09.05.2013

Når velfærdssamfundets forsikringsordninger forringes, reagerer forbrugerne ved at spare op i stedet for at forbruge. Det sætter økonomien i stå.

AKTUALITET af Michael Leif Larsen


Det er ifølge økonomiske eksperter ikke så underligt, at det private forbrug er stagneret og dermed trækker den økonomiske krise i langdrag. For når der indføres reformer, som gør det sociale sikkerhedsnet mere bredmasket, og det for store grupper i befolkningen samtidig kniber med at fastholde reallønnen, så reagerer forbrugerne rationelt ved at spare op i stedet for at forbruge.

”Forbruget falder og opsparingen stiger, fordi husholdningerne polstrer sig. Den dårligere forsikringsordning for dagpenge og kontanthjælp er en direkte forringelse af husholdningernes forsikring imod indkomsttab. Det får sikkert nogle arbejdsløse til at komme hurtigere tilbage i arbejde, men det er en lille gruppe i forhold til resten af arbejdstyrken, der nu skal til at spare op til i højere grad at skulle kunne klare sig selv. Hvis husholdningerne endvidere anser fremtiden som mere usikker, og i højere grad skal sørge for sig selv, så har de ikke mange andre muligheder end at spare op,” siger økonomiprofessor Steffen Andersen, som forsker i individers økonomiske adfærd ved CBS.

Og der bliver virkelig sparet op. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds økonomiske prognose fra april i år, er danskernes opsparing i pengeinstitutterne øget med 164 milliarder kroner, siden finanskrisen satte ind i 2008. Samtidig er det private forbrug stagneret og ikke engang sidste års udbetaling af 26-27 milliarder efterlønskroner havde nogen mærkbar forbrugseffekt. Husholdningernes tilbageholdenhed har alvorlige konsekvenser for vækst og beskæftigelse. Det private forbrug udgør næsten halvdelen af det samlede bruttonationalprodukt. Det betyder, at så længe forbrugerne bliver ved med at holde igen med forbruget, bliver det meget svært at få gang i et økonomisk opsving.

Forbrugerne føler sig ikke på økonomisk sikker grund
Lysten til at forbruge hænger sammen med, om forbrugerne føler sig på økonomisk sikker grund. Og det gør de langt fra i øjeblikket. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er andelen af lønmodtagere, som er bange for at miste jobbet, med alt hvad det medfører af indtægtsnedgang og øget økonomisk usikkerhed, vokset fra 18 til 31 %. De seneste tal fra Dansk Statistik fra april i år viser, at den generelle forbrugertillid fortsat negativ. De fleste forventer, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag, og et flertal af danskerne anser det i den nuværende økonomiske situation for at være en god idé at spare op og at holde igen med indkøb af større forbrugsgoder. Og så ser det altså samtidig ud til, at regeringens budskab om, at det er nødvendigt, at indskrænke velfærdssamfundets forsikringsordninger for alvor er trængt igennem og påvirker forbrugernes adfærd i retning af mere opsparing og mindre forbrug.

”De fleste er godt klar over, at der i fremtiden ikke vil være så meget støtte fra det offentlige, som der har været tidligere. Og det er klart, at det vil bidrage til at få folk til at spare mere op, altså være mere forsigtige. Fx regner jeg ikke med, at min folkepension vil være meget værd, når jeg når dertil. Det betyder, at jeg i virkeligheden skal have sparet, hvad der svarer til 70.000 nutidskroner ekstra op om året, i forhold til hvad jeg troede for 10 år siden. Det samme med hensyn arbejdsløshed. Der ved jeg godt, at skruerne bliver strammet, og at jeg i større udstrækning end tidligere selv skal finansiere min egen forsørgelse. Og det er klart, at det vil få folk til at spare mere op,” siger økonomiprofessor Søren Leth-Petersen, som forsker i forbrug og opsparing på Københavns Universitet og ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Politikerne vil lave grundlæggende reformer samtidig med, at de ønsker, at danskerne skal skrue forbruget i vejret for at få gang i økonomien. Men de kan ifølge professor Steffen Andersen ikke få begge dele: ”Politikerne hiver begge veje. De siger på ene side til befolkningen, at den meget gerne må bruge nogle flere penge, så vi kan få hjulene i gang. Men med dagpengereform og kontanthjælpsreform siger de samtidig, at hvis det går galt, så er det i højere grad end tidligere deres eget problem. Og befolkningen reagerer kun rationelt og med rettidig omhu, når den forsøger at sikre sig ved at spare mere op.”


Michael Leif Larsen (f. 1959) er cand.scient.pol. og freelance-journalist. Han har tidligere bragt kommentarer og analyser i blandt andet RÆSON, Berlingske og Kristeligt Dagblad. FOTO: Shutterstock.com.