12.03.2013

Sydkoreas nye, bløde linje over for naboen i nord er allerede stærkt udfordret. Sidste måneds atomprøvesprængninger lægger pres på den nye Sydkoreanske præsident Park fra alle sider.

ANALYSE af Patrick Asschenfeldt Andersen


Med atomprøvesprængningerne har Nordkorea gjort det svært for Sydkorea at holde sit løfte om en diplomatisk linje. Da Sydkoreas nye præsident, Park Geun-hye, tiltrådte sit embede i sidste måned, var det ellers med budskabet om, at der skulle gøres mere for at forsone sig med Nord. Der skulle gøres op med noget-for-noget-politikken, som den afgående præsident Lee Myung-bak var kendt for.

“Meget tyder på, at hun må lægge en hårdere linje over for Nord, end hun ønsker og først havde meldt ud. Ikke mindst på grund af baglandet i hendes konservative Saenuri-parti og pres fra internationale kanter,” siger Peter Kim Laustsen, der er souschef for Forsvarets Institut for Strategi og følger situationen i Nordkorea.


Blød approach til Nordkorea

Op til Parks sejrsgang mod det blå hus (præsidentens officielle residens i Sydkorea, red.) var valgkampen ellers præget af løfter om åbenhed og diplomati over for Nordkorea. Hun har bestræbt sig på at holde en blød linje, siden hun mødtes med den afdøde, nordkoreanske Kim Jong-il, fortæller Geir Helgesen, der er leder af Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.

“Efter sit møde med Kim Jong-il udtalte hun, at hun har indtryk af, at Nordkorea ønsker dialog og et bedre forhold til Sydkorea og USA,” siger Geir Helgesen. En mere diplomatisk attitude betyder dog ikke, at Nordkorea får løsere tøjler. “Hun er republikaner i Korea og har ingen sympati for regimet i nord. Men hun har klart sagt, at intentionen er at få dialogen op at køre igen,” fortæller Helgesen.

Dermed tager den nye præsident afstand til den afgåede præsident Lee Myung-baks hårde linje over for Nordkorea. Men hun lægger sig ikke op af 00’ernes venstreorienterede solskinspolitik, der forsøgte at løsne det spændte forhold til Nordkorea ved at hæve tolerancetærsklen.

“Solskinspolitikken vil vi ikke se igen. Men vi vil se en blødere linje over for Nordkorea, end vi har set med den tidligere præsident. Det betyder, at præsidenten vil forsøge at gå i dialog med Nord,” fortæller Peter Kim Laustsen.


USA og Japan spiller også ind

Men samarbejdet med Nordkorea kommer til at afhænge af andre samarbejdslande som Japan og USA. Man kan dog forvente et USA, der er langt mere diplomatisk indstillet end tidligere, med den republikanske Chuck Hagel som udenrigsminister.
“Med Chuck Hagel er der tale om en mand, der tidligere har stemt imod straffeaktioner imod Nordkorea. Han mener simpelthen ikke, at det gavner noget. Man må gå i dialog med dem. Og den holdning ligger i tråd med Parks indstilling overfor Nordkorea.” siger Geir Helgesen.

Japans holdning til Nordkorea vil også være afgørende for Sydkoreas forhold til Nord. Her er den nye præsident Abe et ukendt kort. “Indtil nu har han været en høg i forhold til Nordkorea. Han har været med til at ødelægge muligheden for en opblødning mellem Japan og Nordkorea,” siger Helgesen og hentyder til episoder, hvor Japan har været i vejen for 00’ernes sekspartsforhandlingerne mellem Kina, Rusland, USA, Japan, Syd- og Nordkorea. 
Her stillede Japanerne sig konstant på hælene over for Nordkorea. Det skyldtes, at Nordkoreanerne ifølge japanske myndigheder i 70’erne og 80’erne havde kidnappet japanske borgere, som ikke siden kom tilbage til Japan. Også derfor vil det blive interessant at se, hvordan præsident Abes indstilling er overfor Nordkorea.


Nordkorea provokerer

Parks ambition om at holde den diplomatiske linje har dog vist sig at være en større udfordring end forventet. Efter de nordkoreanske atomprøvesprængninger i sidste måned hviler der fra flere kanter et stort pres på præsidenten for at tage afstand til Nord. Ud over Japan og til dels USA, så bliver Parks presset fra sit eget bagland. “Internt i Parks konservative Saenuri-parti ønsker medlemmerne at tage afstand fra Nordkorea,” fortæller Peter Kim Laustsen.

Atomprøvesprængningerne har udløst fordømmelser fra den sydkoreanske regering, ligesom FN for nylig bestemte sig for strammere sanktioner. Dette bakker den sydkoreanske regering op om, da de vægter den gode relation til USA meget højt. Det betød hurtigt, at Nordkorea blandt andet ophævede den våbenhvileaftale, der ellers har været gældende mellem Nord- og Sydkorea siden 1991. Men ifølge Peter Kim Laustsen er det klassisk Nordkorea-retorik og ikke noget, som Sydkorea vil reagere kraftigt imod.

“Sydkorea vil ikke gå ind og gøre noget drastisk overfor Nord, så længe der ikke er tale om angreb. På den måde er den sydkoreanske lunte over for Nordkorea forholdsvis lang,” siger Peter Kim Laustsen. Og det er Geir Helgesen enig i. “På kort sigt vil vi se et Sydkorea, der toner de diplomatiske linjer ned. Men efter en rum tid vil præsident Park igen begynde at søge en dialog med Nordkorea,” siger han.


Patrick Asschenfeldt Andersen (f. 1989) studerer journalistik på RUC. Han har tidligere studeret politik og administration og studeret et semester på Korea University i Seoul, Sydkorea.

FOTO:Grænsen mellem Syd- og Nordkorea – Flickr