01.11.2014

DANMARK, ISRAEL, OG PALÆSTINA. RÆSONs chefredaktion interviewer politikere og iagttagere før udenrigsminister Martin Lidegaards rejse til området:

Er Israel-Palæstina-spørgsmålet efter din mening afgørende vigtigt for de øvrige konflikter i Mellemøsten?
METTE BOCK [udenrigsordfører, LA]: Ja. En løsning af den konflikt ville være befordrende i forhold resten af Mellemøsten. Israel-Palæstina er alle konflikters moder, selvom nogle af “børnene” – de øvrige konflikter – er løbet hjemmefra og lever deres eget, selvstændige liv.
SØREN ESPERSEN [udenrigsordfører, DF]: Nej, der er skabt en myte om, at konflikten mellem israelerne og araberne er ”alle konflikters moder” – men det er naturligvis noget vrøvl. Den helt store konflikt i Mellemøsten er det århundredgamle had mellem sunnier og shiaer, og det vil ingenlunde løses eller blive mindre voldeligt – selv om Israel teoretisk ikke eksisterede mere.
UFFE ELBÆK [politisk leder, Alternativet]: Ja den er. Den er helt afgørende. Jeg vil faktisk kendetegne det som udgangspunktet for alle de andre konfliktspørgsmål i regionen. Hvis Palæstina-Israel-konflikten ikke bliver løst, bliver der ikke fred i den del af verden.

Hvilken betydning har det for Danmarks stilling i Israel-Palæstina-konflikten hvilken linje i) USA indtager, ii) EU kan samles om?
METTE BOCK: Det er helt afgørende. Både den tidligere og – måske mere overraskende – den nuværende regering, lægger sig tæt op af både USA og EUs linje. Jeg tror aldrig Danmark kommer til at gå enegang. Men det ærgrer mig, at den danske regering ikke forsøger at spille en større, diplomatisk rolle. Per Stig Møller kom ret langt ad det spor, og det er, hvad et lille land har af muligheder.
SØREN ESPERSEN: Danmark bør lægge sig op ad USA’s linie – og stemme sammen med USA eksempelvis i FN, når resolutioner fremlægges. Danmark bør føre sin egen udenrigspolitik uden hensyn til, hvad EU måtte mene.
UFFE ELBÆK: Danmark er af historiske grunde umådelig USA-afhængig når det gælder udenrigspolitik. Tænk bare på Edward Snowden og NSA-sagen, eller vores involvering i nu den fjerde USA-ledede krig siden 2003. Det er som om vi bare altid gør, hvad USA ønsker. Nogen gange gør vi det inden USA selv har sat ord på deres ønsker. Hvor ville jeg ønske, at Danmark havde udenrigspolitisk format som svenskerne i Palæstina-Israel-spørgsmålet. Men det har vi ikke. Desværre.

Flere end 130 af FNs medlemslande – senest Sverige – har anerkendt Palæstina som selvstændig stat. 13/10 stemte et flertal i det britiske underhus for en anerkendelse, der dog ikke forpligter regeringen til at følge trop – 274 stemte for og 12 imod. Bør Danmark gøre som Sverige og anerkende Palæstina? Hvorfor/hvorfor ikke?
METTE BOCK: Nej, vi skal ikke følge trop lige nu. Det vil være utidig indblanding i det igangværende forløb. Liberal Alliance ønsker en to-statsløsning. Men det skal være en løsning, som begge parter har ejerskab til og derfor vil respektere. En anerkendelse af Palæstina i den nuværende situation er at lægge sten i vejen for fredsprocessen. Vi kan ikke tvinge fred igennem. De involverede parter må selv finde vejen dertil.
SØREN ESPERSEN: Nej – absolut nej. Danmark bør ikke anerkende et land, som ikke eksisterer. Det er kontraproduktivt i forhold til fredsprocessen, og udelukker Danmark fra enhver teoretisk mulighed for at kunne agere som mægler. Danmark bør først anerkende Palæstina, når samtlige arabiske lande har anerkendt Israel og indført fulde diplomatiske forbindelser med Israel.
UFFE ELBÆK: Ja. Selvfølgelig bør vi det. Jeg kender godt alle modargumenterne. Men hvis vi skal skabe fred i regionen, bliver vi nødt til at anerkende palæstinensernes legitime krav som folk.
De levevilkår, den civile palæstinensiske befolkning lever under, er simpelthen hjerteskærende urimelige. Med opførelsen af muren og lukning af tunnellerne har Israel skabt verdens største fængsel. Det er en humanitær skændsel. Det er hvad det er.

Hvad betyder den nyligt indgåede samarbejdsaftale mellem Fatah og Hamas (25/9) for forhandlingerne med Israel? Forventer du at en sådan aftale vil betyde en reduktion i – eller et stop for – de angreb på Israel, der er udgået fra Gaza?
METTE BOCK: Ja, det forventer jeg. Men primært fordi udsigten til flere civile tab er ubærlig.
SØREN ESPERSEN: Jeg håber på et stop for de arabiske angreb på Israel, som er udgået fra Gaza. Men jeg tror ikke, det vil ske.

Hvilken betydning for fredsprocessen får Netanyahus beslutning om nye israelske bosættelser i Østjerusalem?
METTE BOCK: Det er absolut et tilbageskridt og en provokation.
SØREN ESPERSEN: Israel har godkendt planlægningen af yderligere boliger i et område, som der ikke hersker enighed om, og som må afklares i forbindelse med en fredsslutning mellem Israel, Palæstina og de øvrige arabiske lande. Det bør ikke kunne få nogen negativ betydning for fredsprocessen.
UFFE ELBÆK: Det er igen et eksempel på at den Israelske regering er fuldstændig kold overfor hvad det internationale samfund mener og anbefaler. Så længe de har USAs opbakning, gør Israel som det passer dem. Det er helt ulogisk når man tænker på jødernes egen historie.

Kan og skal Danmark/EU/Vesten gøre mere for at ændre forholdene i de besatte områder – og måske særligt: Gaza? – for at undgå en ny eskalering af volden på begge sider? Hvis ja, hvad?
METTE BOCK:Det er både politisk og diplomatisk en af de historisk mest vanskelige konflikter at løse overhovedet. Det er afgørende, at omverdenen forsøger at virke som fødselshjælpere – men respekterer, at det er parterne selv, der må føde barnet. Den gode fødselshjælper kan imidlertid blive afgørende for, om der fødes et levedygtigt barn. Og uden fødselshjælpere går det næppe. Jeg bakker op om ethvert forsøg på nye forhandlinger.
SØREN ESPERSEN: Danmark og EU bør overlade mæglingen mellem israelere og arabere til USA.
UFFE ELBÆK: Vi skal anerkende Palæstina, og samtidig både humanitært, uddannelsesmæssigt og kulturelt støtte dem markant mere end vi gør i dag. Udfordringen er, at det er meget utydeligt for mig, hvad Danmarks Mellemøsten-politik på langt sigt egentlig er. Ja, hvad vores ambitioner er for hele regionen? Bare se på, hvor paradoksalt det hele er lige nu: for er halvt år siden var kurdernes politiske organisation på vores terrorliste (efter min mening helt uberettiget). Nu er de vores allierede i kampen mod IS. Vores politik for regionen er mildest talt ikke særlig gennemtænkt efter min mening.

MF Zenia Stampe og stemmer i det Radikale bagland opfordrer Martin Lidegaard til at lægge pres på Israel, herunder protestere mod Israels planlagte bosættelser i Østjerusalem og indføre handelssanktioner mod landet, sådan som det blev vedtaget på partiets landsmøde i september. Mens Lars Barfod fra de Konservative siger: “[Lidegaard må] forklare, at det beroede på en misforståelse, da han var på vej til at lave sanktioner mod Israel”. Bør Danmark overveje sanktioner mod Israel? Hvis nej, er der omstændigheder under hvilke det VILLE være rigtigt?
METTE BOCK: Nej, den slags sanktioner er også at lægge sten på vejen. Det er slag i luften, der primært tjener indenrigspolitiske formål, og det vil reelt ikke have positiv indflydelse på muligheden for at finde en løsning. Hverken trusler eller straf fører til løsning. Den findes kun, når det lykkes at finde en model for en to-statsløsning, som begge parter kan leve med.
SØREN ESPERSEN: Statsminister Helle Thorning-Schmidts klare og venlige holdning til Israel har glædet mig meget. Det er skønt at vide, at Israel har en god og solid støtte i statsministeren – i denne, for det israelske folk, så vanskelige tid. Jeg er af princip glødende modstander af handelssanktioner, herunder naturligvis også, når det drejer sig om Israel. Handelssanktioner, som Danmark deltager i, har en træls tendens til i høj grad at straffe dansk erhvervsliv.
UFFE ELBÆK: Ja, ja, ja! Jeg bakker fuldstændig op om Zenia Stampe i hendes opfordring til udenrigsministeren. ■

ILLUSTRATION: Netanyahu taler på Jerusalemdagen, 28. maj 2014 [foto: Den israelske premierministers kontor]