Udvalgte artikler 2002-2013: Waltz, Seidenfaden, Jensen, Corydon m.fl.

Udvalgte artikler 2002-2013: Waltz, Seidenfaden, Jensen, Corydon m.fl.

26.05.2013

.

UDVALGTE ARTIKLER FRA RÆSON – GRATIS FOR ALLE. RÆSON er i færd med at udvælge 25 store artikler fra bladets arkiv, som vi samler i en ny sektion på websitet, hvor de vil være gratis for alle.

OVERBLIK af RÆSONs chefredaktion


sp260513
PIND: ÆGTE POLITIK
Af Søren Pind, MF for Venstre

[Fra bogen Helle eller Løkke? August 2010]. Vi lever i en tid, hvor befolkningen angler efter autenticitet og fællesskab. I en sådan situation kommer det konstruerede til kort. Den nye regering vil gøre det rigtige for Danmark. Oppositionen vil gøre det nødvendige – for sig selv.


ts26052013
SEIDENFADEN: TUMPER, TOMRUM OG TABERSTRATEGIER
Interview af Clement Behrendt Kjersgaard, udgiver

[Fra 24. april 2003 samt RÆSON-antologien ”USA-Europa” (2003)]. „Kernen i det hele, det er, at USA – for første gang – har begrundet en stor, principiel, udenrigspolitisk beslutning alene i sin egen, nationale interesse. Jeg mener det er det, som de unge mennesker på gaden kan fornemme – dette er altså en administration, som så at sige i alle ordets betydninger er egoistisk“. Ifølge Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden (f. 1957) var ønsket om at gøre 80ernes fodnoteperiode god igen en central motivation bag den danske regerings beslutning om at gå med i Irak-krigen. En beslutning, som han her kalder: besynderlig, overraskende, irrationel, personlig, vilkårlig og kri-tisabel. Seidenfaden tror imidlertid ikke at Irak blot var det øverste land på en lang liste af slyngelstater, som USA nu vil rydde op i. Tværtimod stiller han sig i modsætning til tidens udbredte pessimisme: han angriber tanken om en konfrontation mellem den arabiske og den vestlige verden som „åbenlyst nonsens“ og afviser også at 11. september var et fundamentalt ‚vendepunkt‘ – for uanset hvilken skala terrorismen opererer på, er bekæmpelsen af den et spørgsmål om politi-arbejde, ikke storpolitik.


cj26052013
CARSTEN JENSEN OM AFGHANISTAN: VI HAR BELØNNET OPRØR MED UDVIKLINGSHJÆLP
Interview af Magnus Boding Hansen, tidl. ansv. chefredaktør for RÆSON

[Fra 16. april 2012]. “Man har kun investeret der, hvor tropperne var, hvilket vil sige der, hvor oprørerne stod stærkest. Det har for nogen lignet en belønning for at gøre oprør. Det kunne man jo vende om og så investere mest i de roligste provinser.” Det siger forfatter og debattør Carsten Jensen til RÆSON.


kw260513
RÆSON: SÅ KRIGEN MOD TERROR VIL FORTSÆTTE? KENNETH WALTZ: JEG SER INGEN SLUTNING
Interview af Ida Meldgaard Christensen og Stig Tackmann

[Fra RÆSON#8, november 2010]. „Vi har haft atomvåben i omkring 65 år, og jeg tror ikke, at det gør nogen forskel, at der fra tid til anden er et land, der erhverver sig flere. Vi vil går fra 9 til 10 til 11 atommagter i de næste 10 år, men jeg tror ikke, det er noget, man skal bekymre sig om. Som jeg tidligere har formuleret det: More may be better.“ Kenneth Waltz er det største navn inden for studiet af international politik. RÆSON mødte ham på Hotel Sct. Petri i København.


corydon260213-620x348
CORYDON: DET ER AFGJORT FORKERT AT FORSTÅ SOCIALDEMOKRATERNE SOM ET VENSTREFLØJSPARTI
Interview af Johan Moe Fejerskov, RÆSONs ansv. chefredaktør

[Fra RÆSON KOMPAKT #1, marts 2013]. Danmark er i historisk krise, og Socialdemokraterne i historisk vælgerkrise. RÆSON møder Bjarne Corydon.

UDVALGTE CITATER
– Jeg tror, utrolig mange mennesker sidder med en grundlæggende fornemmelse af, at det, vi står i nu, ikke bare er noget, der lige passerer. Det er en krise, den har varet længe, og der er ikke nogen, der kan sige, hvornår den slutter. Det kræver, at vi er villige til at gøre tingene på en ny måde. Om man er i stand til at fange den stemning og omsætte den til handling, det er mindst lige så vigtigt, som om vi får mod- eller medvind i forhold til konjunkturerne i økonomien.
– Politik anno 2013 kræver bedre nerver end politik for 20-30 år siden, fordi vælgerbevægelserne er hurtigere og dybere. Hvis man går i panik, så har man grundlæggende valgt den forkerte branche.
– Socialdemokraterne har stået stærkest, når det har været andre, der skulle forholde sig til vores politik, og hvor vi var i stand til at forhandle til højre og venstre. Diskussionen om rød og blå side udspringer af en eller anden grad af historieløshed, i hvert fald hvis man kigger på mit parti.