11.05.2013

Alt tyder på, at de borgerlige partier skal danne regering efter det kommende folketingsvalg. Men ifølge formanden for Konservativ Ungdom (KU), Kristoffer Beck, skal De Konservative ikke være en del af en borgerlig regering. De skal i stedet være højrefløjens vagthund, der sikrer, at Venstre ikke fører socialdemokratisk politik.

INTERVIEW af Anders Leonhard


RÆSON: Alt tyder på, at Danmarks næste regering skal være borgerlig. Hvilken rolle skal De Konservative spille i den?
Beck: De Konservative skal for alt i verden ikke i regeringen efter næste valg, lige meget hvor mange mandater partiet får. De Konservative skal lære at det, Dansk Folkeparti gjorde under VK-regeringen: Stå uden for regeringssamarbejdet og trække regeringens politik i den retning, man ønsker. De Konservative skal være den borgerlige vagthund, der trækker Venstre, som efterhånden er blevet en light-udgave af Socialdemokraterne, i en mere højreorienteret retning – både inden for det økonomiske- og værdipolitiske aspekt. Hvis De Konservative indgår i en regering med Venstre vil de uden tvivl blive mast af Venstres midtersøgende, politiske linje. De vil blive en borgerlig regerings svar på SF.
RÆSON: Er der overhovedet brug for De Konservative på Christiansborg i dag?
Beck: Jeg tror nok, at De Konservative skal overleve et par valg endnu, men i modsætning til mange andre, mener jeg ikke, at det er givet af Gud, at De Konservative skal sidde i Folketinget. Hvis ikke man overbeviser befolkningen om, at de konservative idealer har en berettigelse i dansk politik, så kan De Konservative godt risikere at ryge ud. Det er en farlig måde at håndtere De Konservatives situation på, hvis man bare tror, at vælgerflugten vender, hvis man fortsætter som nu. Der skal forandring til, og her er en mere højreorienteret retning en god måde at træde ud af Venstres skygge.
RÆSON: Flere af MF’erne har siddet længe i Folketinget. Er der brug for udskiftning i folketingsgruppen?
Beck: Situationen for De Konservative er meget sammenlignelig med et fodboldhold, der er rykket ned i 1. division og alligevel beholder træner og spillertrup. Det er de samme mennesker, der har bragt De Konservative i den kedelige situation, som nu skal løfte partiet igen. Det kan være svært. Man mangler generelt at få nogle nye øjne på den konservative politik og nogle nye ansigter, som skaber et frisk pust omkring det at være konservativ.
RÆSON: Vil nye ansigter i den konservative folketingsgruppe ikke bare være nye mennesker til at føre den samme politiske linje, som vælgerne er flygtet fra?
Beck: Jeg ser den nye generation af konservative kandidater, der står på spring til at komme i Folketinget, som værende langt mere inspireret af de konservative idealer. De har en mere højreorienteret og national forståelse af konservatismen end dem, der sidder i folketingsgruppen nu. Her tænker jeg på navne som Rasmus Jarlov, Mette Abildgaard, Sille Beck-Hansen, Rune Kristensen og Daniel Rugholm. Vi har en stor talentmasse med egne versioner af, hvad konservatisme er, og hvordan den skal føres ud i vores nuværende samfund.


Det konservative projekt

RÆSON: Hvad ser du som det konservative projekt i vort nuværende samfund?
Beck: Det konservative projekt er et opgør med de universelle velfærdsydelser. Vi skal ikke bare dele ud til alle, fordi vi har været vant til det gennem de seneste 50 år. Det minder om tankegangen fra børnehaven, hvor den voksne sagde, at hvis du giver til én, skal du give det samme til alle de andre. Det kan godt være, at det er godt på rød stue i børnehaven, men det er ikke den måde, vi skal bygge vores samfund op på. Vi skal anerkende, at velfærdsydelser skal tilgå dem, der ikke kan klare sig selv. Resten må tage et større ansvar for sig selv og sin familie. Det er en konservativ dagsorden, som De Konservative bør tage til sig. Det er nemlig et konservativt projekt at rydde op i junglen af velfærdsydelser, ligesom The Conservative Party har gjort i Storbritannien under David Cameron.
RÆSON: Hvorfor er det konservativt?
Beck: Det er konservativt, fordi vi tror på, at vi skal hjælpe de socialt udsatte, men samtidig skal de, der er i stand til det, klare sig selv. Som Per Stig Møller siger, så skal staten være så stærk, at den kan løfte de svageste, men ikke så stor, at den knækker de stærkeste. Det er for mig essensen i et konservativt synspunkt på staten og omfanget af de offentlige ydelser.
RÆSON: Hvordan adskiller konservatismen sig så grundlæggende fra liberalismen?
Beck: Især blandt unge er der kommet en trend, hvor det gælder om at være liberal. Det handler bare om frihed for frihedens skyld. Nogle eksempler er ønsket om liberalisering af våbenloven, afskaffelse af Kongehuset og legalisering af stoffer. Det er alle punkter, der er med til at tydeliggøre forskellen på konservative og liberale. Desuden er en klar forskel, at konservatismen anerkender, at der er behov for en stat, mens de ekstreme liberalister mener, at staten kun er skadelig for den personlige frihed. En konservativ mener, at vi både har et ansvar for os selv og vores familie, men vi har også et ansvar for fællesskabet.
RÆSON: Hvis I vil afskaffe eller kraftigt reducere offentlige velfærdsydelser, som typisk tilgår de svageste i samfundet, synes du så, at I tager et socialt ansvar?
Beck: En stor misforståelse i den nuværende debat er, hvem der er de svage i samfundet. Når KU siger, at vi skal afskaffe SU’en og omlægge den til en lånebaseret form, så bliver vi beskyldt for at tage noget fra en svag gruppe i samfundet. Den kritik er uforståelig for mig. Studerende er ikke en svag gruppe. De har overskud til at tage en videregående uddannelse, og det er netop dem, vi skal leve af i fremtiden. I forhold til vores ønske om at sænke en ydelse som kontanthjælp, er det netop for at tage socialt ansvar. Vi skal have respekt for dem, der bestrider de lavtlønnede og ufaglærte jobs, og det har vi ikke, hvis vi via staten siger til dem, at jeres arbejde kun er 1.000 kroner mere værd om måneden end at være på kontanthjælp. Hvis ikke vi skal fastholde folk på passiv forsørgelse, skal vi sikre, at der er forskel på at arbejde og på at modtage kontanthjælp. Som det ser ud nu, giver vi ikke mange af de ufaglærte i Danmark et incitament til at tage et arbejde, og det er netop det modsatte af at tage socialt ansvar.


K skal nærme sig LA og ikke V

RÆSON: Flere politiske kommentatorer mener, at De Konservative har svært ved at finde sin identitet, fordi LA har overtaget den økonomiske politik, mens DF har overtaget mange af de klassiske konservative værdier. Er du enig i den antagelse?
Beck: Jeg er enig i, at vi er blevet overhalet af DF på nogle centrale konservative værdier, og at vi er blevet overhalet af LA på den økonomiske politik. Men det, der gør konservatismen unik, er, at man kan få det bedste fra de to verdener. Konservatismen repræsenterer nemlig det nationale, traditionelle og fællesskabet, men samtidig har konservatismen også den liberalt-prægede økonomiske politik.
RÆSON: Men hvis man som vælger virkelig vil have en mindre stat og et lavere skattetryk, så sætter man vel sit kryds ud fra LA frem for K?
Beck: Som det ser ud nu, har Liberal Alliance sat sig tungt på synspunktet om en mindre stat. Men derfor er det også vigtigt, at De Konservative i langt højere grad markerer sig som et parti, der vil have en mindre stat og mere personlig frihed i samspil med en forståelse for de danske værdier og traditioner. Et klart budskab om et opgør med de universelle velfærdsydelser vil klart give borgerlige vælgere et incitament til at stemme på De Konservative. Vi skal nærme os Liberal Alliances økonomiske politik frem for Venstres, hvis vi skal kalde os rigtige konservative.


Anders Leonhard er bachelorstuderende i samfundsfag og mediefag på Aalborg Universitet. Praktikant på Altinget.dk fra februar 2013 til august 2013. Han er desuden ansvarshavende chefredaktør på Agenda, de studerendes blad på Aalborg Universitet. FOTO: Kristoffer Beck/Konservativ Ungdom.