27.08.2013

SYRIEN. Statsminister Helle Thorning-Schmidt åbner nu for en diskussion af hvorvidt der bør gribes militært ind mod Syrien udenom FN.

1. Hvis det af FN sandsynliggøres, at Assad-regimet anvendte i sidste uge anvendte kemiske våben med store civile tab, bør der efter din mening gribes militært ind overfor Syrien?
METTE BOCK (LA): LA tror ikke på, at det internationale samfund kan bombe sig til varig fred. Fred forudsætter en politisk løsning, som de involverede i borgerkrigen selv skal finde. Derimod støtter LA massiv, international katastrofehjælp til civilbefolkningen, evt i form af etablering af korridorer og sikre zoner, så hjælpen kan nå frem. Men det er en helt anden type international involvering.
LENE ESPERSEN (K): Ja – den røde linie som Præsident Obama selv definerede er overtrådt og det skal have konsekvenser.
RASMUS HELVEG (R): Ja, så mener jeg at FN’s sikkerhedsråd bør sanktionere en indgriben overfor Syriens styre.

2. Under hvilke omstændigheder bør/skal USA handle uden accept fra Rusland og Kina? Hvad vil det betyde for det russisk-amerikanske forhold, hvis USA angriber Syrien uden russisk accept?
METTE BOCK (LA): Humanitær katastrofehjælp kan og bør iværksættes, også uden accept fra Rusland og Kina.
LENE ESPERSEN (K): Vi kan ikke parkere vores handlefrihed hos Rusland og Kina. Da der allerede er over 100.000 dræbte i konflikten mener vi Konservative at tålmodigheden med Rusland og Kina er opbrugt – ingen af dem har udvist nogen form for bevægelse i forhold til reelt at ville bekytte civilbefolkningen. Så må en koalition af villige jo løfte opgaven, hvis FN-sporet fortsat holdes som gidsel af Rusland og Kina.
RASMUS HELVEG (R): Det er meget farligt at handle i strid med særligt Rusland i denne sag. Det bør i givet fald først gøres, efter at Rusland er gjort bekendt med beviserne for kemisk krigsførelse, og Rusland bør modtage forsikringer om egen bases sikkerhed.

3. Ifølge Washington Post overvejer Obama en kort lynkrig. Man må formode, at den vil have til formål at reducere Assads militærmaskine – luftvåben m.v. – og dermed de facto styrke oprørernes position i borgerkrigen. Bør Danmark spille en rolle i en sådan indsats, fx som vi bidrog til Libyenkrigen med kampfly?
METTE BOCK (LA): Nej.
LENE ESPERSEN (K): Ja og det skal være uden caveats (begrænsninger), så vi ligesom i Libyen kan løfte alle opgaver fra luften.
RASMUS HELVEG (R): Det er ikke aktuelt, før vi får en henvendelse. OG vi har ikke kapaciteter parat i området lige nu.

4. Ja eller nej: Forpligter vesten (FN, USA, m.fl.) sig – moralsk, politisk og strategisk – til en længere-varende indsats eller nye indgreb, ved at gennemføre en “to-dages-lynkrig” som den, Washington Post beskriver?
METTE BOCK (LA): Ja, og det skaber ikke varig løsning på konflikten. En sådan skal være politisk.
LENE ESPERSEN (K): Forventer det bliver mere end to dage – man skal ikke undervurdere det syriske luftforsvar – men vigtigt at man også arbejder i politisk spor, så missionen ikke bliver langvarig,
RASMUS HELVEG (R): Nej.

5. Kritikere af et angreb vil sige: Et militært angreb løser ingenting – Assad bliver siddende, krigen fortsætter, og en politisk proces, hvor alle parter i konflikten – fra Al-Qaida-sympatiserende oprørere til Assad selv – forhandler om Syriens fremtid, er det eneste alternativ til en meget blodig borgerkrig med regionale implikationer. Har de ret? Hvorfor (ikke)?
METTE BOCK (LA): Ja, de har ret. Problemet løses ikke ved at fjerne Assad. Han er en bandit, der forbryder sig mod sin egen befolkning. Men konflikten/konflikterne i borgerkrigen kræver langt mere komplicerede forhandlinger. Parterne skal ville selv.
LENE ESPERSEN (K): Nej – vestens passivitet har alene formået at give Assad mulighed for med brutalitet at bekæmpe de moderate oprørere og vi risikerer at Al Qaida og ikke de moderate oprørere får befolkningens sympati hvis ikke vi hjælper. Assad er en færdig mand – no matter what. Forhåbentlig kan en NFZ være med til at beskytte civilbefolkningen i den videre politiske proces.
RASMUS HELVEG (R): Ja. De har ret. Et militært angreb løser ingenting. Men rationalet for et angreb er, at det giver Assadstyret – eller folkene omkring Assad – et meget konkret incitament til at indgå i forhandlinger.

ILLUSTRATION: Syrien [foto: Freedom House]