04.03.2014

Q. Er udviklingen et udtryk for, at Rusland og EU (eller NATO?) er på vej ind i et mere modsætningsfyldt forhold end vi har set i de 25 år, der er gået siden Murens fald?
A. Ja, og det kan vi takke vestlig politik i almindelighed for. Vi valgte ekspansion og konfrontation i stedet for ‘det europæiske hus’ og samarbejde som Gorbachev åbnede mulighed for. Der kommer ikke noget godt ud af at tryne et land og en kultur som den russiske. Vi er ved at se boomerang-effekten af denne politik.

Af Chefredaktionen

1. Hvad skal EU gøre hvis Rusland de facto annekterer Krim? Hvad skal EU IKKE gøre?
Lad det være et anliggende mellem Rusland og Ukraine. Sortehavsflåden er ikke noget, Rusland kan give køb på. Kun en ny stupid ledelse i Kiev ville komme på at ophæve aftalen om faciliteterne netop nu. Skulle det ske bør EU, NATO og alle andre protestere.

2. Hvis et befolkningsflertal i det østlige Ukraine ønsker at blive en del af Rusland – eller en form for uafhængighed – bør EU så ikke nu støtte at den udvikling finder sted så fredeligt som muligt?
Absolut. Og USA/NATO afholde sig fra enhver indblanding.

3. Har de store europæiske lande – Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Polen – sammenfaldende interesser i og læsninger af situationen?
Polen fortår nok det hér bedre.

4. Hvad er NATO’s rolle, interesser og udfordringer ift. Ukraine?
At respektere at der ikke synes at være noget flertal i befolkningen i Ukraine for medlemsskab og stoppe den politik, der siden 1989 har kunnet betegnes som omringning – fra de baltiske republikker til Tblisi. Nedlæg også Missilskjoldet, der kun – kun – gør atomkrig mere sandsynlig og naturligvis kun – kun – kan opfattes som provokerende i Moskva. Fælles sikkerhed à la Palme-kommissionen er i det hele taget en nøgle til stabilitet og fred. Det er yderligere ekspansion og blød-hård interventionisme ikke.

5. Hvad er FN’s rolle, interesser og udfordringer ift. Ukraine?
At træde ind som en mægler hvis en deling skulle blive aktuel. Men kun hvis Ban ki-moon optræder som FNs generalsekretær og ikke på orde af Washington som i f.eks. Syrien-forhandlingerne.

6. Burde EU efter din mening have håndteret forholdet til Ukraine anderledes?
Det er nu 20 år siden Ukraine indgik en Samarbejdsaftale med EU. Spørgsmålet er a) hvad vil EU med Ukraine og b) hvilken kapacitet har krisernes EU til at påtage sig flere lande? Ekspansion for ekspansionens egen skyld er dødsdømt. Ukraine behøver ikke at vælge mellem Øst og Vest.

7. Er udviklingen et udtryk for, at Rusland og EU (eller NATO?) er på vej ind i et mere modsætningsfyldt forhold end vi har set i de 25 år, der er gået siden Murens fald?
Ja, og det kan vi takke vestlig politik i almindelighed for. Vi valgte ekspansion og konfrontation i stedet for det europæiske hus og samarbejde som Gorbachev åbnede mulighed for. Der kommer ikke noget godt ud af at tryne et land og en kultur som den russiske. Vi er ved at se boomerang-effekten af denne politik. Det danske medie- og forskningsmiljø burde være meget mere opmærksomme på at der er en vekselvirkning og ikke udelukkende se Rusland som uafhængig farlig variabel som US/NATO må reagere i forhold til. Indlevelse er en god menneskelig og akademisk egenskab.

Jan Øberg freds- og fremtidsforsker, ph.d. i sociologi. ILLUSTRATION: Putin [foto: Shutterstock]