23.03.2013

Af Anna-Katrine Vingtoft-Andersen

Kl.20.30-21.30 dansk tid løber en af de største klimabevægelsers årlige manifestation af stablen, når lyset slukkes i en time for at markere den såkaldte Earth Hour arrangeret af WWF (Verdensnaturfonden). Earth Hour adskiller sig fra andre klimabevægelser på en lang række parametre – først og fremmest ved at mobilisere så mange deltagere, der inden for 24 timer og på tværs af kultur, politik, religion og geografi foretager sig det samme.
Generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF forklarer: ”Earth Hour går ikke ud på at vi slukker lyset for at spare på energi. Det er snarere et rent og skært politisk statement og vi kan ikke redde kloden ved at slukke for lyset en time om året. Kampagnen handler om, at vi og mange andre – det gælder jo hele kloden, for det er en global kampagne – får mulighed for at stemme med stikkontakten og stadig påpege, at klimaspørgsmålet stadig er et rigtigt vigtigt spørgsmål og vi ønsker, at der skal gøres noget ved det”. Ifølge Martin Kruse fra Institut for Fremtidsforskning skal bevægelsen ses som udtryk for en folkelig opbakning til klimasagen – ikke mindst i lyset af de begrænsede realpolitiske reaktioner på de bekymrende rapporterne fra IPCC, FN’s klimapanel bestående af tusindvis af forskere fra 195 lande.
Earth Hour tog sin spæde begyndelse i 2004, da den lokale australske WWF på baggrund af bekymrende klimadatafremskrivninger havde en dialog med et lokalt reklamefirma om hvordan man mobiliserede borgerne i klimaspørgsmålet. Forskellige formater til at engagere en lang række borgere til kollektivt at trykke på stikkontakten blev drøftet, og efter flere års udvikling af konceptet tiltrådte Sydneys borgmester initiativet på vegne af sin by i 2007. I alt deltog 2.2 millioner indbyggere i den første Earth Hour, og allerede året efter støttede mere end 400 byer på alle syv kontinenter bevægelsen. I 2012 var over 7.000 byer over hele verden en del af Earth Hour-bevægelsen lige fra Shanghai til Santiago, over Sfinksen i Egypten til Empire State Building i New York. En lang række ikoniske og berømte bygningsværker såvel som monumenter bliver nemlig også mørklagte. som en del af initiativet. I de senere år har et tiltagende antal ulande også meldt sig under klimabevægelsens faner, hvilket giver god mening, da mange af dem i særlig grad lever med de begyndende konsekvenser af klimaforandringerne.

Liberal Alliance: Klimaet handler mere om tro end videnskab
Spørgsmålet er, om Earth Hour har en reel evne til at gøre en forskel. Kan den ene time lægge det fornødne pres på politikere og beslutningstagere, der skal til for at der reelt kommer skred i de internationale klimaforhandlinger? ”Fokus på klimaet fluktuerer med økonomien og arbejdsløsheden, hvilket betyder, at selv om mange mennesker slukker lyset til Earth Hour og det i sig selv er en god ting, så handler folk ikke efter denne overbevisning med deres pengepung”, siger fremtidsforsker Martin Kruse.
Samme diskrepans gør sig gældende, når enkeltindivider står i stemmeboksen i forbindelse med valg: Selv om de måtte være optaget af klimasagen og gerne deltager i Earth Hour, har det ikke udpræget betydning for hvor krydset ender med at blive sat. ”Earth Hour kan alt efter synspunkt derfor ses som et vigtig opråb til politikerne eller som en billig omgang gloriepudsning,” mener Martin Kruse.
Liberal Alliances klima- og energiordfører, Villum Christensen, skeptisk over for Earth Hour-bevægelsen: ”Reelt handler det mere om tro end om videnskab. Jeg tror at menneskelig aktivitet kan have en marginal betydning, men synes, at vi bruger alt for mange penge på klimaområdet. Det er båret af en grådig industri, en grådig forskningsverden og politikere, der går efter nemme stemmer ved at skabe unødig frygt og bagefter stå som den store frelser. I Danmark har vi brugt over 50 mia. til primært vindmølleindustrien, som velsigner os med dyr og ustabil energi”.
Selvom Christensen principielt støtter iværksættelsen af globale initiativer, når borgere på tværs af lande og kultur ønsker at gå sammen i en bevægelse, giver han altså ikke selv sin støtte til Earth Hour: ”Klimadebatten er ude af proportioner efter min mening og vi bør hellere fokusere på, hvordan vi kan håndtere klimaændringerne, frem for at ændre hele vores energisystem, som p.t. bliver alt for dyrt”.


Anna-Katrine Vingtoft-Andersen (f. 1986), cand.scient.pol., har beskæftiget sig indgående med klima- og energipolitik gennem sit studie, hvor hun skrev speciale om Udenrigsministeriet og COP15. Hun har været i praktik ved bl.a. FN’s Atomenergiagentur (IAEA) i Wien og arbejder i dag i et privat konsulentfirma.