21.03.2013

Konflikten mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er så fastlåst, at det er sandsynligt, at konflikten ender i en lockout, før der kommer en løsning. Det mener flere af de eksperter, RÆSON har talt med.

ARTIKEL af Kasper Munk Rasmussen


I disse dage mødes repræsentanter for KL og Danmarks Lærerforening i Forligsinstitutionen for at bryde det dødvande, der har været i forhandlingerne om overenskomsten siden sammenbruddet den 27. februar.

Håbet er, at parterne kan nærme sig hinanden med bistand fra forligsmand Mette Christensen. Men hen over forhandlingerne hænger truslen om lockout, som KL har varslet fra 1. april. Lockouten vil betyde, at omkring 50.000 lærere vil blive sendt hjem fra arbejde. Et totalt lockout af lærerne vil være historisk og vil potentielt true eksaminerne for folkeskolens afgangselever. RÆSON har bedt en række eksperter forholde sig til, hvor sandsynligt det er, at vi står med tomme skoler fra 1. april.


KL vinder på lockout
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, siger, at der stadig er mulighed for at nå et kompromis inden april. Men parterne står tilsyneladende langt fra hinanden.

”Danmarks Lærerforening står stejlt på den nuværende ordning, hvor der følger forberedelsestid med til hver undervisningstime. På den anden side står KL, som ikke har travlt med at finde frem til en aftale. Fordi KL har regeringen i ryggen, vil man kunne udnytte det faktum, at en lockout medfører et lovindgreb, som vil ligge tæt op af det udspil, de selv er kommet med”, vurderer Flemming Ibsen.


KL spiller højt spil
Kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, tror også at KL stærke position kan presse konflikten ud i en lockout Men han forudser, at et regeringsindgreb vil kunne give store problemer fremover.

”KL spiller højt spil, hvis de satser på, at et regeringsindgreb skal standse lockouten. Et indgreb, der tvinger en ny overenskomst ned over lærerne vil skabe et dårligt arbejdsklima. Det er et problem, fordi Folkeskolereformen ikke bare skal vedtages i Folketinget, men også skal implementeres i alle 98 kommuner og på alle landets 1300-1400 folkeskoler. Det blive svært, hvis lærerne stiller sig på bagbenene”. Det siger Roger Buch, der forudser, at et eventuelt indgreb vil komme i god tid inden folkeskolens afgangseksamener

I de seneste uger har der været intern uenighed blandt kommunerne. I blandt andet Høje Taastrup, København og Albertslund har der været forslag om at droppe lockouten. Ifølge Roger Buch, vil det dog ikke føre til en ændring af KL’s strategi.

”Der er altid nogle af de 98 kommuner, der er utilfredse og gerne vil stå udenfor fælles udspil, som KL kommer med. Det kan de godt i teorien, for KL har ingen sanktionsmuligheder overfor medlemmerne. Men i praksis vil det svare til at melde sig ud af KL for de kommuner, der vælger at ignorere en lockout. Dels på grund af solidaritetsprincippet mellem kommunerne, og dels fordi KL er en demokratisk organisation, hvor medlemmer skal respektere fælles beslutninger”, forklarer Roger Buch. Han mener heller ikke, at pres fra befolkningen kan få KL til at ændre tilgang og afblæse lockouten.

”Ændringerne i arbejdstidsreglerne er en forudsætning for, at Regeringens reform af folkeskolen kan gennemføres. Derfor skal KL levere varen, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at organisationen vil ændre strategi så sent i processen”.


Indgreb er uhørt
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Købehavns Universitet Jesper Due, mener ikke som sine kolleger, at vi på nuværende tidspunkt bør frygte en lockout.

”Vi står i en situation hvor der er mange muligheder tilbage, før vi når en eventuel lockout. Blandt andet kan Forligsinstitutionen udskyde lockouten, hvis der er udsigt til fremgang i forhandlingerne”, siger Jesper Due. Han mener, at der stadig er er stor sandsynlighed for, at parterne finder en løsning inden april.

De nuværende forhandlinger kan ende med et forlig, der skal sendes til afstemning i baglandet hos KL og DLF.
Hvis KL og DLF ikke når til enighed, kan regeringen gennemtvinge en aftale ved at vedtage den i Folketinget. Ifølge Jesper Due vil det være historisk, hvis regeringen afbryder en lockout og tvinger en overenskomst igennem politisk, hvis der ikke eksisterer et mæglingsforslag at lave en aftale ud fra.


Lovindgreb ikke en selvfølge

Ifølge Mikkel Mailand, lektor ved KU og ekspert i offentlige overenskomster, er det sandsynligt, at vi må igennem en lockout før konflikten afgøres. Men han minder om, at et lovindgreb langt fra er en selvfølge i tilfælde af en konflikt.

”Der er mange der forudser et regeringsindgreb. Men her bør man huske tilbage på situationen i 2008, hvor der var storkonflikt i 8 uger, uden at det skete” siger Mikkel Mailand.

I 2008 hed forligsmanden også Mette Christensen, og hun måtte dengang opgive at få parterne til at indgå et forlig, inden konflikten blev en realitet. Da handlede konflikten om løn, mens den nuværende konflikt handler om emner som ledelse og strukturering af arbejdstiden. Mailand mener, at den principielle karakter kan få konflikten til at trække ud, men at KL står stærkest uanset hvad.

”Både KL og regeringen virker resistente overfor pres fra såvel bagland som befolkningen. På den anden side har lærerne kun fået sporadisk støtte fra resten af fagbevægelsen, der nok har ytret sympati, men hvor der endnu ikke er udsigt til at konflikten spreder sig til andre faggrupper”.

FAKTA: Skal vi frygte en lockout?
Tre af de fire eksperter RÆSON har talt med, mener at det er overvejende sandsynligt, at vi skal gennem en lockout før konflikten afgøres.

Jesper Due: ”Der er stadig masser af tid og mange muligheder, før vi når dertil.”

Flemming Ibsen: ”Parterne virker uvillige til at gå på kompromis, og det gør en lockout sandsynlig”

Mikkel Mailand: ”KL’s styrkeposition og sagens principielle karakter gør, at en lockout ikke er usandsynlig”

Roger Buch: ”Det bliver et gæt, men jeg tror, det ender med en lockout og et ret tidligt regeringsindgreb. Men det vil være en situation, som alle taber på”.

Kasper Rasmussen (f. 1986) er bachelor i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Han er kandidatstudetende i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Tidligere student i Udenrigsministeriet og arbejder til dagligt med pressehåndtering i Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune.
FOTO: Sarah Bender