24.04.2013

Venstre og Dansk Folkeparti frygter konsekvenserne af en ny EU-dom, der fastslår EU-borgeres ret til bl.a. SU i Danmark. Men ifølge Catherine Jacqueson, lektor i EU-ret ved Københavns Universitet, er der ingen grund til bekymring. ”Forskningen viser, at social turisme er mere en myte end virkelighed, og at faren for social turisme ofte overdrives,” siger hun.

INTERVIEW af Kristoffer Krohn Schaldemose


RÆSON: Hvad er det helt præcist, EU-domstolen med SU-dommen slår fast?
Jacqueson: EU-Domstolen gentager endnu en gang, at statsborgere fra andre EU-lande, som arbejder i Danmark, skal behandles på lige fod med danske statsborgere, også mht. sociale ydelser. Det følger af arbejdskraftens fri bevægelighed, som er en slags EU-menneskerettighed og et grundprincip i EU-rettens måde at tænke på. Domstolen bekræfter i den forbindelse, at man ikke må lægge vægt på motivet, der ligger bag personens indrejse i Danmark. Det afgørende er, om unionsborgerne kan betragtes som arbejdstagere på basis af objektive kriterier, når de søger om SU. Det er vigtigt at præcisere, at det ikke er alle udenlandske studerende, der vil kunne få SU efter dommen. For det første er det kun EU-borgere. For det andet er det kun de EU-borgere, som kan betragtes som arbejdstagere efter EU-retten, dvs. særligt dem der arbejder ved siden af studiet.
RÆSON: Hvis SU-dommens indhold i sig selv ikke er opsigtsvækkende, hvorfor henviste SU-ankenævnet så overhovedet dommen til EU-domstolen?
Jacqueson: Forløbet bag henvisningen er ret atypisk i en dansk kontekst. Det er nye toner, at ombudsmanden af egen drift undersøger, om de danske myndigheder anvender EU-retten korrekt i forhold til borgere fra andre medlemsstater. Det er også usædvanligt, at en ankestyrelse stiller et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af EU-retten. Det er nærmest en retshistorisk begivenhed i Danmark. Det fortjener roser, at man tager EU-retten alvorligt, hvis det altså reelt er det, som ligger bag henvisningen. Det er dog ikke helt klart i dette forløb. Ankestyrelsen var nemlig opmærksom på EU-Domstolens retspraksis på området og havde selv i flere konkrete sager givet medhold til EU-borgere i SU-ansøgninger. Alt i alt kan man altså trække frem, at man ved et præjudicielt spørgsmål har undgået pres og kritik fra ombudsmanden og samtidig synes at have syltet EU-problematikken og SU-ansøgninger i mere end 1 år, indtil der kom svar fra EU-Domstolen.


EU-studerende kan bidrage til velfærdsstaten

RÆSON: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser meldte for nyligt ud, at SU-dommen ifølge deres beregninger vil koste Danmark 200 millioner årligt. Venstre og Dansk Folkeparti var efterfølgende ude med det synspunkt, at dommen vil få borgere fra andre medlemslande til at strømme til Danmark, hvilket potentielt truer hele SU-systemet, som vi kender det i dag. Det har du kaldt ”en klichéagtig frygt”. Hvorfor er det dét?
Jacqueson: Forskningen viser, at social turisme er mere en myte end virkelighed, og at faren for social turisme ofte overdrives og bliver et skrækscenarie, der lurer lige om hjørnet. Personer bevæger sig typisk for at finde arbejde eller for at studere og ikke for at få fingre i f.eks. SU. Man kunne også fra politisk side vælge at se tingene i et andet perspektiv, nemlig at sådanne EU-studerende kan bidrage til den danske velfærdsstat. Disse EU-borgere er nemlig underlagt de samme forpligtelser som danske statsborgere, og de er også skattepligtige i forhold til deres SU og arbejdsindtægter. Derudover, og det er nok det væsentligste her, kan Danmark på sigt få gavn af den nye veluddannede arbejdskraft, som kan anses som en ressource, man bør stræbe efter at fastholde i landet. Det er også af de grunde lidt af en forenkling at gøre det hele op i et slag-på-tasken-tal.
RÆSON: Men mener du, at de 200 millioner er et realistisk beløb?
Jacqueson: Det skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke er bekendt med, hvordan embedsmændene konkret er kommet frem til det tal, som du nævner. Der er et svært regnestykke med mange ubekendte.
RÆSON: Nu siger du, at der tidligere har været EU-studerende med arbejde ved siden af, som har fået SU i Danmark. Hvad er overhovedet kontroversielt ved dommen?
Jacqueson: Der er intet nyt i dommen rent juridisk, så den burde ikke komme bag på de danske politikere, hvis de ellers følger med i EU-retten. Set med de EU-retlige briller er dommen ikke en overraskelse eller et kursskifte, da domstolen blot bekræfter, hvad den tidligere har sagt adskillige gange.


Det politiske spillerum er snævert

RÆSON: Venstres Mads Rørvig har udtalt: ”Vi skal have dykket ned i juraen og se, hvordan man kan sikre, at SU er for danskere.” Nu er du jurist og ekspert i EU-ret. Er der nogle muligheder for at sikre, at SU er for danskere, uden at det vil være i strid med EU-lovgivningen?
Jacqueson: Nej, man kan alene sikre sig mod misbrug og misforståelse af reglerne ved at håndhæve reglerne korrekt for dermed at undgå, at studerende fra andre EU-lande, som ikke opfylder EU-kravene, får tildelt SU. Danmark har med andre ord et meget snævert spillerum. Ellers kan man forsøge at lave EU-reglerne om for dermed at forbeholde SU til danske studerende, hvilket jeg ikke ser som et realistisk scenarie.
RÆSON: Så Danmark har ikke det store politiske handlerum i denne her sag. Til gengæld kan man måske sige, at EU-domstolen har haft en ret aktiv politisk rolle med afsigelsen af denne dom. Er det et problem, at EU-domstolen har så stor en ”politikformulerende” rolle, som SU-dommen er et eksempel på?
Jacqueson: Det er rigtigt, at EU-Domstolens domme kan have politiske implikationer. Men man bør ikke glemme, at EU-Domstolen ikke agerer i et tomrum. Lige præcis i forbindelse med SU-problematikken er der jo som nævnt opholdsdirektivet, som indirekte fastslår, at unionsborgere, der arbejder i et andet land eller deres børn, har ret til studiestøtte og studielån på lige fod med værtslandets egne borgere. Opholdsdirektivet er vedtaget af EU-regeringerne og Europa-Parlamentet i 2004. Med andre ord har politikerne selv bestemt og vedtaget, at der skal være ligebehandling på området. Det er baggrundstæppet for SU-dommen. Jeg mener derfor ikke, at man i forhold til SU-sagen kan kritisere EU-Domstolen. Det er i virkeligheden meget enkelt: EU-medlemskabet forpligter. Sådan har det altid været og sådan er det også i SU-sagen.


Kristoffer Krohn Schaldemose (f. 1991) studerer statskundskab på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Amfiteatret, Universitetparken i Århus (Foto: Poul Ib Henriksen/Aarhus Universitet).