03.07.2015

Med nedlæggelsen af Irak-kommissionen læner Lars Løkke Rasmussen sig op af Foghs skæbnesvangre magtfuldkommenhed. Lukningen af Irak-kommissionen sker paradoksalt samtidig med, at det nu kommer frem, at Anders Fogh lovede USA at gå med i Irak-krigen et helt år før beslutningen blev taget i Folketinget. En lignende afsløring rystede grunden under Tony Blair og giver så meget desto mere grund til at lade kommissionen arbejde færdig.

Kommentar af Ida Auken, MF (R)

TO OPGAVER var så vigtige for den nye regering, at de skulle hastes igennem inden sommerferien. Var det et omfattende bud på, hvordan vi får et bedre og stærkere fællesskab og velfærdssamfund? Eller måske visionære vækstplaner for at løfte vores erhvervsliv, uddannelser og forskere til at være klar til de store udfordringer, vi står over for de kommende år? Nej, det var dels et håndværkerfradrag. En gammeldags form for erhvervsstøtte, der primært er en foræring til de mest velhavende danskere. Og dertil nedskæringer på ydelser til nogle af de allersvageste og mest udsatte mennesker i vores samfund: de mennesker, der har måttet forlade alt hvad de ejede og flygte for deres liv.

HVIS DET ANGIVER FLYVEHØJDEN for den nye regering, må vi forvente os fire år som minder om årene under Anders Fogh Rasmussen. Her stod Venstre i spidsen for en regering, der forspildte et historisk stort opsving, ikke tog fat på de virkelige udfordringer for samfundet, og samtidig lod Dansk Folkeparti diktere en såkaldt værdipolitik, hvor der blev lavere og lavere til loftet. Nullerne var en periode, hvor der permanent blev talt til det mindste i os i stedet for til det største. Danmark lukkede sig om sig selv. Samfundet gik mere og mere over på midten i et ”os og dem”. Vi tabte konkurrenceevne, produktivitet og blev forgældet af en boligboble. Det har ikke skortet på borgerlige, der har undsagt den form for politik, Fogh førte. Nu har de så fået en statsminister og et støtteparti med kurs mod samme form for småtskårne politik.

Det har ikke skortet på borgerlige, der har undsagt den form for politik, Fogh førte. Nu har de så fået en statsminister og et støtteparti med kurs mod samme form for småtskårne politik
____________________

 

LÆG DERTIL at Løkke med nedlæggelsen af Irak-kommissionen læner sig op af Foghs skæbnesvangre magtfuldkommenhed. Lukningen af Irak-kommissionen sker paradoksalt samtidig med, at det nu kommer frem, at Anders Fogh lovede USA at gå med i Irak-krigen et helt år før beslutningen blev taget i Folketinget. En lignende afsløring rystede grunden under Tony Blair og giver så meget desto mere grund til at lade kommissionen arbejde færdig.

LØKKE KAN stadig nå at ændre kursen. Vi er klar til at samarbejde om at løse vores udfordringer: Hvordan sikrer vi arbejdspladser og indtægter til landet i en situation, hvor væksten primært sker i Indien, Kina og en række afrikanske lande? Hvordan forandrer vi løbende velfærdsstaten, så vi kan beholde den, selvom der venter store udgifter forude i form af større medicinudgifter, flere ældre der skal passes ordentligt på og færre i arbejdsstyrken? Hvordan forsætter vi den grønne omstilling på en klog måde, så Danmark beholder sin genvundne førerposition – både for klimaet og økonomiens skyld? Hvordan undgår vi at vores land går over på midten i en by-land konflikt, eller at vi taber børn af socialt udsatte familier på gulvet? Alt det vil vi gerne samarbejde om, så længe Venstre ikke forfalder til den letteste løsning: at uddele gaver til middelklassen og lade dem, der ikke kan brokke sig, betale regningen – de svageste, naturen og kommende generationer.

JEG HÅBER, at Venstre vil finde tilbage til sin liberale arv. Der er brug for et mindre åndsfattigt Danmark. Vi behøver ikke alle sammen ligne hinanden for at kunne være en del af samme fællesskab. Sammenhængskraften er en følelse af at høre til. Derfor nytter det ikke permanent at lege linjedommer og fortælle, hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. På den måde udhuler man sammenhængskraften og er på sin side med til at skubbe folk i armene på de parallelsamfund, ingen af os ønsker. Der er nogle spilleregler i samfundet og overholder man dem, kan man blive en del af fællesskabet. En af spillereglerne er, at vi blander os med hinanden. At vi finder løsninger på de konflikter, der opstår, når forskellige holdninger og traditioner støder ind i hinanden. I Danmark og Europa er vi blevet stærke, fordi vi har haft modet til at lade andre tro, ytre og mene noget andet end os selv. Ikke af at skabe kolonier af ensartethed.

Lad os få diskuteret, hvem vi er, men uden hele tiden at skulle skele til islam for at kunne mærke os selv
____________________

 

LAD OS FÅ DISKUTERET, hvem vi er, men uden hele tiden at skulle skele til islam for at kunne mærke os selv. Jeg kender mit land, min kulturarv, min sangskat og min historie. Jeg ved, at Danmark og Europa har indoptaget stærke strømninger udefra tidligere, forandret dem og gjort dem til vores egne. Det kan vi gøre igen. Men uden humor, format og et vist mål af selvværd, kan vi ikke. Dansk kultur er virkelig ikke så svag, som Dansk Folkeparti vil gøre den til. Derfor håber jeg, at Venstre ikke kun søger samarbejde over midten på den økonomiske politik, men også om en progressiv værdipolitik, der har tillid til sit eget værd, møder det anderledes med respekt og tør tale med andre kulturer uden en permanent angst for at miste sig selv. ★

ILLUSTRATION: Daværende NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen under besøg hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, august 2010 [foto: Polfoto/Jens Dresling]