29.04.2015

INTERVIEW af Alexander Brun

RÆSON: Sidste år slog du i en artikel i Information til lyd for, at du ønskede en ny venstrepopulisme i Danmark. Hvad mener du med det?
DRAGSTED: Det er ofte blevet misforstået, men jeg mener, at venstrefløjen nogle gange er blevet meget lang i spyttet. Den har ofte baseret hele dens politiske kommunikation på en logos-præget argumentation i stedet for at anderkende, at politik også handler om værdier og følelser. Vi skal turde at snakke lige ud af posen og uden for mange indskudte sætninger. Vi skal turde at pege på, hvem vores modstander er, og jeg tror, at noget af Johanne Schmidt-Nielsens store styrke netop er, at hun taler på en måde, som almindelige mennesker kan forstå. Det tror jeg også har været medvirkende til, at Enhedslisten har fået det gennemslag, som vi har haft over de seneste 5-6 år.

RÆSON: Men når du siger, at du ofte er blevet misforstået, når du bringer venstrepopulisme på banen – så er det vel også, fordi man generelt tænker, at populisme handler om at flytte sig hen, hvor folkestemningen er?
DRAGSTED: Ja, men sådan har jeg aldrig set det. Tværtimod, har det altid været mit udgangspunkt for den udvikling, vi har haft i Enhedslisten, at det aldrig må handle om at flytte sig derhen, hvor vælgerne var, men at det handler om at flytte holdninger i vores retning. Når jeg snakker om populisme, så er det en anden forståelse. Det handler dybest set om at argumentere på en måde, der appellerer til befolkningen.

RÆSON: Er du ikke bange for, at det kommer til at klinge negativt hos jeres kernevælgere – at de begynder at frygte, at I begynder at rykke jer for meget mod højre?
DRAGSTED: Jo, det kan man sagtens sige. Det kan også være, at det er forkert at bruge ordet populisme. Jeg er inspireret af en forsker, der hedder Chantal Mouffe, som har gjort det til sin hovedkritik af venstrefløjen, at man ikke har evnet at opbygge en venstrepopulisme, som stod i modsætning til den højrepopulisme, som har skabt et populistisk og nationalistisk narrativ, som desværre vinder ind hos mange almindelige mennesker rundt omkring i Europa.

RÆSON: Vælgerne kan måske godt få tanken, at I rykker jer for meget, når du i en blog på Modkraft skriver, at det var det rigtige at indgå de kompromiser, som I gjorde i finanslovsforhandlingerne i 2014. Det kan ses som en udtryk for, at Enhedslisten skal være mere kompromissøgende og søge mere mod regeringens kurs. Er det sådan, det er?
DRAGSTED: Jeg vil gerne opponere mod den modstilling mellem at være kompromissøgende og principfast. Det, der har kendetegnet Enhedslisten projekt de sidste 6-7 år, hvor jeg har spillet en rolle, er, vi er blevet et parti, der både er principfast og resultatorienteret på én gang. Vi har forsøgt at opløse den modsætning mellem protestparti og indflydelsesparti, som jeg synes er fordummende. Vi har gået til den her regering fra dag et og forsøgt at få så meget indflydelse som muligt. På den anden side har vi stået fuldstændig klart i opposition, når regeringen har valgt at gå til højrefløjen i stedet for at gå til sit eget flertal. For mig er det ikke et enten/eller.

RÆSON: Men under finanslovsforhandlingerne i 2013 blev I udelukket, fordi I stod for hårdt fast på jeres værdier. Hvorfor har I ikke kunne presse regeringen mere, end I har?
DRAGSTED: Det er en meget pudsig kritik. Enten er vi for kompromissøgende, eller også er vi for stejle. Det er svært at forestille sig, at vi kan være begge ting på en gang. I tilfældet med finanslovsforhandlingerne i 2013 ville regeringen ikke bøje sig på noget som helst, der var afgørende for os. Generelt har vi i denne regeringsperiode stået i den bizarre situation at have en regering, som er mere enige med den højreopposition, der gerne vil vælte dem, end med den venstreopposition, som har holdt dem ved magten.

RÆSON: Har I dermed måttet indse, at det er en nødvendighed at rykke jer for at finde fælles fodslag med regeringen?
DRAGSTED: Nej, jeg synes ikke, at vi har ændret vores strategi gennem valgperioden. Vi har haft det, vi selv har defineret som en to-benet strategi. På den ene side har det været afgørende for os at vise, vi har stået til rådighed for forhandlinger og kompromiser, og på den anden side være klare på, at når regeringen har gennemført den asociale politik, som den har, så skulle vi være i stærk og klar opposition.

RÆSON: Hvordan synes du så, det er gået – har I fået det optimale ud af den seneste regeringsperiode?
DRAGSTED: Det er muligt, at vi kunne have gjort nogle ting bedre. Det er bestemt også muligt at regeringen kunne have håndteret forhandlingsforløbene bedre. Grundlæggende synes jeg, at vi – i forhold til de styrkeforhold, der har været – har opnået vigtige resultater. Det lykkedes os at få afskaffet den gensidige forsørgerpligt, hvilket er et eksempel på, at reformtoget ikke bare kører den ene vej. I finansloven for 2013 fik vi også en milliard ekstra til ældreområdet, som vi har bygget videre på i den seneste finanslov med 250 millioner kr. Jeg synes, vi kan være tilfredse med de resultater, vi har opnået, men jeg synes ikke regeringen kan være tilfredse som sådan.

RÆSON: Siger du så, at det i virkeligheden har været nærmest umuligt for jer at få regeringen til at lytte til en venstreorienteret politik?
DRAGSTED: Jamen, det siger næsten sig selv, at et parti med seks procents opbakning fra vælgerne ikke kan stille noget op, når resten af partierne i Folketinget synes, at det er en god idé med reformer, der sænker kontanthjælp og letter skatterne. Når de øvrige partier rotter sig sammen om sådan en politik, så står vi parlamentarisk magtesløse. Vi kan afsløre, hvad de gør og sætte fokus på det og dermed påvirke vælgernes valg ved et kommende folketingsvalg, men vi kan ikke stoppe det. Den eneste måde vi kan reagere på, er ved at vælte regeringen – men det er ikke Enhedslisten, der skal vælte denne regering, det skal vælgerne, hvis de ikke er tilfredse.

RÆSON: Men I står jo til ansvar over for jeres vælgere. Kan du ikke godt forstå, hvis de har været utilfredse, eksempelvis med den finanslov, der brød sammen?
DRAGSTED: Det var jo ikke sådan, hvis man så på meningsmålingerne, at vælgerne straffede hverken Enhedslisten eller regeringen.

RÆSON: Men det gjorde de til gengæld efter dagpengeforhandlingerne i 2013, hvor man så et markant dyk i meningsmålingerne?
DRAGSTED: Det er i virkeligheden et meget sjovt eksempel på noget dilemmafyldt. De gange, hvor vi indgår en aftale med Socialdemokraterne på f.eks. dagpengeområdet, hvor regeringen kommer os i møde, så oplever vi ofte at det styrker socialdemokraterne mere end os. Formentlig fordi nogle af de her protestvælgere, som har været hos os, vender tilbage til Socialdemokraterne. Men jeg har hele tiden sagt, at jeg vil gerne bytte nogle procents vælgeropbakning for en regering, der fører en mere solidarisk politik. Det er langt vigtigere, end om Enhedslisten får syv eller ti procent af stemmerne.

RÆSON: Er det så ikke jer som parti, der har fejlet, hvis vælgerne ikke kan se jeres rolle i aftalerne?
DRAGSTED: Enhedslisten står efter et historisk valg for fire år siden til endnu en fremgang. Som jeg kan se i meningsmålingerne, så er vi det parti, der står til størst procentvis fremgang i forhold til sidste valg. Så det med at tegne et billede af, at vælgerne skulle straffe Enhedslisten, har jeg svært ved at genkende. Tværtimod tyder det på, at vi får et skulderklap af vælgerne for vores indsats i denne valgperiode.

Alexander Brun (f. 1992) har tidligere studeret på Søværnets Officersskole og læser nu journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er vært og producer på netradioprogrammet ‘Verdensmænd på Genlud’. [Foto: Pressefoto]