18.06.2014

1. Ja eller nej: Vil næsten enhver form for vestlig militær indgriben i Irak og/eller Syrien forværre situationen?
SØREN PIND (V): Nej. Situationen kan ikke blive meget værre. Tværtimod står Syrien i dag som en gravskrift over den passive og ledelsesløse udenrigspolitik.

2. Har Obamas forsøg på en lavere amerikansk profil i Mellemøsten (fx Syrien) reduceret eller forøget risikoen for at konflikterne på sigt rammer vesten?
SØREN PIND (V): “Kamp skal der til må livet gro, thi evig stilstand er død”. Der er intet alternativ til at kæmpe og virke for det man tror på, om nødvendigt med magt.

3. Den åbenlyse frygt i Washington har siden 2001 været, at der opstår områder i fx Syrien, Irak og Afghanistan hvor terrorister (eller deres sympatisører) kan operere uhindret – og derfra true også vestlige lande. Er det en reel risiko? Kan vi leve med den?
SØREN PIND (V): Det er bestemt en risiko, og vi må gøre, hvad vi kan for at forhindre den. Også om nødvendigt ved hjælp af militære indgreb.

4. “This is not solely, or even primarily, a military challenge […] This should be a wake-up call. Iraq’s leaders have to demonstrate a willingness to make hard decisions and compromises on behalf of the Iraqi people in order to bring the country together” Præsident Obama 13. juni. Kunne Maliki – ved langt tidligere at have samarbejdet med sunnimuslimerne og kurderne – faktisk have sikret Irak mod en udvikling som den, der finder sted i disse dage?
SØREN PIND (V): Måske. Men det er ikke hovedpointen. Det er snarere manglen på ledelse, der er årsag til problemerne. Og manglen på reaktion ift. udviklingen i Syrien. Tilmed kan det ikke afvises, at Vesten forlod Irak for tidligt.

5. “Jeg tror, at amerikanerne i dag er begyndt at indse, at af alle dårlige løsninger i Syrien, så er et samarbejde med alawitterne (shiamuslimsk sekt, der bakker op om Bashar al-Assad, red.) det mindste onde, og så må man altså sluge Assad og skylle godt efter. Han er nødvendig for at bekæmpe de radikale muslimer” sagde Herbert Pundik i RÆSON i februar. Bør vesten tage til efterretning, at Assad-regimet bliver siddende – og gå efter en forhandlet løsning mellem regeringen og oprørerne?
SØREN PIND (V): Den løsning er ikke længere tolerabel. For mig har det hele tiden stået klart, at et indgreb – f.eks. levering af våben til moderate oprørere – burde være gennemført langt tidligere. Hvis man opfatter Assad som “nødvendig”, giver man også alle radikale muslimer et mål at samarbjde om og samtidig den moralske mulighed for at pege på, hvem vesten samarbejder med – en illegitim og morderisk diktator. Det tjener intet godt formål i et bare lidt længerevarende perspektiv.

6. Er det – også i lyset af udviklingen i fx Egypten – overordnet nødvendigt at indse, at demokratiet ikke kommer til Mellemøsten nu og at Vesten derfor kommer til at alliere sig også med ikke-demokrater?
SØREN PIND (V): Det er ikke at kunne se skoven for bare træer. Mellemøsten er i gang med en lang række revolutioner, der kommer forskelligt ud, men som ad – mange – år vil medføre en form for demokratisk udvikling. At der i mellemtiden vil flyde blod, sved og tårer er en anden sag.

7. Hvilke lektier har du og dit parti draget af krigene i Irak og Afghanistan?
SØREN PIND (V): At det nogle gange kan være nødvendigt at kæmpe til den bitre ende, og man skal være forsigtig med at erklære krige slut for tidligt.

8. I november skrev Lars Erslev Andersen i RÆSON: “Borgerkrigen i Syrien, konflikterne i Irak og den ganske ustabile situation i Libanon og til dels Jordan truer med at åbne hele denne region for sekteriske konflikter på kryds og tværs, der endegyldigt kan omkalfatre grundlaget for regionens nuværende statssystem”. Er det det, vi ser nu?
SØREN PIND (V): Også det. Men også en revolution imod undertrykkelse og tyranni.

ILLUSTRATION: Joe Biden, Robert M. Gates, Chairman of the Joint Chiefs of Staff Mike Mullen og U.S. Marine Corps General James Mattis, 1. september 2010 under ceremonien hvor Gen. Lloyd J. Austin III afløser Army Gen. Raymond T. Odierno som øverstbefalende for de tilbageværende amerikanske styrker i Irak. Ceremonien markerede overgangen fra “Operation Iraqi Freedom” til “New Dawn”, hvor amerikanerne kun skulle støtte de irakiske soldater. [FOTO: Dept. of Defense/Chad J. McNeeley, U.S. Navy]