15.05.2015

”Nulvækst går ikke. Vi er helt sikre på, at Lars Løkke også selv er kommet til den erkendelse. Han har ganske enkelt forregnet sig. Han har taget fejl. Det vil vi minde ham om. Dansk Folkeparti vil sikre, at danskerne ikke kommer til at opleve nulvækst med en ny regering.” Sådan siger tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard, der ikke vil afvise, at DF kan bringe en fremtidig, borgerlig regering i mindretal i en afstemning om dagpenge.

INTERVIEW af Simon Kærup

RÆSON: Dansk Folkeparti er imod nulvælsk, nedskæringer i den offentlige sektor, for en ny dagpengeløsning og forleden udtalte din formand, at DF ligger til venstre for Socialdemokratiet i forhold til den økonomiske politik. Udgør Dansk Folkeparti i dag Danmarks mest rendyrkede arbejderparti?
KJÆRSGAARD: Jeg ser os som Danmarks nuværende socialdemokratiske parti – på den gammeldags facon. Det kan der ikke herske tvivl om. Men vi er en mere retlinet udgave af et socialdemokratisk parti og afskiller os fra Socialdemokratiet på en række punkter. Vi er et parti, som er arbejdervenligt og opmærksom på den offentlige sektors afgørende værdi. Den offentlige sektor skal servicere borgerne og ikke blive mindre. Samtidig er det vigtigt for os, at eventuelle skattelettelser gives til de borgere, som trænger mest. Skattelettelserne skal gives i bunden – ikke i toppen. Derfor vil vi heller ikke være med til at gennemføre selskabs-skattelettelser.

RÆSON: Men hvordan er disse ideer forenelige med de ultimative krav om nulvækst fra LA og K?
KJÆRSGAARD: Tidligere gik både Venstre og Konservative ind for 0,8 procents vækst i den offentlige sektor. Siden lancerede Lars Løkke ideen om nulvækst og forandrede den politiske kurs. Men nulvækst går ikke. Vi er helt sikre på, at Lars Løkke også selv er kommet til den erkendelse. Han har ganske enkelt forregnet sig. Han har taget fejl. Det vil vi minde ham om. Dansk Folkeparti vil sikre, at danskerne ikke kommer til at opleve nulvækst med en ny regering. Scenariet er jo åbenlyst. Der kommer langt flere ældre, og et langt større pres på sundhedsvæsenet. Nulvækst kan ganske enkelt ikke hænge sammen med den virkelighed.

RÆSON: Men LA og K vil jo kræve nulvækst? Hvordan vil I kunne samarbejde om den økonomiske politik?
KJÆRSGAARD: Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har selv siddet som partiformand i over 10 år med en VK-regering og her havde jeg et glimrende samarbejde med Anders Fogh Rasmussen. Hvis Lars Løkke bliver ny statsminister vil vi selvfølgelig samarbejde i forhold til den nye regeringssammensætning. Vi skal naturligvis gå på kompromis. Det er vi helt med på. Det gjorde vi jo også i de 10 år under Fogh. Det var nødvendigt. Simpelthen. Vi skulle sikre den sociale velfærd. Vi fik flere hospicepladser, forbedrede forholdene for kræftbehandlingen og mere til de ældre. Disse ting fik vi igennem, fordi vi gik med til en række politiske beslutninger, som nok lå Venstre og Konservativ nærmest.

RÆSON: Men du svarer ikke på mit spørgsmål. En positiv historik er en ting. I dag kræver LA og K nulvækst. Vil I også være pragmatiske, gå på kompromis, i forhold til nulvækst?
KJÆRSGAARD: Nej. Nulvækst er out.

RÆSON: Det er altså utænkeligt, at I går med til nulvækst?
KJÆRSGAARD: Ja. Det er fuldstændigt utænkeligt.

”Bringer I ikke Lars Løkke i mindretal?” ”Intet er umuligt”

RÆSON: Når I samarbejder med de borgerlige, som har slået sig op på mærkesager om nedskæringer i overførselsindkomsterne, så er det vel ikke DF politik. Socialdemokraterne har derimod peget på stramninger på integrations- og udlændingeområdet og er også imod nulvækst. Samtidig ønsker de et forbedret dagpengesystem. I deler altså perspektiver på helt centrale politiske områder. Hvorfor peger I ikke på Helle Thorning i stedet for Lars Løkke?
KJÆRSGAARD: Vi vil gerne gå med til en kortere genoptjeningsperiode. Det kan Helle Thorning blot foreslå. Der ville jo være flertal, hvis Socialdemokratiet gik med. Enhedslisten, S.F og Dansk Folkeparti er der jo allerede. I forhold til udlændingepolitikken må vi blot konstatere, at udgifterne og antallet af flygtninge er eksploderet. Der er jo afgørende forskel på handling og ord. Socialdemokratiets billboard reklamer er intet andet end varm luft.

RÆSON: Men Helle Thorning har da netop foreslået en nytænkning af genoptjeningsperioden? Vil I støtte et sådant forslag?
KJÆRSGAARD: Ja. Selvfølgelig vil vi det. Men hvorfor kommer de med det nu? De kunne have støttet vores forslag. Vi har for længst spillet ud med den ide. Thornings tale er endnu et eksempel på varm luft. Der foreligger ikke noget konkret forslag. De vil jo vente til dagpengekommissionen er færdig med sit arbejde.

RÆSON: Bringer I ikke Lars Løkke i mindretal hvis I stemmer for et sådant forslag?
KJÆRSGAARD: Intet er umuligt. Det har Lars Løkke selv udtrykt. Mon ikke han er blevet klogere i forhold til en ny dagpenge løsning? Det tror jeg.

RÆSON: Hvad er den reelle forskel mellem Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis nye dagpengesystem?
KJÆRSGAARD: Vi vil handle nu. Vi ønsker ikke at vente. Socialdemokraterne skubber også dagpengeløsningen til den anden side af et valg. På den måde ophobes alle de store politiske beslutninger. Det vil ligge den nye regering under et enormt pres. Det er ikke sjovt at være vidne til. Socialdemokraterne skubber alt ansvar fra sig.

RÆSON: Hvordan vil det være nemmere at samarbejde med Lars Løkke?
KJÆRSGAARD: Vi er slet ikke i tvivl om, at det vil være nemmere at samarbejde med Lars Løkke. Omkring grænsekontrol, kriminalitet og udlændingepolitikken vil det være langt nemmere med Lars Løkke.

RÆSON: Der vil være områder, hvor I får svært ved at få jeres vilje. Nulvækst betyder vel mindre social velfærd?
KJÆRSGAARD: Ja. Det kan du have ret i. Vi ved udmærket godt, at de vil ønske forbedrede forhold for erhvervslivet – men det kan vi heller ikke være uinteresseret i. Vi skal blot sørge for, at såfremt vi går med til sådanne politiske initiativer, så skal de veksles med sociale initiativer.

DF og V: Jævnbyrdige parter

RÆSON: Hvordan ser du Dansk Folkeparti deltagelse i regeringssamarbejdet?
KJÆRSGAARD: I den seneste tid har mange diskuteret Dansk Folkepartis regeringsparathed. Det er en morsom diskussion at følge. Førhen blev vi regnet for uegnede til at gå i regering. I dag trygler de borgerlige os om at gå med. Men vi er stadigvæk usikre. Vi er forbeholden i forhold til at gå i regering, fordi vi har placeret os i midten af dansk politik. Vi har været partiet i midten, som har kunnet lave flertal til begge sider. Det er bestemt ikke nogen dårlig position. Det er taktisk smart. På den måde har vi kunnet udfordre de traditionelle fløje.

RÆSON: Hvordan vil I sikre den position efter valget?
KJÆRSGAARD: Hvis ikke Lars Løkke vil være med, så eksisterer der måske et andet flertal. Det er da bestemt muligt, at Socialdemokratiet vil være nemmere at tale med i forhold til den sociale velfærd efter et folketingsvalg.

RÆSON: Hvordan ser du det?
KJÆRSGAARD: Forholdet kunne jo ændre sig. Hvorfor i al verden inviterer hun ikke Kristian Thulesen Dahl på kaffe ovre i statsministeriet? De to kunne sikkert have en konstruktiv snak. Statsministeren har for meget i sig selv og kører for meget solo. Hun burde overveje, at inkludere os noget mere.

RÆSON: Er der en dialog mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti der mangler?
KJÆRSGAARD: Ja. Men i øjeblikket er der slet ingen.

RÆSON: Bør Helle Thorning insistere på denne dialog?
KJÆRSGAARD: Ja. Det er da logisk. Hun er landets statsminister.

RÆSON: Hvordan skulle det samarbejde mere konkret se ud?
KJÆRSGAARD: Det skulle ikke nødvendigvis være et formaliseret samarbejde. Såfremt vi står som parlamentarisk støtteparti for Lars Løkke efter næste valg, kunne man da sagtens forestille sig, at vi ville lave aftaler med Socialdemokratiet. På social- og sundhedsområdet kunne vi nok finde fælles fodslag. Det ville både deres og vores vælgere respektere.

RÆSON: I forhold til jeres regeringsduelighed, så har K skiftet mening. Nu vil de gerne have jer med.
KJÆRSGAARD: Ja. Det er sjovt. Nu er de Konservative efterhånden et meget lille parti, men deres budskab er da glædeligt.

RÆSON: Kunne I finde på, at følge Søren Papes opfordring?
KJÆRSGAARD: Igennem mine 31 år i Folketinget har jeg haft et meget indflydelsesrigt politisk liv. Jeg har aldrig følt, at Dansk Folkeparti har fejldisponeret i forhold til at opnå indflydelse.
RÆSON: Er forestillingen om en ministertaburet ikke endemålet for enhver ambitiøs politiker?
KJÆRSGAARD: Vi tænker anderledes i Dansk Folkeparti. Det står ikke skrevet i vores DNA og kultur, at vi absolut skal være ministre. Men. Jeg vil ikke afvise muligheden. Samtidig står Socialistisk Folkeparti som et skræmmeeksempel. De var så optaget af at indtage ministerposterne, at de helt glemte sig selv. Den vej skal vi ikke.

RÆSON: Efter valget vil I stå som et af landets største partier. Faktisk vil I repræsentere helt op mod hver femte dansker. Hvordan repræsenterer man så mange mennesker mest ansvarsfuldt? Ved at stå udenfor en regering?
KJÆRSGAARD: Ved at give dem mest mulig indflydelse. Og det kan ske både indenfor og udenfor en ny regering. Det er netop dét, vi skal tage stilling til.

RÆSON: Men partiet har været igennem en lang modningsproces og din formand har brugt mange kræfter på at modernisere partiet. I har vel gjort jer nogle tanker omkring, hvordan man bringer alle disse mandater mest muligt i spil? Hvorfor ikke bidrage til formuleringen af et nyt regeringsgrundlag?
KJÆRSGAARD: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Lars Løkke gerne vil have Dansk Folkeparti i regering. Men hvad nu hvis vi bliver lige så store som Venstre? Selv i den situation vil Lars Løkke ikke sætte sig ned med Kristian Thulesen Dahl og lave regeringsgrundlag. Det er i hvert fald ikke mit indtryk. Det er langt mere sandsynligt, at Dansk Folkeparti vil blive tilbudt en række ministerposter. Men dem bliver vi kun tilbudt, hvis vi samtidig acceptere at lægge stemmer til Venstres regeringsgrundlag. Det er ikke en fair måde at gøre det på.

RÆSON: Hvad er en fair måde at gøre det på?
KJÆRSGAARD: At Venstre og Dansk Folkeparti sætter sig sammen og forhandler som to jævnbyrdige parter.

Pia Kjærsgaard (f. 1947) er værdiordfører og tidligere formand for Dansk Folkeparti. Simon Kærup (f. 1981) er redaktør på RÆSON. ILLUSTRATION:KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO