01.11.2013

“På nuværende tidspunkt er der 23.000 siders lovtekst på beskæftigelsesområdet. 23.000! Der er jo ingen i kongeriget, der kan have overblik over så mange regler. Det er jo komplet uholdbart.” Det siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, om udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Hans opfordring til regeringen er klar: “Destruér de 23.000 sider og opbyg noget nyt!”

INTERVIEW af Vilhelm Vig Nielsen


RÆSON: De fleste økonomer mener, at den nye budgetlov og den dertilhørende styring af kommunernes udgifter har været et vigtigt element i at sikre den danske økonomis holdbarhed på lang sigt. Tidligere har kommunerne nemlig brugt for mange penge, uden de store muligheder for at sanktionere dem fra statslig side. Skal I holdes i ørene?
Bundsgaard: Jeg anerkender, at der er behov for styring. Når jeg kigger indad på min egen kommune kan jeg se, at vi altid har overholdt de aftaler, som regeringen og KL har indgået i økonomiaftalerne hvert år.
RÆSON: Men 52 kommuner overskred budgettet alle fire år mellem 2007 og 2011?
Bundsgaard: Ja, det er rigtigt, der har været problemer i nogle kommuner. Det store problem med budgetloven er det kortsigtede perspektiv, hvor der kun ses fra år til år. Det lange perspektiv savnes, og det er nødvendigt, hvis man skal tage rationelle beslutninger. Man må dog sige, at budgetloven har sikret, at udgifterne er bremset op, så på den måde er den en succes.
RÆSON: Næstformand i KL Erik Fabrin har udtalt at budgetloven vil udhule økonomiforhandlingerne med regeringen. Er I ved at blive dem, der blot implementerer og ikke formulerer politik?
Bundsgaard: Budgetloven lægger begrænsninger på den enkelte kommune, fordi kommunerne under ét ikke har kunnet finde ud af at holde udgifterne efter aftalerne. I dag må vi anerkende, at der er en øget disciplin hos kommunerne efter kommunalreformen og budgetloven. Det giver mulighed for at øge det decentrale demokrati, men budgetloven fratager kommunerne muligheden for at investere i større omfang og lave længerevarende planlægning. Så på den måde ER det politiske handlerum mindsket.

“Der er ikke plads til at hæve udgiftsniveauet for borgere og virksomheder mere”


RÆSON: Nu ser vi på nationalt plan en sparestrategi, hvilket også afspejles i budgetloven. Hvordan ser du så jeres mulighed for at føre socialdemokratisk politik på kommunal plan?
Bundsgaard: Jeg ser intet modsætningsforhold mellem budgetloven og socialdemokratisk politik. Selv før budgetloven førte vi i Aarhus politik inden for rammerne. Jeg tror forskellen mellem en borgerlig og socialdemokratisk borgmester ligger i prioriteringen af pengene.
RÆSON: Hvad kunne det være?
Bundsgaard: Her i Aarhus vil de borgerlige f.eks. fjerne dækningsafgiften. De penge vil vi hellere bruge til at investere i infrastruktur. Det er blot et prioriteringsspørgsmål. Vi har heller ingen planer om at hæve skatten, selvom vi ligger 16.-lavest i landet.
RÆSON: I en ny bog argumenterer transportordfører Rasmus Prehn (S) for at kommunerne bør kunne øge skatterne for at finansiere velfærden. Er du enig?
Bundsgaard: I Aarhus har vi et højt serviceniveau, og jeg ser intet behov for at øge skatteniveauet. Jeg mener godt, at vi kan levere i fremtiden. Det skal ske ved effektivisering og innovation i måden man udfører de sociale ydelser på osv. Jeg bakker op om et øget kommunalt selvstyre.
RÆSON: Jeg forstår dit synspunkt som tæt op ad S-toppen, hvor vækst fra erhvervsliv og ikke øgede skatter skal finansiere velfærden?
Bundsgaard: Man kan konstatere, at vi i Danmark har en af verdens største offentlige sektorer, og vi har et af de højeste skatteniveauer i verden. Vi må samtidig erkende, at forudsætningen for at have vores velfærdsniveau ændrer sig i disse år. Der er ikke plads til at hæve udgiftsniveauet for borgere og virksomheder mere. Vi skal blive bedre med de eksisterende ressourcer. Sygehusene har eksempelvis formået at øge produktiviteten med 2 pct. om året de sidste ti år. Det er eksemplet på, at det er muligt.
RÆSON: Så du anerkender paradigmet om, at en effektivisering af den offentlige sektor er vejen frem?
Bundsgaard: Ikke som mål, men kun som middel. Det er ikke bare et dogme eller et kapløb om at løbe hurtigst. Det handler om etablering af velfærdsteknologi, dygtigere ledelse og kompetencer hos medarbejderne. I den forstand er jeg enig.

“Det er jo komplet uholdbart”


RÆSON: Du har selv offentligt sat fokus på, at staten eksempelvis med jobcentrene regulerer for meget. 75 pct. af tiden bruges på dokumentation, hvilket er ineffektivt og frustrerende for de ansatte. Hvorfor tror du centraladministrationen og Christiansborg regulerer jer mere og mere?
Bundsgaard: Jeg vil egentlig bare springe direkte til konklusionen og resultatet af reguleringen. Den er, at regulering i den grad hverken er ønskelig eller gavnlig. På nuværende tidspunkt er der 23.000 siders lovtekst på beskæftigelsesområdet. 23.000! Der er jo ingen i kongeriget, der kan have overblik over så mange regler. Det er jo komplet uholdbart. Det går udover de ledige og de ansatte, der bruger 75 pct. af deres tid på dokumentation.
RÆSON: Hvad kan vende udviklingen med reguleringen?
Bundsgaard: Jeg tror et øget politisk fokus kan ændre det. Jeg vil blive ved med at presse på.. Nu må vi også se, hvad Carsten Koch- kommissionen kommer med, men jeg er nået der til, hvor jeg mener, den eneste reelle løsning er at starte helt forfra. Destruér de 23.000 sider og opbyg noget nyt! Byg det på de principper, vi synes at være enige om allesammen. Pligt og ret på samme tid og det, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
RÆSON: Hvordan ser du kommunernes rolle i fremtiden? Du har eksempelvis sammen med en række andre storbyers borgmestre lanceret en by-oplands-strategi, der skal inddrage kommunerne i vækststrategien.
Bundsgaard: Det er en ny rolle for kommunerne, som jeg mener er central. Det er faktisk en direkte følge af kommunalreformen i 2007. Kommunerne er så stærke aktører, at der følger et ansvar med for ikke bare at levere ydelser, men også skabe vækst. Det er en udvikling, man ser overalt i verden. Det er ofte byerne, der rykker. Derfor har vi opfordret regeringen til at lave en strategi for det.
RÆSON: Så regeringen laver strategien og arbejdet. Er det en ny eksistensberettigelse, fordi I har mistet nærheden til borgerne?
Bundsgaard:Vi vil også gerne være med til at formulere. Jeg mener ikke, vi har mistet nærhed. Aarhus har samme geografi som før reformen, men det er rigtigt, at det er en ny aktiv rolle, som kommunerne kan påtage sig.
RÆSON: Men hvad så med de mindre kommuner, dem, der ikke lige er vækstcentre som Aarhus, København, Odense osv.?
Bundsgaard: By-Oplands-strategiens fokus er netop at fjerne fokus fra diskussionen om Udkantsdanmark. Idéen er at skabe fokus på det, som kan løfte tingene – og det er de store byer. Strategien er så, at storbyerne skal løftes, men at de så skal løfte oplandene og de mindre kommuner med også. Det kan binde landet sammen. Det er en vigtig rolle for kommunerne i fremtiden.


Vilhelm Vig Nielsen (f. 1992) studerer statskundsskab på Københavns Universitet. Foto: Aarhus Kommune.