25.02.2014

Det er langt klogere for Putin at holde lav profil og lade EU blive kvalt i sin tomme demokratisnak.

Analyse af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

DEN RUSSISKE præsident Vladimir Putin har endnu ikke udtalt sig offentligt med hensyn til begivenhederne i Ukraine, men er utvivlsomt blevet vred over, at forløbet har stjålet forsidenerne i alle verdens aviser fra prestigeprojektet i Sotji. Kreml har hidtil kun kommenteret situationen i Ukraine i gennem talsmænd og premierminister Dmitrij Medvedev, og det tyder på, at den russiske præsident er i tænkeboks og overvejer sit næste skridt. Skal han gribe ind militært og leve op til det billede resten af verden har af Rusland? Eller vil han ændre stil og forsøge sig af diplomatiets vej? Diplomatiet virker umiddelbart som en klogere disponering og en vej, der på længere sigt vil sikre en større international anerkendelse for Rusland. En militærinvasion på Krim er oplagt, men alt for gammeldags og alt for sovjetisk, og det kan være, at Putin er blevet klogere.

1) Diplomatiets vej
Rusland har bedre knapper at skrue på end de russiske tanks og kalashnikovs – og har frem for modparten EU den klare fordel at kunne træffe beslutninger hurtigt. Rusland har store tilgodehavender i Ukraine og leverer olie og gas til landet – og dermed altså midler, som på mange måder kan have en stærkere virkning end russisk militær i de ukrainske gader på Krim. Rusland har meddelt, at landet ikke anerkender de nye ukrainske magthavere og at man betragter begivenhederne i Ukraine som et statskup. Det gør det legitimt, hvis Rusland nægter at opfylde de forpligtelser, landet har stillet til udsigt for ukrainerne – billigere gas samt indkøb af ukrainske obligationer til en værdi af 15 milliarder dollars. Putin ved, at Ukraine er på randen af bankerot, og han ved også, at EU hverken har mulighed for eller ønsker at bruge massevis af penge på Ukraine. Han er klar over, at EU slet ikke kan løfte opgaven og ved desuden, at beslutningerne i EU tager lang tid, tid som Ukraine ikke har. Han ved, at såfremt ukrainerne inden for en overskuelig periode ikke får en bedre levestandard, vil de forkaste de nye magthavere, EU og igen vende sig mod Rusland. Sådan som det skete efter Orangerevolutionen i 2004 – men med fornyet styrke, . Så hvorfor ikke have is i maven, læne sig tilbage og vente? Det er lang bedre og klogere vej for Putin: at satse på, at EU udover en tom demokratisnak ikke er i stand til at levere andet.

2) Den klassiske vej
Russisk invasion på Krim er oplagt – og mere eller mindre det, som hele den vestlige verden venter på. Det er dog tvivlsomt, om det er den klogeste vej for Putin. En militærinvasion vil ganske rigtigt, placere russisk militær på ukrainsk jord, og dermed give god mulighed for at påvirke udviklingen i landet. Putin mener uden tvivl, at han er en stærk mand, der mere eller mindre kan gøre, hvad han har lyst til. Han regner ikke den svage amerikanske præsident Barack Obama – eller NATO – for noget. Han ved, at ingen i den vestlige verden vil gå i krig på grund af Ukraine. Men han er formentlig i tvivl, om det er klogt, og om det ikke er langt klogere at ændre stil og satse på andre midler end tanks.

RUSSERNE har invaderet besat andre lande før, mange gange endda, og det er måske efterhånden tid til at ændre stil. Det vil utvivlsomt være langt mere virkningsfuldt – og et sikrere skridt på vejen til at gøre Rusland til den stormagt, Putin ønsker.