03.09.2015

“Det er regeringens ambition, at vi hele tiden skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren.”

KOMMENTAR af Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling

Kvaliteten af de danske uddannelser skal være tårnhøj. Det er regeringens klare ambition. Derfor har vi ikke tænkt os at spille hasard med Danmarks fremtid, når det gælder niveauet på vores uddannelser, som Anne-Birgitte Rasmussen skriver i RÆSON den 29/8. For der er ikke en modsætning mellem at prioritere uddannelse og behovet for højt kvalificeret arbejdskraft – og samtidig stille samme krav om at effektivisere. Det er regeringens ambition, at vi hele tiden skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren.

DET NYE ER, at uddannelsesområdet som alle andre statslige områder nu også er omfattet af et såkaldt omprioriteringsbidrag på to procent. Det skal ses i forhold til, at netop uddannelsessektoren generelt har en sund økonomi, og at skiftende regeringer gennem årene har tilført uddannelsesområdet flere og flere ressourcer. Faktisk er udgifterne steget med 29 procent på ungdomsuddannelsesområdet og med 37 procent på de videregående uddannelser i perioden fra 2008 til 2015. Det er en væsentlig højere stigning end andre højt prioriterede områder. Effektivisering kan ske gennem smartere indkøb, stordriftsfordele, automatisering og digitalisering samt bedre organisering af arbejdet og dermed sikre høj kvalitet for eleverne.

Det er ikke ”a walk in the park”, men vi har en stærk og solid uddannelsessektor, og vi har nemlig tillid til, at vi med dygtige ledelser og undervisere på vores uddannelser kan løse opgaven, samtidig med at vi fastholder uddannelser af høj kvalitet. Ledelserne har mulighed for at prioritere på en måde, så både den løbende undervisning, særlige indsatser for de dygtigste og ekstra hjælp til dem, der har det svært, fortsat er muligt. Det ændrer omprioriteringsbidraget ikke på..

ANNE-BIRGITTE RASMUSSEN FRYGTER, at de smalle højniveaufag bliver klemt. Men det vil bestemt også fremover være muligt at oprette hold på højt niveau på eksempelvis fysik A eller tysk A – det handler om at prioritere adgangsgivende fag. Vi ønsker at reducere omfanget af studieretninger. Bare på stx er der cirka 200 forskellige. Vi er nødt til at være skarpere på omfanget og indholdet af studieretninger.

For at sikre at vi fortsat kan have gode og stærke ungdomsuddannelser, der kan skabe et godt fundament for fremtidens arbejdsmarked, er det regeringens mål, at fagligheden i gymnasiet skal op, så vores unge bliver dygtigere, når de starter på en videregående uddannelse. Vi ønsker et adgangskrav på 4 til de gymnasiale uddannelser. Det vil sikre et højere fagligt indgangsniveau hos eleverne, hvilket igen giver større mulighed for at få alle igennem uddannelserne med bedre resultater. Vi tror på, at vi sammen med skolerne kan skabe den rette vej mod gode uddannelser af høj kvalitet.

[Foto: Venstre]