Messerschmidt i Kommentar: ”Grexit” må være konsekvensen af grækernes valg. Hvorfor skulle det tage så længe?

Messerschmidt i Kommentar: ”Grexit” må være konsekvensen af grækernes valg. Hvorfor skulle det tage så længe?

07.07.2015

.

EU har i årevis lukket øjnene for muligheden af, at et land forlader eurozonen. Den tyske forbundskansler Angela Merkel satte tingene på spidsen, da hun sagde, at ”EU står og falder med euroen”. Den tankegang har været dybt skadelig for både Grækenland og EU, og den har trukket problemerne i langdrag. Nu er frygten naturligvis, at andre hårdt ramte euro-lande vil kigge misundeligt på Grækenland, som efter en tilbagevenden til drachmen vil få en chance for at producere sig ”tilbage til livet”.

Af Morten Messerschmidt, MEP, Dansk Folkeparti

SØNDAGS afstemningsresultat viser, at den græske befolkning tænker mere logisk end både deres politikere og de kræfter i EU, som har holdt landet på pinebænken i årevis. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget tid, der er blevet spildt på reformkrav, gigantiske lånepakker og tilbagebetalingskrav.

Det er nemt at være bagklog. Men allerede i 2010, da Grækenland fik den første hjælpepakke på et trecifret milliardbeløb, sagde jeg, at Grækenland burde være trådt ud af den fælles valuta, fordi den fungerede som en spændetrøje på græsk økonomi. Og her står vi fem år senere uden at der er kommet vækst i Grækenland, uden at folk er kommet i arbejde. Med et folk i dyb nød.

At Grækenland aldrig burde være kommet med i euroen, er alle ret enige om i dag. Landets politikere fiflede kreativt med budgetterne, så landet tog sig bedre ud som kandidat, og da landet blev lukket ind i euro-fællesskabet, kunne grækerne pludselig gældsætte sig til en rente, som slet ikke modsvarede landets betalingsevne. I forvejen så det ikke for godt ud. Den nye valuta pyntede på realiteterne nogle år – men herefter gik det endnu stærkere ned ad bakke.

Hvordan ser fremtiden nu ud for Grækenland og euroen? Jeg indrømmer, at der er tale om en ny situation, og jeg forstår godt usikkerheden i såvel Grækenland som resten af EU. Men: Situationen havde været usikker alligevel. De mange hjælpepakker virkede som en smertestillende medicin, hvis effekt hurtigt fortog sig, og som ikke helbredte den bagvedliggende sygdom. Det var udelukkende symptombehandling – og som hos stofmisbrugere måtte doseringen løbende sættes op.

 

Merkel satte tingene på spidsen, da hun sagde, at ”EU står og falder med euroen”. Den tankegang har været dybt skadelig for både Grækenland og EU
____________________

 

EU har i årevis lukket øjnene for muligheden af, at et land forlader eurozonen. Den tyske forbundskansler Angela Merkel satte tingene på spidsen, da hun sagde, at ”EU står og falder med euroen”. Den tankegang har været dybt skadelig for både Grækenland og EU, og den har trukket problemerne i langdrag. Nu er frygten naturligvis, at andre hårdt ramte euro-lande vil kigge misundeligt på Grækenland, som efter en tilbagevenden til drachmen vil få en chance for at producere sig ”tilbage til livet”.

Men hvis EU står og falder med euroen, er EU ikke meget værd. Så hviler EU på et uhyre skrøbeligt fundament. Et Grækenland med drachmen behøver ikke forlade det indre marked, men kan fortsat være en del af fællesskabet. Med sin ældgamle kultur er Grækenland naturligvis en integreret del af det europæiske fællesskab, som vi ikke kan undvære. Men vi kan heller ikke holde et helt folk på pinebænken og lade det synke længere og længere ned i det økonomiske morads.

Grækerne tog stilling. De sagde nej til reformkravene. Nogle i EU vil synes, at det er udtryk for egoisme og manglende fællesskabsfølelse. Jeg mener, at det udtryk for ønsket om at overleve og i virkeligheden et nej til euroen. Derfor må grækerne naturligvis også være parate til at leve med konsekvenserne af deres valg. Det tror jeg også, at de er. Fremtiden havde ikke være let – uanset hvad grækerne havde stemt.

 

Hvis EU står og falder med euroen, er EU ikke meget værd
____________________

 

Man må ærgre sig over, at grækerne ikke langt tidligere ved en folkeafstemning fik lejlighed til at tage stilling til kreditorernes krav om reformer. Da de stemte Alexis Tsipras’ regering ind havde de i virkeligheden allerede truffet deres valg, og det burde man fra EU’s side have taget til efterretning. I stedet forsøgte man at træde vande. Der har været den ene frist efter den anden, som ikke er blevet overholdt. Alt sammen til ingen verdens nytte. ★