21.06.2015

FOR ABONNENTER: DOWNLOAD ARTIKELSAMLING MED ANALYSER, KOMMENTARER OG INTERVIEWS OM DANSK POLITIK EFTER FOLKETINGSVALGET HER (PDF)


Interview af Line Drewes

RÆSON: Skal DF i regering?
Hvis Lars Løkke Rasmussen gerne vil lave en borgerlig regering, så synes jeg bestemt, DF bør gå med. Når man får over hver femte stemme i Danmark og en kæmpe sejr, så har man fået et folkeligt mandat, som man simpelthen ikke kan være bekendt ikke at udnytte. Det ville være patetisk, og Kristian Thulesen Dahl vil fremstå som en tøsedreng, hvis ikke han tør gå med i regering på nuværende tidspunkt.

RÆSON: Der har været en del skuffelse over DF’s fremgang, bl.a. i tyske medier. Men er det ikke på tide at alle danskere, inklusiv meningsdannere og journalister som dig selv, støtter op om DF som et et eksistensberettiget parti?
Jeg tror ikke, der er nogen, der siger, at DF ikke er kommet i Folketinget af legitime årsager. Men derfor behøver jeg jo ikke at synes, at det, de laver, er alletiders. Der Spiegel har fuldstændig ret, når de siger, det indlysende, at Dansk Folkeparti er et fremmedfjendsk og højrepopulistisk parti. For det er præcis, hvad de er. Og det, synes jeg, skal siges højt og tydeligt. Det undrer mig såre, at der er så få danske medier, meningsdannere og politikere, der siger dette fuldstændigt indlysende. Jeg tror, der har været tilbageholdenhed med at sige det, fordi man var bange for, at hvis man sagde det ville Dansk Folkeparti vokse sig større. Men virkeligheden er, at de har vokset sig større, bl.a. fordi de aldrig møder den modstand, de burde møde.

RÆSON: Har Socialdemokraterne så i virkeligheden hjulpet Dansk Folkeparti til endnu flere stemmer ved at købe sig ind på deres asyl- og flygtningedebat og gøre det til et centralt og legitimt emne i valgkampen?
Du kan i hvert fald sige, at Socialdemokratiet siden 1998, som var første gennembrud for DF, mere har forsøgt at tale Dansk Folkeparti efter munden, end de har forsøgt at konfrontere dem med deres udlændingepolitik. Og det har ikke hjulpet Socialdemokratiet, som i den periode har tabt hver tredje vælger, mens Dansk Folkeparti er gået meget frem. I den her valgkamp synes jeg ikke, at man kan sige, at det var Socialdemokratiet, der forsøgte og bringe udlændingeområdet på banen. Det var noget, som blå blok – ført af Lars Løkke Rasmussen og sekunderet af Kristian Thulesen Dahl – ivrigt bragte ind i valgkampen.

RÆSON: Men Socialdemokratiet har haft nogle meget tydelige kampagner, hvor man har kunnet se, at det har været vigtigt for dem at byde ind på udlændinge-agendaen?
Det rigtigt. Det har været vigtigt for Socialdemokratiet at markere, at de ikke er som det Socialdemokrati, der tidligere var – nemlig det Socialdemokrati, der var i splid med sig selv om, hvad der var den rigtige udlændingepolitiske linje. Der var en mangeårig konflikt mellem den humanistiske del og den mere hårde del af Socialdemokratiet. Den er væk nu. Og det er sådan set Helle Thorning-Schmidts fortjeneste. Partiet havde en nogenlunde klar udlændingepolitik i valgkampen, og den markerede de i kampagnen. Den er hårdere end den gamle socialdemokratiske udlændingepolitik, men den er jo stadigvæk lysår fra det, som Dansk Folkeparti og Venstre står for.

Der var en mangeårig konflikt mellem den humanistiske del og den mere hårde del af Socialdemokratiet. Den er væk nu
____________________

RÆSON: Du har nævnt et alternativ til en VO-regering på din Facebookside, hvad er det alternativ?
Ja. Vi har jo en barok situation, hvor de partier, der ikke tør eller ikke vil tage regeringsansvar fik et mægtigt godt valg. Blandt andet Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Så du har en situation, hvor der står nogle, som på meget populistisk vis lover guld og grønne skove i en valgkamp. Men de tør ikke tage ansvaret, når det ikke er sjovt hele dagen, men der også er nogle hårde beslutninger, der skal træffes. En anden årsag til at søge alternativer er, at det er tydeligt, at DF opfører sig på en måde, hvor de ydmyger Lars Løkke Rasmussen, og hvor de forsøger diktere den politik, han skal føre, selvom de ikke selv vil være med. Derfor tænkte jeg, at det ville være nyttigt for Lars Løkke Rasmussen at udnytte den situation, der er opstået – nemlig, at han ikke forhandler med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke er klar til at indgå i de kompromiser, som man skal indgå i, når man sidder i regering. I stedet vender han blikket og laver en stor flertalsregering med de partier, der tør og har bevist, at de er parate til at tage ansvaret, også når det gør ondt. Det vil sige en regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, med Socialdemokratiet som det store parti, med Radikale Venstre og med det Konservative Folkeparti.

RÆSON: Liberal Alliance har da været ude og sige, at de er parate til at tage det ansvar?
Ja, men der er langt fra at sige, at de er parate – til at være parate. Jeg synes i øvrigt, at der er tvivlsomme meldinger på, hvorvidt de vil gå i regering eller ej. Det vigtigste er jo, at både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har stillet nogle krav til den økonomiske politik, der er meget langt fra hinanden. Lars Løkke Rasmussen har sagt nulvækst. Liberal Alliance har sagt minusvækst. Dansk Folkeparti har forslået en vækst, der er højere end selv den, S-R regeringen gik til valg på. Så det er ikke realistisk at danne en regering med partier, der er så langt fra hinanden på den helt afgørende økonomiske politik i en tid, hvor vi stadigvæk ikke er helt ude af krisen. For at være med i regering, skal man være parat til at indgå i rigtige kompromiser. Man skal være parat til at tage det sure med det søde. Og der vil jeg mene, at det altså er de fire gamle partier, man skal kigge på. (Husk også, at der er et flertal mellem V, S, R og K. Der er derimod ikke flertal hvis det kun er V-S-R. Konservative skal med.)

RÆSON: På valgaftenen stod Søren Gade tæt på Lars Løkke. Hvad skal man lægge i, at det er Søren Gade og ikke Kristian Jensen, som Lars Løkke læner sig op ad?
Det jo velkendt, at Lars Løkke Rasmussen og Søren Gade er meget nære allierede. Jeg bed nu også mærke i, at Lars Løkke sagde pæne ord om Kristian Jensen.

RÆSON: Så det betyder ikke yderligere splittelse i venstre, at SG er kommet tilbage?
Lars Løkke er ikke i en position, hvor han kan skubbe folk ud og ind af sin inderkreds. Han har brug for alle venner i øjeblikket.

RÆSON: Er Venstres vælgere flygtet, fordi Lars Løkke har et trosværdighedsproblem, eller fordi de alligevel var på vej over til Kristian Thulesen Dahl?
Hvis man skruer tiden to år tilbage til foråret 2013, så havde Venstre over en tredjedel af stemmerne i meningsmålingerne. Lars Løkke var den mest troværdige politiker i Danmark. Så kom der to-tre store personlige skandaler, som Lars Løkke var involveret i. Venstre er raslet ned lige siden. Så der er kun én person, pilen peger på, når det handler om, hvorfor Venstre fik så dårligt et valg, og det er Lars Løkke Rasmussen. At der dernæst er nogle af de vælgere, som ikke kan holde ud at være hos Venstre, og som smutter over til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er en konsekvens af dette. Vælgerne flyttede i disse tilfælde til partier, som begge er karakteriseret ved fuldstændig strømlinede ledelser.

Lars Løkke er ikke i en position, hvor han kan skubbe folk ud og ind af sin inderkreds. Han har brug for alle venner i øjeblikket
____________________

RÆSON: Ligegyldigt hvem den nye regering kommer til at bestå af, tror du så, vi kommer til at se en ændret debat de næste par år, hvor andre emner kommer til at fylde mere?
Det kommer an på, hvilken type regering vi får. Får vi en regering med Dansk Folkeparti og Venstre, så vil der være en voldsom opblusning af udlændingedebatten fra den ene og den anden lejr. Får vi en ren Venstre-regering, så vil det blive mere som den debat, vi kender. Får vi en bred flertalsregering, så vil vi også få en debat, der minder om den, vi har. Jeg vil tro, at indvandrere, vækst og ikke-vækst vil forblive centrale emner en tid endnu.

RÆSON: Hvad synes du om stilen, der er blevet lagt i valgkampen? Har rød blok, og særligt Socialdemokratiet ikke været for optaget af at skælde ud på andre end at fortælle om deres egen politik?
Man skal huske på, at selvom at Helle Thorning-Schmidt har tabt regeringsmagten, så vandt hun jo faktisk fremgang ved valget. Hvilket isoleret set er en succes. Den primære årsag til at rød blok tabte var, at der var sådan et kaos i det parlamentariske grundlag bag Helle Thorning-Schmidt. Startende med det Radikale og hele vejen ned gennem de andre støttepartier. Det er et problem for rød blok.

RÆSON: Men hvad synes du om stilen?
Jeg synes, at vi egentlig fik en god valgkamp for vi fik for en gangs skyld tydeliggjort, at der er forskel på en S-R regering og en blå regering – på udlændingeområdet, holdningen til EU og statens størrelse og skat. En valgkamp, hvor partierne fra de to sider mere tydeligt end længe fik vist forskellen på de to sider.

RÆSON: Tror du en ny socialdemokratisk ledelse kunne bringe mere samling og mere fremgang i rød blok?
Vi har jo en situation nu, hvor rød blok er noget atomiseret efter en valgkamp, der ikke gik godt for rød blok som helhed. SF fik et dårligt valg. Enhedslisten fik ikke så godt et valg, som de havde håbet, og ikke i nærheden af det, de havde stået til i meningsmålinger. Alternativet kom ind og erobrede en stor del af de andre partiers stemmer. Det betyder, at vi vil se at Alternativet, Enhedslisten og SF vil kæmpe om hvem af dem, der er det store nummer 2-parti blandt de røde partier. Det, tror jeg, vil optage en hel del tid. Socialdemokratiet har indtil videre stået som et samlet parti, der ser ud til helt uproblematisk at vælge deres næste formand. Og det jo en helt ny situation for Socialdemokratiet. Man vil se et Socialdemokrati i harmoni med sig selv, som vil opretholde en god position i meningsmålingerne.

Vi vil se at Alternativet, Enhedslisten og SF vil kæmpe om hvem af dem, der er det store nummer 2-parti blandt de røde partier. Det vil optage en hel del tid
____________________

 

RÆSON: Men Enhedslisten er stort og Alternativet fylder meget. Kommer det ikke til at blive et problem for S?
Det stod meget tydeligt, at der er et enormt spænd mellem Alternativet, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Socialdemokratiet vil formentligt bruge deres tid klogeligt på at markere sig selv som det store parti i midten af dansk politik, der kan samarbejde hen over midten. Det er meget vigtigt for Socialdemokratiet ikke at blive låst fast som en del af venstrefløjen. For så risikerer man mange år i opposition. Man er nødt til at være et parti på midten. Måske endda et parti, der kan byde sig til som en troværdig forhandlingspartner for Venstre, hvis der bliver en ren Venstre-regering.

RÆSON: Er Mette Frederiksen det bedste bud på en Socialdemokratisk leder?
Der var ingen diskussion. Det havde man allerede lagt parat sidste sommer, da Helle Thorning var millimeter fra at forlade regeringen for at blive EU-kommissionsformand. I perioder har Nicolai Wammen også været på tale. Men for det første havde han ikke et flertal bag sig. For det andet, så stod det klart i løbet af det her forår – efter terrorangrebet i København – at Mette Frederiksen stadig stod stærkere. Nu fik hun også et personligt valg, der klart var bedre end Nicolai Wammens. Og der er ikke andre. I løbet af de sidste par år er Socialdemokratiet blevet et meget mere samlet parti end de har været meget længe.

RÆSON: Også et mere topstyret parti?
Ja, også det. Men det er de nu i reglen altid – det ER traditionelt et parti, der er topstyret. Men vi skal jo helt tilbage til slut-80’erne for at se en periode, hvor Socialdemokratiet har været så harmonisk i løbet af en valgkamp, og hvor partiet, selvom de har tabt magten, fortsætter med at opføre sig fuldstændigt stille og roligt.

ILLUSTRATION: Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen under mødet i Publicistklubben dagen efter valget [foto: Jens Dresling/Polfoto]