10.04.2014

Myanmar står i midten af et geopolitisk spil mellem to supermagter efter at være blevet demokratiseret i 2011. Fra vest banker USA på for et tættere samarbejde med det tidligere militærdiktatur. I øst er nabolandet Kina, der igennem flere årtier har været Myanmars økonomiske sikkerhedsnet.

Af Kresten Mosbæk

Coca-Cola, Visa, Suzuki. Det var tre ting, man ikke kunne finde meget af i Myanmar for få år siden. Men siden Thein Sein blev præsident i foråret i 2011, er der sket meget i processen mod demokrati – politiske fanger er frigivet, der er kommet mere pressefrihed og så er Aung San Suu Kyi ude af husarresten og igen tilbage på den politiske scene.

Den nye retning har åbnet Vestens og især USAs øjne for Myanmar. De økonomiske handelssanktioner mod landet er stort set blevet fjernet af EU og USA. De nyknyttede bånd blev i høj grad symboliseret i november 2012, da Obama blev den første siddende amerikanske præsident til at besøge Myanmar.

Men før alt det var Myanmar isoleret og afhængig af storebror Kina. USAs største konkurrent i kampen om hegemon-posten har igennem flere årtier støttet Myanmar med militært udstyr og generelt været en stor økonomisk drivkraft for det tidligere Burma. Samtidig har Kina været den beskyttende højre hånd i FN-regi, når vestlige lande har lagt pres på Myanmars militærdiktatur.

Kina har økonomiske interesser i Myanmar, der er rig på naturressourcer som ædelstene, olie og naturgas. Men flere påpeger nu Myanmars frygt for at blive for afhængige af Kina. Interne dokumenter har angiveligt vist, at højtstående medlemmer af den militære junta helt tilbage i 2004 fremførte, at Kina havde fået for meget magt i Myanmars økonomi.

Obama-besøg et signal til Kina
Obamas besøg i november 2012 var et klart signal til Kina om, at USA står klar til at støtte Myanmars og Thein Seins kamp for at forbedre demokratiet.

”Besøget er en anerkendelse af, at der er en proces undervejs i landet, som ingen for bare for halvandet år siden havde forudset,” sagde den amerikanske præsident, ifølge Foreign Affairs, til spørgsmålet om, hvorfor den amerikanske præsident var på visit i et land, som USA for få år siden lagde alt afstand fra.

Men selvom Myanmars præsident, Thein Sein, allerede har været på listen over kandidater til Nobels Fredspris for sit arbejde frem mod demokrati, har Myanmar, ifølge mange eksperter, stadig lang vej. Militærdiktaturet præger stadig landet, og flere afgørende reformer mangler at blive ført ud i livet, før landet for alvor kan nærme sig at blive et fuldbyrdet demokrati.

”Selvom USA er ivrige efter at skabe nye venner i Kinas nabolag, så skulle de have ventet på mere indholdsrige reformer, før de begyndte at fjerne sanktioner, reetablere det militære samarbejde, åbne sluserne for støtte og dermed give Myanmars usikre overgang et blåstempel,” lød de kritiske gloser fra den australske journalist Sebastian Strangio i Foreign Affairs umiddelbart efter Obamas besøg.

En måned efter besøget afviste daværende udenrigsminister Hilary Clinton, at de nye relationer til Myanmar havde relation til USAs globale konkurrence med Kina. Kinas udenrigsministerium har meldt ud, at de intet har imod et tættere samarbejde mellem USA og Myanmar.

Men ifølge Dr. Jürgen Haacke, professor i International Relations på The London School of Economics and Political Science, ser mange i Kina samarbejdet mellem USA og Myanmar som et led i at isolere Kina i det internationale samfund.

”Et mere normalt forhold (mellem Myanmar og USA, red.) vil selvfølgelig tillade Myanmar at søge kapital og ekspertise fra internationale finansielle institutioner, Japan og vestlige lande,” skriver Haacke i sit researchprojekt ”Myanmar: Now a Site for Sino-US Geopolitical Competion.”

Han pointerer samtidig, at amerikanske investeringer i Myanmar vil være med til at skabe flere jobs i landet, mens der også vil blive skabt bedre rammer for uddannelse, institutioner og social kapital i landet.

Kina splittet i Myanmar-spørgsmål
I Kina er man klar over, at den geopolitiske kamp mod USA om Myanmar i den seneste tid er intensiveret.

Landet, der har et udenrigspolitisk princip om ikke-indblanding i andre landes anliggender, har angiveligt været klar til at gribe ind i Myanmars interne kampe mellem forskellige etniske grupper. Tanken har, ifølge Asien-eksperten Yun Sun, der er tilknyttet The Stimson Center, været for at presse Myanmar til at respektere Kinas nationale interesser. Andre har, ifølge Foreign Affairs, argumenteret for, at de etniske konflikter på et eller andet tidspunkt vil ende i kaos. Og så vil Myanmar komme kravlende tilbage til Kina.

Men uanset om Kina skal se passivt til på Myanmars flirt med USA eller ej, så er der ikke tvivl om, at Myanmar er en vital økonomisk og strategisk brik for Kina. Spørgsmålet er så, hvad Myanmars næste træk bliver. Tør præsident Thein Sein at gå helt over til Vesten og USA? Eller er frygten for at brænde alle broer til deres største handelspartner og nabo for stor?

Myanmar i geopolitisk dilemma
Det kan på mange måder ses som et strategisk nulsumsspil mellem Kina og USA – knytter Myanmar sig til USA, taber Kina og omvendt.

Ved et tættere samarbejde med USA kan Myanmar vise verden, at man er klar til at tage de helt store skridt mod de vestlige demokratier. Samtidig vil det være et stort skridt væk fra Kina, som ifølge mange i Myanmar efterhånden er blevet en trussel mod landets suverænitet.

Men selvom Myanmar især kan markere sig på det værdipolitiske ved at gå med Vesten, skal der tages forbehold for sikkerhedspolitikken. Selvom man gør sig gode venner med USA, lurer Kina stadig ved den nordøstlige grænse klar med det militære kavaleri. Vil man gøre sig uvenner med en så magtfuld nabo?

Samtidig er Kina stadig Myanmars største handelspartner. Ender et tættere samarbejde med USA med få økonomiske konsekvenser, skal velfærdspolitikken i den grad tages med i Thein Seins overvejelser, når han tænker på at indlede mere end en flirt med USA.

Men et skridt væk fra afhængigheden af Kina vil også kunne give Myanmar en større rolle i internationale fællesskaber som WTO, FN og samlingen af sydøstasiatiske lande, ASEAN. På den måde vil globaliseringen være med til at beskytte Myanmars sikkerhed og økonomi.

Hvis Myanmar bliver en større del af internationale sikkerhedsfællesskaber og økonomiske fællesskaber fremover, vil deres økonomiske afhængighed af Kina blive mindsket. Men den evige forsikring, om at Kina altid vil beskytte Myanmar, kan ende med at forsvinde, hvis handelsbåndene med kineserne bliver tyndere. For så er den gensidige økonomiske afhængighed i hvert fald ikke nogen hindring for Kina for at tage militær magt i brug over for Myanmar

Gylden mulighed for Myanmar
Myanmar har i lang tid haft et tæt militært samarbejde med Nordkorea. USA har meldt ud, at det skal stoppe, hvis Myanmar og USA skal stå tættere sammen. Derfor er USA klar over, at de skal give noget igen, hvilket de gjorde, da de i oktober 2012 inviterede Myanmars soldater til verdens største multinationale militærøvelse.

Kina sendte også et klart signal, da Obama var på besøg i Myanmar. Her havde kineserne meldt ud, at de var klar til at beskytte Myanmar, hvis USA skulle finde på noget ubehageligt under besøget – et tegn til Myanmar, om at Kina, deres gamle ven, altid står klar til beskytte dem.

Myanmars betydning for USA og Kina er noget, landet kan profitere af. Det er en gylden mulighed for at vise verden, at demokrati ikke bare er et overfladisk begreb, landet slynger ud for at vise, at man er på rette vej. At Myanmar ikke bare er Kinas kæledægge.

Men spørgsmålet er, om risikoen for at gå USA tættere er for stor. Det kræver, at Myanmar sikkerhedspolitisk og velfærdspolitisk er sikret, inden man vælger at gå helt nye veje. Det er den usikkerhed, som Thein Sein og Myanmar skal gøre op med. For det er uden tvivl en stor mulighed for at slippe ud af Kinas klør og tage et spring i retning af det demokrati, de taler så meget om. Men USA er ikke Myanmars naboland. Vil amerikanerne beskytte Myanmar, når det først brænder på, hvis Myanmar ikke går all-in på Vesten?

Thein Sein kan vælge at trække mod både øst og vest. Men kan man blive ved med at have et ben i begge lande, når landene er Kina og USA? Det vil kun tiden vise. Myanmar skal i hvert fald i tænkeboks, for de næste år vil meget vel afgøre, hvilke hænder landets fremtid ligger i.

Kresten Mosbæk (f. 1991) er journaliststuderende på SDU med stor interesse i international politik – særligt Asien. Han er stifter af radiokanalen DanskerDong og arbejder ved siden af sit studie som Superliga-reporter for Ritzau.

FOTO: President Barack Obama meets with President Thein Sein of Burma. Official White House Photo by Pete Souza.