VU-formand: Masseovervågning giver ufrihed. Og ikke mere tryghed
10.02.2016
.KOMMENTAR af Chris Holst Preuss, fmd. for VU
ER OVERVÅGNING lig med tryghed? Svaret er klart nej. Når staten vælger at masseovervåge sine borgere, er det eneste resultat mindre tryghed og frihed. Som samfund skal vi være klar til at give myndighederne de redskaber, som de efterspørger, men det er vigtigt, at vi undervejs ikke sætter retssamfundet ud af spil, og derfor er det afgørende, at politiet får en dommerkendelse, inden de iværksætter en overvågning.
En dommerkendelse sikrer, at politiet både har juridisk og moralsk rygdækning. Når en dommer har erklæret sig enig i overvågning, er vi sikre på, at politiet ikke er gået for langt i kampen for at opklare kriminalitet. Vi er sikre på, at beviserne er stærke nok til, at der med rimelighed kan antages at der foregår noget kriminelt. Derved kan politiet ikke beskyldes for magtmisbrug eller for at se stort på borgernes retssikkerhed.
”Men hvis ikke man har noget at skjule kan man jo være ligeglad med, om man bliver overvåget”. Sådan lyder det ofte fra fortalerne for overvågning. Men sagen er markant mere kompleks end dét. Først og fremmest er der risikoen for læk af de pågældende data, og derved kompromittering af privatlivets fred. Du kan være den mest lovlydige borger i hele Danmark, men det betyder ikke at du har lyst til at udstille alle dine private samtaler, din færden osv. til hele verden. Altså risikerer almindelige lovlydige danskere at blive dem, der betaler prisen for masseovervågning.
”Hvis vi fanger forbrydere, så kan masseovervågningen betale sig,” er det andet argument, man møder i debatten om overvågning. Problemet er, at hvis vi følger den logik til dørs, så kunne vi ligeså godt overvåge alle danskernes bevægelser, deres samtaler osv., fordi vi ville fange flere kriminelle. Men hvis vi lever i et samfund, hvor ingen har frihed til at tænke og tale, som de vil, uden at staten lytter med, hvad er et samfund uden kriminalitet så værd? Desuden skal det nok lykkedes de kriminelle at begå forbrydelser selv i det ultimative overvågningssamfund. Og af den simple årsag vil overvågning aldrig virke som hensigten, men i stedet kun fjerne vores frihed. Den selvsamme frihed vi netop forsøger at forsvare ved at bekæmpe de kriminelle.
Desværre handler debatten ikke om, hvordan vi specifikt hjælper politiet mod den enkelte terrormistænkte, men i stedet handler den om at gøre alle danskere til mistænkte for alle slags kriminalitet
____________________
Principielt er der intet i vejen med ønsket om at politiet skal have flere redskaber til at bekæmpe terror. Men de redskaber skal være i tråd med vores retsstat. Derfor er det også at afgørende, at muligheden for overvågning sker efter at en dommer har godkendt den. Hvis en dommer blåstempler overvågning af f.eks. en terrormistænkt skal politiet også have vidde rammer til at overvåge de mistænktes kommunikation på f.eks. iMessenger. Og her har politiet brug for nye og bedre redskaber, da vores kommunikation bevæger sig hastigt over på de digitale og krypterede medier. Desværre handler debatten ikke om, hvordan vi specifikt hjælper politiet mod den enkelte terrormistænkte, men i stedet handler den om at gøre alle danskere til mistænkte for alle slags kriminalitet.
Helt grundlæggende skal vi overveje, hvilket samfund vi har lyst til at skabe og give videre til de kommende generationer. Er det et samfund, hvor alle bliver betragtet som kommende forbrydere, og derfor skal vi overvåge dem, så vi kan fange dem, efter de har begået noget kriminelt? Er det et samfund, hvor den personlige frihed skal fratages, så kollektivet måske har det en smule bedre? Det samfund åbner også op for en række andre frihedsberøvelser såsom ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i almenvældets bedste.
Jeg tror i stedet, at vi skal forsøge at skabe et samfund, hvor vi ikke går på kompromis med den personlige frihed for en udefinérbar størrelse som almenvældets bedste. Hvad der er det bedste for individet er også det bedste for samfundet som helhed.
Vi skal forsøge at skabe et samfund, hvor vi ikke går på kompromis med den personlige frihed for en udefinérbar størrelse som almenvældets bedste. Hvad der er det bedste for individet er også det bedste for samfundet som helhed
____________________
Derfor skuffer det også i høj grad, at Danmarks Liberale Parti, Venstre, er vendt på en tallerken og nu taler for en udvidet ordning, da de selv var blandt de største fortalere for at afskaffe den gamle ordning. Venstre burde huske på vores fælles ideologiske grundlag nemlig liberalismen og derved frihed og tillid til den enkelte.
Vi skal skabe et samfund, hvor vi forsøger at bekæmpe kriminalitet, inden den finder sted, og til gengæld straffer dem, der bryder loven hårdt og kontant.
Vi skal kort sagt skabe et samfund, hvor vi tror på det bedste i mennesker, og derved lader dem leve i fred indtil det modsatte er bevist, fremfor et samfund hvor vi ser en potentiel forbryder i os allesammen.
ILLUSTRATION: Pressemøde om indførelsen af midlertidig grænsekontrol, 4. januar 2016