23.10.2015

“For arbejdsgivere bliver frihandelsaftalen en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og arbejderrettigheder er lavest. Det vil skabe et kapløb mod bunden og vil reducere omkostninger og øge fortjenesten — en effekt, som mange helt lukker øjnene for.”

KOMMENTAR af Christian Juhl, MF for Enhedslisten og tidl. formand for 3F i Silkeborg

Let og ubekymret jubler den politiske og erhvervsmæssige elite i Danmark over planerne om en ny stor frihandelsaftale mellem EU og USA — TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership).

Fra ministre til erhvervsledere og sågar fagforeningsfolk er der kun ros: Frihandelsaftalen vil skabe vækst, overskud og sågar arbejdspladser. Ja, nogle mener, at aftalen kan bruges offensivt til at løfte standarder for miljø og arbejderrettigheder, ikke kun i USA og EU, men også i den 3. verden. Gid det var så vel.


Frihandelsaftalen, der stadig forhandles om, og som efter al sandsynlighed ikke falder på plads før i starten af 2017 på grund af det amerikanske valg, vil skabe et øget pres på alle former for arbejderrettigheder. 
Aftalen bliver en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og rettigheder er dårligst, hvorfor vi vil se et kapløb mod bunden.


ELITEN I EUROPA, dvs. repræsentanter fra EU-Kommissionen, erhvervslobbyen, regeringen og en række af de danske partier påstår, at frihandelsaftalen vil sikre vækst og arbejdspladser og vil slet ikke anerkende aftalen for, hvad den egentlig er: Et angreb på arbejderrettigheder.


Der er ikke tale om en aftale, der skal fremme samhandlen ved at fjerne traditionelle toldbarrierer. De er allerede enten på et minimalt niveau eller helt liberaliseret.
Meningen er i stedet at fjerne de såkaldte ‘tekniske handelsbarrierer’.

Aftalen bliver en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og rettigheder er dårligst
____________________

 

‘Teknisk’ er dog langt fra så uskyldigt, som det lyder. Det drejer sig om de forskellige standarder og regler, vi har for varer, så de lever op til samfundets krav om forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, arbejderrettigheder osv.


EN FJERNELSE ELLER REDUKTION af tekniske handelsbarrierer vil underminere disse offentlige interesser og mål. Dette vil ske dels ved en nedadgående harmonisering af lovgivningen og dels ved direkte at styrke arbejdsgivernes mulighed for at stoppe eksisterende og fremtidig lovgivning.


Det vil give et øget pres på alle former for arbejderrettigheder — også arbejdsmiljølovgivning, der kan betegnes som en ‘barriere’ for handel.


EU-Kommissionens egen analyse af aftalen viser, at det er forventeligt, at kollektive overenskomster kan blive opfattet som en restriktion på udenlandske virksomheders forretningsmodeller.


USA HAR KUN RATIFICERET to af ILO’s (International Labour Organization, red.) konventioner om grundlæggende arbejderrettigheder — nemlig afskaffelse af tvangsarbejde og de værste former for børnearbejde.


USA har hverken ratificeret konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten eller konventionen om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret, som begge må siges at være centrale for faglig organisering. Det har givet de amerikanske arbejdsgivere vide rammer til at angribe og modsætte sig faglig organisering.


I EU-kommissionens forhandlingsmandat står der blot, at den kommende friholdsaftale skal indeholde mekanismer, der støtter implementeringen af ILO-standarder.


For arbejdsgivere bliver frihandelsaftalen en oplagt mulighed for at flytte produktionen derhen, hvor lønninger og arbejderrettigheder er lavest. Det vil skabe et kapløb mod bunden og vil reducere omkostninger og øge fortjenesten — en effekt, som mange helt lukker øjnene for.


EU-KOMMISSIONEN HAR ALLEREDE VIST, at den støtter de europæiske arbejdsgiveres krav om lønnedgang og angreb på faglige rettigheder. Tænk blot på Grækenland, Spanien og Portugal. I det lys er frihandelsaftalen en gylden mulighed for at forstærke denne negative udvikling.


Med Lissabon-traktaten fik EU-Kommissionen kompetence til at forhandle såkaldte investeringsaftaler på vegne af medlemslandene, og der indgår derfor et kapitel om ‘investeringsbeskyttelse’ i EU-Kommissionens forhandlingsmandat.


Som del af denne investeringsbeskyttelse indgår ISDS-mekanismen (Investor-state dispute settlement). Denne mekanisme betyder, at private virksomheder får mulighed for at sagsøge nationalstater, såfremt politiske beslutninger om eksempelvis sundheds-, miljø- og forbrugerstandarder underminerer virksomhedernes indtjeningsmuligheder.


FRA ANDRE EU-LANDE HAR DER LYDT massive protester. Der har været omfattende demonstrationer i mange af hovedstæderne i Europa. I starten af oktober samlede protesten mod TTIP mere end 250.000 mennesker i Berlin. Der blev afleveret 3,2 millioner underskrifter til EU’s forhandlere.

I Danmark har kritikken indtil nu ikke været særlig omfattende. Nogle har skrevet om TTIP, og en hel del har skrevet under på den fælles europæiske underskriftindsamling.

Det er tydeligt, at frihandelsaftalen først og fremmest går ud på at angribe og underminere de hævdvundne rettigheder, som befolkningerne har tilkæmpet sig.
____________________

 

Midt i august var tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inviteret i Deadline, hvor han meget kritisk tog TTIP under behandling — ikke mindst ISDS-mekanismen.

Han fortsatte debatten på en Cevea-konference midt i september i Fællessalen på Christiansborg foran en fyldt sal, hvor mange socialdemokrater og fagforeningsfolk deltog.

Det vil undre mig meget, om ikke hans velunderbyggede kritik vil få modstanden til at vokse i de kommende måneder, især i fagbevægelsen og hans eget politiske bagland. Det er tydeligt, at frihandelsaftalen først og fremmest går ud på at angribe og underminere de hævdvundne rettigheder, som befolkningerne har tilkæmpet sig. Derfor vil den kritiske holdning vokse, også i Danmark, i takt med at flere og flere sætter sig ind i indholdet. ◼

ILLUSTRATION: Demonstration mod TTIP foran Brandenburger Tor i Berlin, maj 2014 [foto: Christian Mang/Campact]