27.05.2014

“Den aktuelle krise i Venstre handler udelukkende om Løkkes dårlige sager – ikke om politik og for så vidt heller ikke om ledelsesstil. I moderne politik er det sådan, at velfungerende partier med en velfungerende ledelse vil blive kritiseret for topstyring. Sådan er det, og det skal man ikke lægge så meget i.”


af RÆSONS CHEFREDAKTION

1. “Noget, der kun kan betegnes som en jordskredssejr”. – Lars Løkke Rasmussen om Dansk Folkepartis succes i sin tale til partiet på valgaftenen. Hvad var valgets største overraskelse?
AMALIE LYHNE: Selvfølgelig er Messerschmidts stemmeslugning større end forventet, og DF’s dominans i dette valg er en meget væsentlig politisk udvikling, men det er jo også en udvikling, som har været undervejs længe, så jeg mener ikke, at man kan kalde det en jordskredssejr. Valgets egentlige overraskelse var, at Bendt Bendtsen fik så godt et valg – meningsmålingerne var trist læsning for Konservative i begyndelsen af valgkampen, men på få uger lykkedes det dem at kæmpe sig op. De har selvfølgelig været godt hjulpet af Venstres nedtur, men Bendt Bendtsen har også repræsenteret den pæne, borgerlige, kun mildt skeptiske tilgang til EU på en effektiv måde.


2. Er Løkke reelt truet som Venstres formand?
AMALIE LYHNE: Ja. Det er åbent, hvordan det ender, men det er bestemt en mulighed, at Venstre meget snart får en ny formand. Det taler selvfølgelig imod, at der ikke er en oplagt kronprins, som bagland og folketingsgruppe er enige om. Og at Løkke ubetinget er Venstres dygtigste politiker. Men presset kan alligevel blive for stort – hvis flere tunge kritikere melder sig på banen, og hvis der allerede nu dukker nye sager op, kan Løkke ikke blive siddende.


3. Hvad er sandsynligheden for, at Dansk Folkeparti IKKE bliver et af Danmarks to største partier ved næste folketingsvalg?
AMALIE LYHNE: Den er lille, tror jeg. Dansk Folkeparti har med Thulesen Dahl fået et mere midtersøgende image, og det virker.


4. Bør Kristian Thulesen Dahl frygte Morten Messerschmidt?
AMALIE LYHNE: Ikke i forhold til formandsposten. Men hvis jeg var Thulesen Dahl, ville jeg ikke nødvendigvis juble over valgresultatet. For den procent, han selv vil ende på til folketingsvalget, vil jo sandsynligvis blive imponerende høj, men ikke lige så høj som til dette valg. Og så er der en vis risiko for, at en kæmpe succes vil blive tolket som en mindre succes af medier og bagland. Det vil selvfølgelig være drønirriterende for Thulesen Dahl. Og det er også derfor, at han allerede under partilederrunden på valgaftenen mindede seerne om, at DF ikke kan få lige så godt et valg næste gang.


5. “Venstre kommer til at rykke sig” – Kristian Thulesen Dahl på forsiden af RÆSONs martsnummer. Hvad betyder DF’s succes for forholdet til Venstre – og for blå bloks kommende valgkamp?
AMALIE LYHNE: Det er klart, at DF’s succes får stor betydning for blå bloks valgkamp – ikke mindst den del af valgkampen, man ikke selv kan styre (hvilke spørgsmål medierne fokuserer på). Og i endnu højere grad efter EP-valget. Vi vil opleve et mere selvsikkert DF, som Venstre ikke bare kan affeje som et støtteparti, der skal have et par lunser. Indflydelsen vil blive større end dét, og det ved Venstre godt. Vi er stadig måske fem eller ti år fra en situation, hvis DF kan støtte en S-ledet regering (eller omvendt…), men den tid rykker nærmere.


6. “Skeptikerne vinder. Det er et signal, vi er nødt til at tage ned. Vi, der tror på den europæiske sag, er nødt til at tage alvorligt at danskerne m.fl. synes, at der går også en grænse. Det håber jeg et nyt parlament og en ny kommission vil tage alvorligt. Så vi finder en ny og bedre balance […] og i højere grad end nu respekterer nationernes egenart”. – Lars Løkke Rasmussen, i sin tale på valgaftenen. Er Venstre ifærd med at ændre sin EU-politik – og på sigt: flytte magt tilbage til nationalstaterne?
AMALIE LYHNE: Måske vil retorikken ændre sig i mere skeptisk retning – dén udvikling er jo allerede i gang – men selve politikken vil ikke ændre sig det store. Venstre er et EU-positivt parti, og det gælder også den yngre generation af politikere. De regeringsbærende partier, som jo i sagens natur har mest at gøre med EU i det daglige, er grundlæggende positive, og det vil de blive ved med at være. At EU som helhed så måske kommer til at ændre nogle ting, fordi de store landes regeringsledere også har set vælgernes skepsis, det kan godt være – og så vil Venstre og Socialdemokraterne selvfølgelig følge efter.


7. “Venstre er bevæget sig ind på en midterkurs med målet om at blive et bredtfavnende, folkeligt midterparti. Jeg er liberal, og derfor er Venstre ikke længere partiet for mig”. – Kasper Elbjørn, der forlader Venstre dagen efter valget. Er de aktuelle konflikter i Venstre et udtryk for uenighed også om den politiske linje – eller alene et resultat af formandens bilagssager? Vil Løkke, der er blevet kritiseret for topstyring, være nødsaget til at ændre sin ledelsesstil?
AMALIE LYHNE: Nej, det er to forskellige ting. Kasper Elbjørns udmeldelse handler om politik og har været undervejs længe. Den aktuelle krise i Venstre handler udelukkende om Løkkes dårlige sager – ikke om politik og for så vidt heller ikke om ledelsesstil. I moderne politik er det sådan, at velfungerende partier med en velfungerende ledelse vil blive kritiseret for topstyring. Sådan er det, og det skal man ikke lægge så meget i.


8. “Jeg er pavestolt” – Margrethe Auken. I dele af København var SF – som fik sit andetbedste EP-valg nogensinde – det største parti. Hvad kan SF lære af valget?
AMALIE LYHNE: Jeg har længe ment, at SF’s eneste chance for at komme stærkt tilbage er at blive et decideret grønt parti. Vi har masser af grønne partier i Europa, men ikke i Danmark. Der er et pænt vælgersegment i at være grøn – og så feje alt det der med socialisme lidt til siden. Denne valgkamp beviste det: Margrethe Auken førte en græsgrøn valgkamp, og hun vandt på det.

9. “Statsministeren er excellent til at forvandle alle nederlag til sejre” – Lars Løkke Rasmussen i partilederrunden. Hvad bør Thorning lære af valgresultatet?
AMALIE LYHNE: Socialdemokraterne bør blive bedre til at favne de lavtuddannedes bekymringer for arbejdskraft udefra. Det er DF rigtig gode til, mens Socialdemokraterne stadig er i vildrede, fordi der er en meget stor forskel på, hvad deres vælgere mener om det, og hvad de egentlig selv mener om det. Men det burde være muligt – med hjælp fra fagbevægelsen – at formulere nogle svar på det, som er klarere end det, partiet kan præstere i dag.

Amalie Lyhne er uddannet cand.scient.pol., selvstændig og ekstern lektor i skriftlig formidling ved Københavns Universitet. Tidl. seniorrådgiver på Christiansborg, debatredaktør og konsulent i et kommunikationsbureau. NY VERSION: Udeladt spørgsmål+svar tilføjet, svar på 9# fejlagtigt placeret under #8. ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: Venstre]