19.11.2013

“Det er ikke positivt, hvis embedsmændenes magt øges, og derfor tror jeg, det vil være meget sundt, hvis embedsværket i endnu større grad bliver udfordret af kommunalpolitikerne”. Det siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til RÆSON.

INTERVIEW af Jonas Sivkær Pettersen


RÆSON: DR Nyheder lavede i sommers en rundspørge, der viste, at 56 pct. af kommunalpolitikerne mener, de har byrådskollegaer, der ikke er kompetente nok. Hvorfor tror du, at kommunalpolitikere har det indtryk af deres kollegaer?
Roger Buch: Politikere konkurrerer med hinanden, og derfor er det ikke overraskende, at nogle går så vidt som at sige, at deres kollegaer ikke er kompetente. Det skulle være mærkeligt, om byrådet består af mennesker, der alle sammen har de samme kvalifikationer, hvor alle er lige dygtige.
RÆSON: Er kommunalpolitik blevet for komplekst for de folkevalgte?
Roger Buch: Kommunalpolitik er blevet mere komplekst, end det var tidligere, og det er blevet en del sværere at følge med for en del af kommunalpolitikerne Kommunalreformen har været med til at give dem vanskeligere arbejdsvilkår.
RÆSON: Hvordan det?
Roger Buch: Den seneste undersøgelse viste, at kommunalpolitikere i dag bruger 17-19 timer om ugen på byrådsarbejdet, hvor de før kommunalreformen brugte omkring 12-15 timer, og i de små kommuner var nogle kommunalpolitikere måske helt nede på omkring 5-10 timer. De nye storkommuner er store forretninger, og for at politikerne er i stand til at forstå stoffet ordentligt, kræver det, at de lægger en større arbejdsindsats i det end tidligere.
RÆSON: En undersøgelse fra Danske Kommuner har vist, at op imod hver fjerde byrådspolitiker har stemt for en sag, de ikke forstod. Hvad kan forvaltningen gøre, så sagsmaterialet bliver mere forståeligt?
Roger Buch: Man kan ikke lave en 10-punktsplan for, hvordan det hele bliver mere forståeligt. Man er begyndt at afholde kurser for embedsmænd, hvor de lærer at skrive mere forståeligt, og det er fint. I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne fået flere embedsmænd og specialister, og de er uddannelsesmæssigt opdraget til at udtrykke sig med en bestemt fagjargon. Den jargon kan være svær at lægge fra sig, når de kommunikerer med politikerne. Vi kan grundlæggende ikke ændre, at vi lever i et komplekst samfund, hvor den offentlige sektor løser rigtig mange opgaver, der er indviklede og komplekse.
RÆSON: Økonomi– og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) har for nylig udtrykt, at hun er åben for at give kommunalpolitikere mere i lønningsposen. Vil det gøre det nemmere for kommunalpolitikerne at forstå de politiske sager, hvis de var fuldtidsansatte og havde en højere løn?
Roger Buch: Ja, det ville det nok. Der er ingen tvivl om, at det vil blive lettere for kommunalpolitikerne at klare deres byrådsarbejde, hvis de var politiker på fuld tid.
RÆSON: Hvordan det?
Roger Buch: Som fuldtidspolitiker har man bedre tid til at sætte sig ind i sagerne. Når man som kommunalpolitiker har et andet fuldtidsjob ved siden af, kan det være svært at investere 20 timer om ugen på byrådsarbejde. Man er presset, og det kan være svært at følge med. Jeg tror ikke, der ligger i Vestagers udtalelse, at alle kommunalpolitikere skal have meget mere i løn. Hvis menige byrådspolitikere skal arbejde på fuld tid, så skal man fem-seksdoble deres løn, og det tror jeg ikke, der er tale om.


Der er ingen tvivl om, at kommunalpolitik var mindre komplekst før kommunalreformen

RÆSON: Var kommunalpolitik mindre komplekst før kommunalreformen?
Roger Buch: Det var meget mindre komplekst. Der er forskel på, om man skal styre fire skoler, som det var tilfældet tidligere, eller om der er tale om 20 skoler. Samtidig har kommunerne fået tilført nye arbejdsopgaver i forbindelse med reformen. Gamle amtsopgaver som handicapområdet og specialiserede socialområder er tunge områder, der nu er blevet lagt over i kommunerne. Så der er ingen tvivl om, at kommunalpolitik var mindre komplekst før kommunalreformen.
RÆSON: Er det sat på spidsen, hvis man påstår, at kommunalpolitikerne fungerer som gummistempel for embedsmændenes politiske beslutninger?
Roger Buch: Ja, det vil jeg sige. Borgmesteren er fuldtidspolitiker, og hvis han er stærk, vil han eller hun være i stand til at bestemme meget. Men det er klart, hvis borgmesteren eller byrådet ikke er særligt stærke, så skal embedsmændene nok sørge for, at tingene kører videre alligevel.
RÆSON: En undersøgelse fra Politiken sidste år viste, at 47 pct. af byrådspolitikerne føler, at borgmesteren og kommunaldirektøren har for stor magt. Hvem har reelt magten i kommunerne i dag? Forvaltningen med borgmesteren i spidsen eller de menige byrådspolitikere?
Roger Buch: Det er hvert fald ikke de menige byrådspolitikere. Det er i høj grad borgmesteren, udvalgsformændene og forvaltningen. I de kommuner, der har en svag borgmester eller svage udvalgsformænd, er det i ligeså høj grad embedsværket, der har magten. Selv i kommuner med stærk politisk lederskab, spiller embedsmændene en indflydelsesrig rolle i kulissen.


Ingen naturlov siger, at embedsmænd er garant for god faglighed

RÆSON: Er der behov for at ændre magtbalancen mellem forvaltningen og kommunalpolitikerne set med demokratiske briller?
Roger Buch: Det er op til politikerne selv at løse det. Formelt set har kommunalpolitikerne magten. Hvis de føler, at embedsmændene tager styringen, er det op til politikerne selv at tage magten tilbage.
RÆSON: Hvordan kan de gøre det?
Roger Buch: De kan udfordre embedsværket. De kan eksempelvis opfordre embedsværket til at komme med mere end bare én løsning på problemerne. Det er dog vanskeligt for andre end borgmesteren og udvalgsformændene at udfordre embedsmændene. Menige byrådspolitikere vil have svært ved det på grund af de arbejdsvilkår, de har.
RÆSON: Tænker du, at det vil hjælpe kommunalpolitikerne, hvis den lokale partiorganisation blev styrket?
Roger Buch: Ja, det tror jeg. Det kan gøres ved at hæve partistøtten lokalt og samtidig styrke partigrupperne i byrådene. På Christiansborg har partierne gruppesekretariater og fagmedarbejdere tilknyttet, der kan hjælpe politikerne med indviklede spørgsmål. Det har de ikke i kommunerne. Hvis man indfører det samme i kommunalt regi, vil det styrke kommunalpolitikerne.
RÆSON: Er der overhovedet noget positivt ved, at embedsmændene i kommunerne har den magt, de har?
Roger Buch: Der er dem, der vil hævde, at man på grund af embedsværket træffer fagligt, velfunderede løsninger til gavn for borgerne. Men der er ingen naturlov, der siger, at embedsmænd er garant for god faglighed, da også embedsmænd udkæmper en indbyrdes magtkamp om de politiske løsninger. Det er ikke positivt, hvis embedsmændenes magt øges, og derfor tror jeg, det er meget sundt, hvis embedsværket i endnu større grad bliver udfordret af kommunalpolitikerne.
RÆSON: Hvad får det af konsekvenser for nærdemokratiet og folkestyret, hvis magten reelt hersker i de administrative enheder og ikke hos de folkevalgte?
Roger Buch: Det betyder, at man får den samme politik. Det kan godt være, at man får en ny borgmester, men hvis det alligevel er embedsværket, der har magten, så er det den samme politik, man får. Når embedsværket har sine egne holdninger til, hvordan tingene skal være, og er i stand til at køre dem igennem, uanset borgmesterfarve, er det et demokratisk problem. Det er jo ikke meningen med et demokrati, at det er embedsmændene, der skal bestemme og tegne politikudviklingen.
RÆSON: Får det konsekvenser for opbakningen til nærdemokratiet, hvis borgerne har indtryk af, at det er kommunens embedsværk, der har magten, og at det i sidste ende er ligegyldigt, hvor krydset sættes?
Roger Buch: Ja, det kan det. Men jeg tror ikke, vi er der endnu. Jeg tror godt, borgerne ved, at embedsmændene har meget magt.


Jonas Sivkær Pettersen studerer journalistik på Syddansk Universitet. Foto: News Øresund – Johan Wessman via Flickr