23.05.2013

VKO’s integrationspolitik skabte en etnisk mur mellem kulturerne i Danmark. Eksperter fastslår, at muren skal nedbrydes, hvis integrationen skal forbedres. Måske er udviklingen allerede i gang?

PERSPEKTIV af Christoffer Miguel Frendesen


Indvandrerdebatten har det sidste årti haft en uheldig tone. Den har været delt op i danskere og ikke danskere, og det har gødet jorden for følelser af forfølgelse og frustration. Det mener kultursociolog Flemming Røgilds, ekstern lektor på København Universitet. Debatten skabte en kulturmur mellem danskerne og nydanskerne. Men med den nuværende regering er muren under nedrivning.

”VKO skabte modborgere, fordi de fokuserede på, at der var forskel på etniske og ikke etniske danskere. Det er regeringen i gang med at ændre, men der er stadig problemer, som kræver opmærksomhed,” forklarer Flemming Røgilds.
Den tidligere regering førte en form for assimilationsstrategi, hvor etniske minoriteter skulle gøres til danskere. En strategi, der ifølge Røgilds fik den modsatte effekt. Han påpeger, at det er afgørende, at tonen i debatten bliver ændret, hvis integrationen skal lykkes.

”Hvis nydanskere føler sig mere velkomne, er der større chance for, at de har lyst til at bidrage til det danske samfund. Man burde anerkende deres udenlandske baggrund frem for at negligere den. Hvis man er mere imødekommende over for dem, vil de muligvis engagere sig mere i Danmark,” siger han.

DK på vej til at blive multikulturelt
SRSF-regeringen har siden valgsejren i 2011 lempet enkelte regler på udlændingeområdet. Starthjælpen, der medførte, at udlændige fik en lavere understøttelse end danske statsborgere, er blevet fjernet. Samtidig er Integrationsministeriet blevet nedlagt, og integrationspolitikken er i stedet fordelt på de øvrige ministerier. Men det er ikke kun regeringen, der nærmer sig nydanskerne. Den danske befolkning integrerer sig også i større og større grad med de etniske minoriteter. Det forklarer professor på Aalborg Universitet, Birte Siim. Hun påpeger, at danskerne i større og større grad accepterer og respekterer nydanskere som landsmænd.

”Stereotyperne nedbrydes samtidig med, at kulturerne blandes. Det skyldes, at når man krydser etniske grænser og lærer hinanden at kende, bliver mange fordomme afkræftet,” forklarer hun.

Den ændrede diskurs kan forklares med en blødere tone i medierne. Medierne har forholdt sig mere positivt over for ikke-etniske danskere, hvilket har banet vej for en større åbenhed blandt danskerne gennem flere år. Før talte både politikere og medier om ”dem” og ”os”, men medierne har ændret ordlyden. Det har bl.a. påvirket tørklædedebatten, påpeger Siim: ”Debatten om tørklæder blandt indvandrerkvinder er forsvundet efter at have været en brandvarm kartoffel i en periode. Danskerne har vænnet sig til, at nogle kvinder bærer tørklæde.”

Begge eksperter er enige om, at Danmark er på vej mod et multikulturelt samfund, hvor der er mindre fokus på danskhed og dansk kultur. De etniske minoriteter har sammen skabt en blandingskultur.

Udfordringer på arbejdsmarkedet
Den økonomiske krise er imidlertid et nyt hår i suppen. En stram økonomisk situation sætter ild til nationalismen. Den dårlige økonomi får befolkningen til at se indad, og de bliver uforstående over for den udenlandske arbejdskraft, som, de føler, stjæler danske arbejdspladser. Dét til trods for, at også etniske minoriteter er ramt af arbejdsløshed.
Udfordringen er, at integrationen på arbejdsmarkedet halter. Det gjorde den under VKO, og den økonomiske krise gør det svært at bekæmpe problemet.

Birte Siim peger på forskning, der viser, at det kan være gavnligt for danskere med anden etnisk baggrund at blive undervist af lærere, der taler elevernes modersmål. Forståelsen skærpes og integrationen forbedres både generelt og på arbejdsmarkedet. Derfor er det et godt skridt fremad, at undervisningsminister Christine Antorini har startet et forsøg med modersmålsundervisning, der skal gøre det nemmere at integrere andetsprogsdanskere på arbejdsmarkedet.

”Det er rigtig vigtigt at få flere nydanskere på arbejdsmarkedet. Hvis Danmark skal skabe medborgere, så er det afgørende, at ikke-etniske danskere har lyst og kan få et job. Derfor er sproglige barrierer og mangel på uddannelse politiske emner, der skal gøres noget ved, hvis integrationen skal flytte sig,” siger hun.


Christoffer Miguel Frendesen studerer journalistik på SDU. ILLUSTRATION: Udstilling til fordel for humanitært ophold til afviste irakiske asynansøgere (foto: AktionAuktion).