20.09.2015

“Vi er nået dertil, at departementschefrollen er nær sin sprængning. De skal både bremse ministre og underordnede, der eventuelt af vanvare eller bevidst vil bryde regler. De har svært ved at skræve over det hele, og det fører til skandalesager”, siger professor Tim Knudsen, der kritiserer nutidens topembedsmænd for at have svigtet deres opgave. I morgen udkommer den længe ventede rapport fra Bo Smith-udvalget om rollefordelingen mellem embedsmænd og politikere i den danske forvaltning.

PERSPEKTIV af Jens Claudi og Viktor Emil Madsen

Den danske forvaltning har i de seneste år været plaget af sager, hvor embedsmænd og departementschefer er blevet kritiseret for at have spillet en alt for politisk rolle. GGGI, statsløsesagen, Morten Bødskovs famøse nødløgn og skattesagen er bare nogle af de gange, hvor embedsværket har fået negativ opmærksomhed i medierne. I juni sidste år nedsatte fagforeningen DJØF derfor Bo Smith-udvalget, der fik til opgave at ”belyse forholdet mellem politikere og embedsmænd og de rammer, de arbejder under”. I morgen udkommer rapporten, der vil præsentere udvalgets konklusioner. Den kommer i kølvandet på det kodeks, som Moderniseringsstyrelsen udgav i mandags som en rettesnor for embedsmænd i den danske forvaltning. Kodekset opstiller syv pligter, som dikterer, at embedsmændene blandt andet skal overholde de klassiske embedsmandsdyder, herunder sandhedspligten.

”Det forhold, at Moderniseringsstyrelsen en uge før Bo Smith-udvalget barsler med en rapport udarbejdet på initiativ af især de ledende departementschefer, understreger den manglende politiske tyngde i et udvalg nedsat af Djøf. Djøf er simpelthen blevet overhalet af staten”, siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen.

Ifølge Tim Knudsen har det været et bevidst valg, at kodekset udkommer netop nu: “I det omfang, at der vil komme en debat, vil den nok især vedrøre det nye kodeks. Der er for mig ingen tvivl om, at departementscheferne søger at stoppe debatten for at forsvare deres positioner. Nu vil de sige, at vi klart og tydeligt har fastsat nogle regler, som enhver kan læse og forstå, så hvad er problemet? Deres vurdering er, at Bo Smith og hans gamle venner fra statskundskabsstudiet i Aarhus ikke havde pondus nok,” siger Tim Knudsen.

Embedsmænd har troet, de kunne det hele
Men er det tilfældigheder eller strukturelle problemer, der har ført til de mange problematiske embedsmandssager, der har præget mediebilledet gennem de seneste år? Tim Knudsen mener, at en stor del af ansvaret ligger hos departementscheferne i ministerierne.

“En del af sagerne er ikke tilfældige. En stribe sager viser, at departementscheferne ikke har magtet at stoppe fejl og ulovligheder i tide,” siger Tim Knudsen. “Vi er nået dertil, at departementschefrollen er nær sin sprængning. De skal både bremse ministre og underordnede, der eventuelt af vanvare eller bevidst vil bryde regler. De har svært ved at skræve over det hele, og det fører til skandalesager”, siger han.

Ifølge Tim Knudsen er det altså i toppen af departementerne, at det egentlige problem befinder sig: “Topembedsmændene har fejlagtigt troet, at de kunne det hele. Vi trænger til en styrkelse af klassiske bureaukratiske dyder som lovlighed, faglighed og sandhedskærlighed. Det er godt nok, at departementscheferne mener, at deres underordnede skal orienteres bedre herom. Men i virkeligheden er det dem selv, der har det største ansvar for, at alt foregår korrekt“.

Men er et kodeks og en rapport fra et udvalg – nedsat af Djøf med tidligere departementschef Bo Smith som leder – så den rigtige måde at løse problemet på?

“Det var bedre, om det var blevet ledet af en ældre juraprofessor, der nyder respekt i alle lejre. Hvis problemet især er departementscheferne, hvad jeg tror, det er, så dur det ikke, at en tidligere departementschef skal stå i spidsen for finde diagnosen og kuren,” siger Tim Knudsen og fortsætter: “Bo Smith er desuden belastet af, at der i hans tid som departementschef i Beskæftigelsesministeriet forekom statistisk fusk, hvilket Jesper Tynell fik en Cavling-pris for at afdække”.

Og det er ikke kun Tim Knudsen, der mener, at der er problemer i den danske centraladministration. Også den tidligere departementschef Jørgen Rosted har kritiseret embedsmændenes rolle i moderne politik: “Vi bliver nødt til at bide i det sure æble og erkende, at vi tog fejl, når vi ikke har villet ændre det system, som har fungeret siden enevældens afskaffelse. Der er ingen vej uden om at ændre det danske system,” sagde han til Berlingske i januar sidste år.

Viceministre kunne være en mulighed
Eksemplerne på eksperter og journalister, der for nylig har foreslået grundlæggende ændringer af det danske embedsmandssystem, er talrige. I bogen “Javel, hr. minister” fra 2011 pustede forfatterne Susanne Hegelund og Peter Mose til debatten om politiske embedsmænd. Bogen er en journalistisk fremstilling af, hvordan magten i centraladministrationen i højere og højere grad ligger i topembedsmændenes jakkesætslommer.

Tim Knudsen og Pernille Boye Koch, begge professorer ved Københavns Universitet, udgav i 2014 bogen “Ansvaret der forsvandt”, som sætter fokus på samme emne. Begge bøger indeholder forslag om, at der skal indføres politiske embedsmænd i Danmark efter svensk og norsk forbillede.

Der er dog også skeptiske stemmer i debatten. Henning Thiesen, der er formand for offentlige chefer i Djøf, mener ikke, der er behov for en ændring af systemet. “Den embedsmandstradition, vi har i Danmark, har vi haft i ca. 150 år, og jeg synes, det ville være meget betænkeligt at lave om på det på baggrund af nogle enkeltsager,” udtalte han til DR i januar 2014. Det er Tim Knudsen uenig i.

“Netop fordi systemet er formet i 1848 under helt andre forhold end i dag, så burde tiden være inde til en reform. Vi har reformeret kommuner og meget andet, så hvorfor ikke ministerierne?,” siger han.

Fordelen ved politiske embedsmænd er den klare adskillelse mellem den politiske og den administrative del af ministerierne. “Det er demokratisk mere korrekt, hvis ministrene i det politiske hjælpes af folk, som er udpeget på partipolitisk grundlag, som forlader ministeriet senest når ministeren går af, og som – meget gerne – står direkte til parlamentarisk ansvar,” siger Tim Knudsen. Derudover tilføjer han, at “et system med viceministre kunne opfylde alle disse krav”.

Rapport vil hurtigt blive glemt
Men Henning Thiesen mener ikke, at et system med politiske embedsmænd nødvendigvis vil medføre færre skandalesager i forvaltningen. “Jeg tror, at i de lande, hvor man har statssekretærer og viceministre, som fx i Norge, Sverige og Storbritannien, der har man heller ikke indført fejlfrie systemer. Selvom man indfører viceministre, skal der jo stadig være et samspil mellem politikere og embedsmænd,” sagde Thiesen til DR i januar 2014. Ligeledes har flere departementschefer talt imod indførelse af politiske embedsmænd.

Dermed har grundlæggende ændringer af embedsmandssystemet lange udsigter. “Det er meget svært, så længe partierne ikke interesserer sig for demokratipolitik og forvaltningspolitik, og fordi de siddende departementschefer og øvrige offentlige chefer for de flestes vedkommende vil bekæmpe reformer med alt, hvad de ejer og har af magt. Og det er slet ikke så lidt,” siger Tim Knudsen.

Nu er der kun tilbage at vente på Bo Smith-udvalgets rapport. Spørgsmålet er, om rapporten vil ændre noget. “Nu har vi ikke set dem [konklusionerne, red.] endnu. Men nej, jeg tror mest på, at de hurtigt vil blive glemt,” siger Tim Knudsen. ◼

Jens Claudi (f. 1993) er statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet. Han har læst ‘Journalistik og Medier’ på Krogerup Højskole og er ansat som moderator for Journalisten. Viktor Emil Madsen (f. 1993) er statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet. Han har tidligere været på Politikens Kritikerskole og arbejder som underviser for LOF.

(ILLUSTRATION: Christiansborg Slot. Foto: Roman Hobler via Flickr)