28.05.2014

”Dansk Folkeparti er nu blevet så store, at den stereotype forestilling om hvem, der stemmer på dem, må revideres helt grundlæggende. Partiet er blevet et bredt folkeparti i ordets bogstaveligste forstand”.

Hvad betyder EP-valget for dansk politik? Jonas Hedegaard Hansen er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Interview af Emma Høj

RÆSON: Hvad er de mest interessante perspektiver, man kan uddrage af valgresultatet ved dette Europaparlamentsvalg?
Jonas Hedegaard Hansen: Udover det banale, at Dansk Folkeparti bliver så store, så synes jeg, at tolkningen af valgresultatet har været lidt forfejlet. Nogle har sagt, at danskerne på den ene side stemte ja til EU med et ja til patentdomstolen, og nej til EU ved at give Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU et godt valg. Det er en lidt misforstået konklusion. Ca. 60 procent stemte ja til patentdomstolen, og det svarer nogenlunde til stemmeprocenten på de partier, der anbefalede, at man stemte ja. Og hvis man ser på, hvor patentdomstolen mødte mest modstand, så var det der, hvor Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU stod stærkt. Så jeg synes, at danskerne overordnet set stemte rimeligt konsistent.

RÆSON: Hvilket overordnet signal mener du så, at befolkningen sendte ved valget? Et ja eller et nej til EU?
Jonas Hedegaard Hansen: Det er jo ikke en for-eller-imod afstemning. Vi har været medlem i 40 år nu, og man skal mere se det som et politisk system, hvor flere danskere denne gang stemte for, at systemets hastighed og udvikling ikke er i den retning, de ønsker. Det synes jeg slet ikke, der kan være tvivl om i forhold til, hvor stærkt Dansk Folkeparti klarede sig og sådan set også Folkebevægelsen mod EU.

RÆSON: Så selvom omkring 60 procent stemte ja til patentdomstolen, ser du stadig det samlede valg som et udtryk for, at befolkningen ønsker, at EU skal fylde mindre?
Jonas Hedegaard Hansen: Ja, i forhold til de store træk og de konkrete diskussioner om velfærdsydelser, social dumping, og ungdomsarbejdsløshed, finanspolitik osv., der har været et signal om, at der er flere danskere, der synes, integrationen har udviklet sig rigeligt. Men det er væsentligt at holde fast i det perspektiv, at det jo stadig er de partier, som går ind for, at mange problemer skal løses på europæisk plan, der har flertal. DF og Folkebevægelsen mod EU får samlet set omkring en tredjedel af stemmerne, men så er der jo stadigvæk mere end 60 procent af befolkningen, som bakker op om, at mange af problemerne skal løses på europæisk plan.

RÆSON: Hvad har overrasket dig mest ved valget?
Jonas Hedegaard Hansen: Lars Løkke Rasmussens sager ramte jo markant ned i en valgkamp, som indtil da var meget fokuseret. Mediernes dækning startede og sluttede rigtig flot, men indimellem kom der nogle sager på den danske dagsorden, som gjorde, at det Europapolitiske fokus blev skubbet lidt i baggrunden igen. Men med god grund, for vi havde en statsministerkandidat, som virkelig kom i problemer midt i valgkampen, og det tog rigtig meget fokus fra valgkampen i medierne.

RÆSON: Hvor alvorligt vurderer du valgresultatet for Venstre til at være?
Jonas Hedegaard Hansen: Det er jo ikke sjovt for Venstre. De havde nok regnet med at køre det her rimelig sikkert hjem, og så endte det med to mandater og en masse uro, som langt fra er slut endnu. Ét er, at de får et hårdt valg på Europapolitisk plan, men perspektiverne i, at der skal afholdes et Folketingsvalg indenfor lidt over et år – det er der nok ikke nogen, der frygter, så meget som Venstre lige nu.

RÆSON: Får de her skandalesager større eller mindre betydning i dansk politik?
Jonas Hedegaard Hansen: Jeg tror ikke nødvendigvis det får stigende betydning. De her sager virker lidt forskelligt, hvilket nogle af mine kollegaer har vist i deres forskning: Det afhænger af, hvilken fløj og hvilket parti, politikerne kommer fra, og hvilken sag det drejer sig om. Det er måske også en af grundene til, at Lars Løkke bliver ramt rigtig hårdt her. Det handler om administration af andres penge, og det er noget, man historisk har sagt er de borgerliges domæne. Hvis ikke deres leder kan administrere andres penge på en ordentlig måde, så finder de nogle andre at stemme på.

RÆSON: Hvad kan et Europaparlamentsvalg sige os om et kommende Folketingsvalg? Hvad kan udledes af det?
Jonas Hedegaard Hansen: Med lidt omvendt metodik kan det sagtens sige os noget. Det, vi ved, er, at landspolitikken spiller ret betydeligt ind på, hvad folk stemmer, så det er et godt pejlemærke for, hvordan partierne ligger lige nu. Man siger groft sagt, at landspolitikken spiller ’halvt ind’ på Europaparlamentsvalget – halvdelen af opbakningen til de forskellige partier er præget af, hvordan folk ville stemme til folketingsvalg. Men man skal også være rigtig varsom her. Der er klart, at Venstre har fået nogle hug, som kan blive rigtig tunge at reparere, men det er også udtryk for, at vælgerne kan lade sig rykke rigtig hurtigt af skandalesager – og man kan ikke vide, hvor den næste skandalesag opstår. Men derudover er det svært at overføre Europaparlamentsvalget til Folketingsvalget, for det er naturligvis ikke de samme kandidater, og det er et andet valgsystem.

RÆSON: Hvis man kan regne med, at halvdelen af vælgerne stemmer, som de vil gøre ved et Folketingsvalg, må man vel forvente, at Dansk Folkeparti vil klare et Folketingsvalg utrolig godt?
Jonas Hedegaard Hansen: Ja, jeg tror, man må forvente, at Dansk Folkeparti bliver rigtig stort ved Folketingsvalget. Det forventede man også inden EP-valget, men den positive stabilitet, som Dansk Folkeparti har haft i målinger over et godt stykke tid, er vi måske blevet mere bekræftede i. Man har måske haft det lidt sådan: ’Nå, hvor længe kan det bære? Går de nu også ned og stemmer, dem der siger, de vil stemme på Dansk Folkeparti?’ Det er man måske blevet lidt mere sikker på efter dette valg, men det var der en stor bekymring omkring, især for deres type af vælgere, op til valget.
Derudover tror jeg også, at det er væsentligt at sige, at Dansk Folkeparti nu er blevet så store, at den der stereotype forestilling om, hvem det er der stemmer på dem, må revideres helt grundlæggende. Så mange lavtuddannede og gamle mennesker er der altså ikke. Dansk Folkeparti klarer sig også godt i nogle områder, hvor der er masser af mellem- og højtuddannede, og de er blevet et bredt folkeparti i ordets bogstaveligste forstand. Det har noget at gøre med, at det er lykkedes at tilføje en dimension til deres politik, eller folks opfattelse af deres politik, med Kristian Thulesen Dahl som formand.

RÆSON: Hvad er forklaringen på, at dem, der stemte Dansk Folkeparti rent faktisk gjorde det i denne omgang?
Jonas Hedegaard Hansen: Det er et godt spørgsmål. Der må have været en eller anden motivation. Om den så er båret af en indignation over, hvordan EU udvikler sig, eller om den er båret af, at de synes, at Messerschmidt er en god kandidat, som de gerne vil gå et par ekstra skridt for at stemme på, er ikke lige til at sige. ★