22.02.2014

Begivenhederne i Ukraine udvikler sig med raketfart. Præsident Janukovitj er dukket op, tidligere premierminister Julija Timosjenko er blevet løsladt og oppositionen og demonstranterne har taget kontrol over Kijev. Glæden breder sig, men er det for naivt at tro, at Janukovitj og russerne har opgivet Ukraine?

Analyse af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

OP IMOD 100 mennesker mistede i denne uge livet i kampene mellem den ukrainske præsidents politistyrker og demonstranterne på Kijevs Uafhængighedsplads. Nu, få døgn senere, ser det ud til at præsident Viktor Janukovitj er sat ud af spillet. Hans modstander, tidligere premierminister Julija Timosjenko, er blevet løsladt, og demonstranterne og oppositionen har taget kontrollen over Kijev. Det var utænkeligt for blot ganske få dage siden, men er det ikke for tidligt at lade glædesrusen brede sig i Kijevs gader? Har præsident Viktor Janukovitj og russerne kastet håndklædet i ringen og vil lade de demokratiske kræfter komme til i Ukraine? Næppe.

DEMONSTRANTERNE OG OPPOSITIONEN har i løbet af dagen indtaget alle regeringsbygninger samt Viktor Janukovitjs private bolig. Der har været forlydender om, at Janukovitj havde forladt landet, men nyheden viste dog langtfra at holde vand. Desværre.

FOR LØRDAG EFTERMIDDAG dukkede han op på en tv-station i det østlige Ukraine og meddelte, at han ikke agter at gå af som landets præsident. Han betegnede situationen i landet som et statskup, og hans aggressive fremtoning tyder på, at slaget om Ukraine langtfra er vundet, og at ukrainerne i løbet af den kommende tid kan forvente en offensiv fra Janukovitjs side. Præsidentens ytringer, især betegnelsen af situationen i Ukraine som et statskup, skal tages med stort alvor, da de kan kan være et forsøg på at forberede en russisk invasion i landet. Russernes reaktion på de seneste udviklinger har været forholdsvis sparsom, men russerne har fordømt begivenhederne i landet. Det kan tyde på, at muligheden for en russisk invasion langtfra er så urealistisk, som det umiddelbart lyder. Timingen med, at de olympiske lege i Sotji slutter i morgen og at den russiske befolkning på Krim torsdag har anmodet om russisk hjælp er helt perfekt for “en broderlig hjælp til undertrykt russisk befolkning”. De seneste begivenheder i Ukraine, og demonstranternes foreløbige sejr, er nemlig med sikkerhed ikke noget russerne bryder sig om. Demonstranternes succes kan hurtigt blive en trussel mod både Putins imperium og mod andre autokratiske samfundsordninger i det russiske interesseområde, såsom Hviderusland, Aserbajdsjan, Armenien og i Centralasien. Demonstranternes sejr kan inspirere de demokratiske kræfter i disse lande til oprør og udløse en bølge af revolutioner i disse lande. Det vil derfor med sikkerhed før eller senere komme et modtræk fra Kreml. Et modtræk, hvis formål vil være at sætte en kæp i det ukrainske hjul.

DEN NUVÆRENDE SIUTATION i Kijev og hele Ukraine må under alle omstændigheder betegnes som meget sårbar; det er vigtigt at de nye magthavere hurtigt får kontrol over landet – og at militæret især sikrer det østlige og sydlige Ukraine, hvor en russisk invasion kan komme på tale. Det er ligeledes vigtigt at de nye magthavere får styr på de forskellige grupperinger, som blot for ganske få dage siden har stået på hver sin side af barrikaderne og har slået hinanden ihjel. Det gælder til trods for, at man i øjeblikket kan sætte spørgsmålstegn ved det ukrainske parlaments legitimitet og magtbeføjelser, da alle parlamentets beslutninger ifølge den ukrainske forfatning kræver præsidentens underskrift. Foreløbige meldinger fra Kijev tyder ligeledes på, at der blandt demonstranterne fortsat er radikale grupperinger, som ikke er tilfredse med oppositionens aftale med præsidenten. Disse udgør en potentiel fare for, at urolighederne kan blusse op igen. Det er derfor vigtigt, at demonstranterne og Ukraines nye politikere hurtigt kan eliminere disse grupperinger. ■

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ota@tiefenboeck.dk