04.10.2014

BAGGRUND: I oktober udgiver RÆSON bogen “Mellemøsten i krig”, der samler aktuelle analyser og interviews fra magasinet: 179 kr. (abonnentpris: 129) – bestil den nu

RÆSON: Er det vestens egen skyld, at Islamisk Stat står så stærkt som de står i dag? ELBÆK: Ja. Der er, efter min mening, en klar sammenhæng mellem islamisternes fremmarch og den amerikansk-ledede invasion af Irak og deraf følgende opløsning af magtmonopolet (hær, politi, efterretningsvæsen) og en total manglende forståelse for religiøse og etniske spændinger i Irak og regionen.

Af Lukas Lausen

Hvad mener Alternativet om, at Danmark nu bidrager til en militær aktion mod Islamisk Stat
Det er et udtryk for at vi fortsætter vores militaristiske udenrigspolitik som Fogh grundlagde. Uden nogen særlig form for rationale eller selvstændig tanke gør vi åbenbart som amerikanerne beder os om og griber til våben med det samme. Det undrer mig virkelig, at vi igen agerer militært, nærmest på automatik og tilsyneladende uden at have lært noget af de sidste mange års deltagelse i militære operationer, som hverken har ført fred eller stabilitet med sig. Der er i øvrigt så mange ubesvarede spørgsmål omkring denne konflikt og situationen i Mellemøsten som vi bør forholde os til inden vi kaster os ud i endnu en krig: Ønsker vi bare stabilitet – eller demokratisk udvikling? Ønsker vi samfund, der opfylder befolkningernes ønsker, selvom disse måtte være i modstrid med vores idealer? Kan vi i vesten fortsætte med at diktere udviklingen i Mellemøsten – eller har vores indflydelse en begrænsning? NATO-medlemsstaten Tyrkiet vil ikke deltage i luftangrebene [nb: interviewet blev gennemført 2. oktober, samme dag som Tyrkiet besluttede sig for at gå ind i krigen mod IS, red.], mens udemokratiske stater som Saudi-Arabien, Qatar og Jordan deltager. Hvem skal vi samarbejde med i regionen? Bruges udenrigspolitikken blot til at styrke regeringen og beslutningstagerne indenrigspolitisk? (Befolkningen bakker jo markant op om dansk militær deltagelse samtidig med at stort set alle i folketinget vil stemme for).

Er det vestens egen skyld, at Islamisk Stat står så stærkt som de står i dag? Ja. Der er, efter min mening, en klar sammenhæng mellem islamisternes fremmarch og den amerikansk-ledede invasion af Irak og deraf følgende opløsning af magtmonopolet (hær, politi, efterretningsvæsen) samt en total manglende forståelse for religiøse og etniske spændinger i Irak og regionen.

Hvor stort skal Danmarks engagement være i den nye internationale koalition, der går til angreb i Irak og Syrien?
Vi skal efter min mening ikke bidrage militært. Derimod med kapacitet til humanitær opbygning. Her har vi evner og kompetencer og en historisk berettigelse, som humanitært forgangsland, selvom det efterhånden er svært at huske. Det har vi ikke som krigsførende nation, selvom skiftende regeringer de sidste 10-15 år har kastet Danmark ud i alle de militæraktioner, der var mulighed for at deltage i.

Hvorfor har vi ikke set IS komme så stærkt som de er i dag?
Fordi vi har set på Mellemøsten og Irak igennem amerikanernes briller. Og derfor adopteret den amerikanske forståelse af Irak.

Hvorfor skal vi samarbejde med skurker som Syrien, Iran og Saudi Arabien for at bekæmpe IS?
Jeg støtter hverken det iranske præstestyre eller den saudiarabiske kongefamilies undertrykkende regimer. Men man kan ikke komme uden om de to staters mulige betydning for stabiliteten i regionen, først og fremmest pga. de religiøse spændinger mellem shia- og sunnimuslimer, som er støttet af hhv. Iran og Saudi Arabien. Det er derfor nødvendigt at få Iran og Saudi Arabien engageret i løsning af konflikten. Her burde Egypten jo også spille en rolle som (relativ) sekulær stormagt, men den egyptiske stat er i realiteten ikke-fungerende. Samarbejde med Syrien er også mere end kompliceret. For Assad-styret kan komme styrket ud af denne konflikt. Hvilket jo er det stik modsatte af, hvad vi ønsker ift. Syrien.

Hvidvasker vi med alliancen ikke f.eks. Assads styre, eller Saudi Arabiens politiske system?
Saudi Arabien er jo i forvejen støttet af USA. Men jo, det gør vi da, hvis vi ikke samtidig begynder at udtænke reelle visioner for en samlet politik i regionen.

Hvad er fremtidsudsigten for denne konflikt?
Lang. En organisation som IS opstår jo ikke bare ud af det blå. Derfor er det heller ikke noget der bare forsvinder efter 14 dages luftangreb.

Hvad er tidshorisonten for det danske engagement?
Det er jo op til de politikere, der mener vi skal deltage i krigen. De må jo gøre sig nogle tanker om hvordan vi kommer ud af den igen. Jeg mener, at det danske engagement i regionens konflikter, altså både borgerkrigen i Syrien og IS i Irak, skal koncentreres om en humanitær indsats, hvor vi fx kunne opbygge flygtningelejre og sende nødhjælp og på den måde vare ved indtil den ikke længere er nødvendig. Indtil nu har fokus været at vinde de forskellige krige. Det ser betydeligt ringere ud når det gælder vores evne til at vinde freden.

Skal der soldater på jorden?
Alle er vist enige om, at ingen konflikter kan løses fra luften, og slet ikke denne, hvor der ikke er en militærmagt på jorden, der kan fortsætte kampen. Som det ser ud lige nu forventer vi, at de kurdiske tropper fra PKK og resterne af den irakiske hær tager kampene på landjorden. Men hvad gør vi f.eks. hvis de kurdiske tropper trænger IS tilbage – skal de så frivilligt rømme de områder eller skal de bagefter fjernes med magt? Indtil nu stod PPK på terrorlisten (hvad jeg for øvrigt mener var forkert), nu sender vi dem våben. Der er ingen logik i det her.

Afløser IS Al-Qaida som vestens største fjende?
Umiddelbart har IS en ambition om at opbygge en konventionel stat. Dvs. territoriale ambitioner som, rent logisk, bør betyde, at aggressioner mod vesten vil føre til straffeaktioner på et defineret territorium (kalifatet). Al-Qaida er derimod en terrororganisation i klassisk forstand, hvis formål ene og alene er at skade vesten og som gemmer sig rundt omkring i svage stater. Derfor tror jeg på længere sigt ikke, at IS er en større trussel mod vesten end Al-Qaida.

Hvordan skal vesten reagere på, at vestlige mænd tager til Irak og Syrien for at drage i hellig krig?
Det er jo en kæmpe udfordring for den danske stat. Men det er en udfordring, vi godt kan håndtere, uden at det fører til overbudspolitik om, hvem der vil straffe disse unge mennesker hurtigst og hårdest som vi har set fra alle mine kollegaer i Folketinget. Historisk set er det jo slet ikke nyt, at unge mennesker søger identitet og bliver fascineret af radikale tanker. Tænk på den spanske borgerkrig, den finske front og østfronten under Anden Verdenskrig. Det er en social udfordring, som ikke løses af trusler om fængsel og frakendelse af statsborgerskab, men derimod en målrettet socialindsats.

Har vi kun et militært ansvar i denne konflikt?
Nej. Vi har i højere grad et ansvar for at stoppe den humanitære katastrofe, der er resultatet af BÅDE borgerkrigen i Syrien og IS’ opståen.

Hvilke alternative løsninger til militære aktioner mener Alternativet man bør satse på?
Humanitære løsninger som opbygning og drift af flygtningelejre, sikring af forsyninger og uddannelse og træning af flygtninge. Derudover bør vi fortsætte med at støtte kurderne i området.


TOPMØDE: Fogh-Rasmusssen besøger Thorning-Schmidt i København [foto: NATO]