05.05.2015

Fokus på indeklimaet i skolerne, en mobbelov ligesom den svenske, samfundsfag fra 1. klasse, karakterkrav på 02 til gymnasierne, og så skal de voksne sættes på plads. RÆSON har spurgt nyvalgt formand for Danske Skoleelever, Silke Fogelberg, hvad folkeskolen har brug for set fra elevernes perspektiv.

INTERVIEW af Viktor Emil Madsen

RÆSON: Hvad er de danske folkeskoleelevers syn på folkeskolereformen?
SILKE FOGELBERG: Det er jo meget forskelligt, hvordan det er gået med implementeringen af reformen ude på skolerne. På nogle skoler fungerer den perfekt, på andre skoler ved eleverne ikke engang, hvad understøttende undervisning er. Danske Skoleelever har haft en reformkampagne, der skulle klæde eleverne på til den nye virkelighed efter reformen. Efterfølgende har vi været ude på drop-ins, hvor vi har besøgt 725 skoler for at følge op på, hvordan det gik med reformen. På undervisningsministeriet hjemmeside står en del om, hvad reformen er. Det har vi skåret ned og skrevet i et lettere tilgængeligt sprog, så alle ved, hvad understøttende undervisning og lektiecafeer indebærer. Den respons, vi har fået via drop-in besøgene, fortæller, at eleverne synes, at folkeskolereformen er en fed ting med mange gode elementer. Det handler bare om at få gennemført den ordentligt.

RÆSON: Hvad er det vigtigste element i reformen?
SILKE FOGELBERG: Der er målet om, at vi elever skal lære så meget, vi kan. Det er jo tæt knyttet til trivsel. Jeg har selv arbejdet med trivselslovgivning, og det er den, jeg vil have fokus på næste år. Mobning er noget, der virkelig skal tages hånd om på skolerne. Og jeg mener, at lærerne og skolerne skal være forpligtede til at have en handleplan, når de kan se, at der er elever, der ikke trives. Jeg ser rigtig gerne en mobbelov i Danmark, som sikrer eleverne og deres trivsel i skolen, ligesom man eksempelvist har i Sverige.

Et andet element i trivselslovgivning er undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet har en kæmpe indflydelse på elevernes indlæring. En undersøgelse viser at 19 pct af alle elever fra 4.-9. klasse siger, at de er forstyrrede af støj. Det er jo tankevækkende. Det gør en stor forskel. Undervisningsmiljø har stået på dagsordenen i elevbevægelsen rigtig længe, men det er et område der stadig er overset i lovgivningen. Indholdet af CO2 i luften er ikke noget, eleverne tænker over, men det har en kæmpe indflydelse på, hvordan vi lærer. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at elever klarer sig 7 pct. bedre fagligt, hvis de fik bedre indeklima. Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er fokus på det. En af reformens mål er, at man skal blive så dygtig man kan. Hvis indeklimaet kan gøre eleverne dygtigere, så er det vigtigt at have fokus på.

RÆSON: Som du selv siger har Danske Skoleelever talt om undervisningsmiljø i mange år. Hvorfor er der ikke sket noget på det område?
Vi har talt med flere politikere, herunder undervisningsministeren, men de mener åbenbart ikke, det er vigtigt nok. Det vil tage fat på igen. Vi skal sætte nogle af de voksne på plads. Det er jo ikke dem, der opholder sig i skolerne. Vi elever bliver ofte glemt i diskussionen om emner, der berører os, og det er virkelig ærgerligt. Vi skal selvfølgelig være med til at forbedre skolen.

RÆSON: Kan man få gennemført lovgivning om undervisningsmiljø?
SILKE FOGELBERG: Jeg har lige været til møde på Christiansborg, og Dansk Folkeparti har netop fremført et forslag om indeklima på skolerne [beslutningsforslag B 40, som var i 1. behandling den 26. marts 2015, red.]. Jeg fik at vide af Alex Ahrendtsen (DF), at der havde været stor støtte i salen til forslaget.
Det var en god nyhed for mig at politikerne er ved at få fingeren ud og er enige med os i, at undervisningsmiljø er meget vigtigt. Nu håber jeg bare de er villige til at sætte nogle penge af, så der faktisk sker en ændring.

RÆSON: Hvad er dine tanker om inklusionen i folkeskolen?
Det er rigtigt vigtigt, at man har en åben dialog om inklusion på skolerne. Når der kommer en ny elev ind i klassen, skal de øvrige elever have at vide, at selvom hun måske ‘hænger lidt i gardinerne’, så er hun ligesom alle andre. Alle elever er jo forskellige, og det handler om at acceptere de forskelligheder.
Jeg kan komme med et skrækeksempel fra min egen skole. Vi fik at vide – ordret – at nu kom der et problembarn ind i klassen. Det er rigtig ærgerligt, at man ikke har haft en åben og kærlig dialog om, at hun har haft det svært, men at hun skal accepteres på trods af det.

RÆSON: Er der andre mærkesager, du ønsker at kæmpe for?
SILKE FOGELBERG: Jeg synes, det er rigtig vigtigt at kæmpe for medbestemmelse og demokrati i folkeskolen. Vi vil gerne have samfundsfag tidligere – allerede fra 1. klasse. Derudover vil jeg gerne kæmpe for 16-års valgret. Jeg håber, at de voksne i fremtiden vil give os unge noget mere ansvar. Vi interesserer os også for samfundet.

RÆSON: Der har været noget kritik af, at tilskuddet til Danske Skoleelever er steget markant de sidste år. Jyllands-Posten skriver bl.a. i slutningen af april, at tilskuddet er 20-doblet siden 2011. Hvad er dit svar på den kritik?
SILKE FOGELBERG: Det er selvfølgelig en kedelig artikel. Vores projekter bliver lavet for at sikre eleverne. Derfor mener jeg ikke, at det er et problem, at vi har fået et stort tilskud. Vi er ikke bare regeringens kæledægger – som vi er blevet kaldt i et par medier efter den fine artikel i Jyllands-Posten. Vi har nogle projekter i gang som kører, dem er vi stolte af, og det har intet med regeringen at gøre. Vi er jo en organisation for og af elever.

RÆSON: Er der opbakning til Danske Skoleelever blandt eleverne?
SILKE FOGELBERG: Danske Skoleelever vokser sig jo hele tiden større, og vi har for nylig haft de to største arrangementer i organisationens historie. Til vores Landskonference deltog 500 elever fra hele landet.

RÆSON: Men er der noget omkring organisationen du gerne vil ændre?
SILKE FOGELBERG: Der er stadig ikke mange elever, der kender os. Jeg vil gerne have, at alle elever ved, hvad Danske Skoleelever er. Jeg vil gerne have spredt budskabet endnu mere. Det er meget vigtigt, at alle elever ved, at de kan være med i vores organisation og deltage i vores kamp om det gode skoleliv.

RÆSON: Er det kun de fagligt dygtige elever, der er med i Danske Skoleelever?
SILKE FOGELBERG: Det er meget blandet, hvem der er med. For eksempel kan man se det på den interne debat om karakterkrav til gymnasiet. Til vores landsmøde stillede ledelsen og halvdelen af vores bestyrelse et forslag om, at vi skal have et karakterkrav på 02. Jeg mener, at man selvfølgelig skal have bestået sine afgangsprøver, men man skal ikke udelukke elever på baggrund af et tal. Hvis man har et adgangskrav på 4, så udelukker man rigtig mange elever. Erhvervsuddannelserne har et karakterkrav på 02, og der skal være en ligestilling mellem gymnasiet og erhversuddannelsen. Derfor skal der ikke være et krav på 4 eller 7, da det ville være at sige at erhvervsuddannelsen er en skraldespand for de elever, som ikke klarer sig godt. Det skal det overhovedet ikke være.

RÆSON: Der er snart valg, og man kan forestille sig at det vil resultere i en ny undervisningsminister. Har du en specifik politiker som du gerne ser som ny minister?
SILKE FOGELBERG: Det ved jeg ikke. Danske Skoleelever er jo en tværpolitisk organisation, og vi tror på, at vi kan samarbejde med hvem som helst. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at rød blok har været dem, som har støttet os mest i vores projekter. Men vi har jo holdninger om mange forskellige ting. Som tidligere nævnt har Dansk Folkeparti været ude og støtte en indsats i forhold til undervisningsmiljøet. Så vi kan samarbejde med begge blokke.

Viktor Emil Madsen (f.1993) studerer statskundskab på Københavns Universitet og var elev på Politikens kritikerskole i 2014. Han har tidligere undervist i folkeskolen og udvikler i dag undervisningsmateriale i samfundsfag for LOF. Særlig interesse indenfor uddannelsespolitik, integrationspolitik, europæiske forhold og international politik. Kontakt: ve.madsen@gmail.com. [Foto: Officielt pressefoto]