16.02.2013


Obamas State of the Union-tale understregede endnu engang hans sikre, retoriske evner. Men denne gang gav republikanernes respons også genklang i de amerikanske gader, og senator Marco Rubio leverede et gedigent modspil til Obama, særligt omkring kontroversielle emner som økonomi og våbenlovgivning.

ANALYSE af Annemette Isager Ahl og Kristine Borritz Milfeldt


Med sine formidable talegaver og vanlige sproglige elegance gav Obama i tirsdags sin femte State of the Union-tale. Mange af de politiske visioner var hørt før – f.eks. omkring klima, jobs, sundhedsstøtte, uddannelse og immigration. At de amerikanske tropper endelig kommer hjem fra Afghanistan var et nyere punkt på dagsordenen, sammen med forslaget om en ændring af den amerikanske våbenlovgivning. Til trods for at Obama netop har vundet valget og først lige har påbegyndt sin anden præsidentperiode, møder han stadig modvind i Kongressen. Det er særligt i Repræsentanternes Hus, som siden 2010 har rummet 232 republikanere og blot 200 demokratere. Netop derfor skal Obama finde sine stærkeste argumenter frem, hvis han skal gøre sig håb om at få nogle af sine politiske visioner ført ud i livet.


Republikansk respons


Det er kutyme, at oppositionen giver et svar på præsidentens State of the Union-tale, og i år var Republikanerne hurtige på aftrækkeren. Samme aften, som Obama havde holdt talen, stod Marco Rubio frem og gav republikanernes syn på situationen – først på engelsk og derefter på spansk. Talen har efterfølgende fået meget spalteplads i det amerikanske mediebillede, og den omtales som et stærkt modspil til Obamas tale.


Rubio er senator fra Florida og et af det republikanske partis nye, store håb. Han er uddannet jurist, men kommer fra trange kår, hvilket han i tirsdags også fik italesat: ”Mine forælde immigrerede hertil i håbet om at kunne forbedre deres eget liv, men særligt for at kunne give deres børn chancen for et endnu bedre liv. De kæmpede sig vej til middelklassen. Min far arbejdede som bartender og min mor som kassedame og stuepige.” Rubio er ung og veltalende, stærk i sin religiøse tro og sine socialt konservative holdninger. Med sin cubanske baggrund kan han givet sikre partiet nogle af de latinamerikanske stemmer, som længe er gået til demokraterne. Hvis Rubios udtalelser tegner et billede af, hvordan republikanerne i Kongressen vil stemme, kan Obama godt skyde en hvid pil efter mange af sine forslag. Emnerne i henholdsvis Rubios og Obamas taler var på mange måder identiske, men værdisættene bag var vidt forskellige. Det kom særligt til udtryk i deres udtalelser om økonomi, middelklassen og retten til at bære våben.




Uenighed om økonomi og middelklassen


At Obama forsat kæmper for en bedre og større middelklasse, kommer ikke som nogen overraskelse. Og at vejen dertil er gennem tiltag som sundhedsstøtte og uddannelse, er heller ikke nyt. Tirsdag fik Obama igen udtrykt, at økonomien kan reddes gennem investeringer i middelklassen: ”Vi får ikke middelklassen til at vokse ved bare at flytte udgifterne til sundhedspleje eller uddannelse over på familier, som allerede kæmper. Eller ved at tvinge kommuner til at afskedige flere lærere, flere politibetjente og flere brandmænd”.


I Rubios respons til Obamas økonomiske middelklassepolitik, brugte han sin egen middelklasseopvækst som belæg for friere rammer og friere økonomi: ”Denne mulighed – for at nå til middelklassen eller over, uanset hvor man kommer fra – den får vi ikke fra Washington. Den kommer fra en pulserende, fri økonomi, hvor folk kan investere deres egne penge i at åbne en virksomhed. Og når det lykkes, hyrer de flere folk, som til gengæld investerer eller bruger de penge, de tjener. Og dette hjælper igen andre til at starte virksomheder og skabe jobs.”


Obama havde allerede forsøgt at imødekomme et synspunkt som dette ved retorisk at omtale sine forslag som værende på linje med begge partiers politik: ”I aften vil jeg fremlægge yderligere forslag, som er fuldt finansierede og helt på linje med den budgetramme, som begge partier blev enige om for blot 18 måneder siden. Lad mig gentage – intet, jeg foreslår i aften, burde øge vores underskud med en eneste øre.”


Men i spørgsmålet om beskatningen af de rigeste og diverse virksomheder, var Obamas og Rubios forslag ikke på linje med hinanden. Dette skar Rubio ud i pap: ”Præsidenter fra begge partier – Fra John F. Kennedy til Ronald Reagan – har vidst, at vores frie økonomi er kilden til velstand for middelklassen. Men præsident Obama? Han tror, det er årsagen til vores problemer. Og derfor, som I hørte her til aften, er hans løsning på stort set alle problemer i Washington at øge skatten og forbruget og låne flere penge”. At Rubio referede til to af landets mest populære præsidenter og samtidig kunne tage udgangspunkt i sin egen opvækst fremstod effektfuldt, og det var en strategi, Rubio benyttede sig af talen igennem. Det var med til at opbygge Rubios troværdighed, hvilket er afgørende for den nye republikanske repræsentant.




Delte meninger om våbenlovgivning

Et af de mere kontroversielle punkter på Obamas politiske dagsorden er en mulig ændring af den amerikanske våbenlov. Det er et omstridt emne, da den amerikanske forfatning garanterer alle borgere retten til at bære våben. En direkte kritik af den amerikanske forfatning er et politisk no-go. Derfor valgte Obama at tage en anden indgangsvinkel til emnet: Børn. ”Selvfølgelig er det, jeg har sagt i aften, ikke meget værd, hvis ikke vi forenes om at beskytte vores mest dyrebare ressource – vores børn.” Herefter gik Obama ind i en følelsesladet fortælling om skoleskyderiet i Newtown og om drabet på den 15-årige Hadiya Pendleton. Han fortalte, hvordan et overvældende flertal af amerikanerne nu samles omkring den ‘sunde fornuft’ i at reformere våbenlovgivningen, så lovpligtige baggrundstjek vil gøre det sværere for kriminelle at få fat i skydevåben. Selvom der måske vil være uenighed i Kongressen, fortjener forslaget et valg, mener Obama. Og med reference til en række voldsomme attentatforsøg og mord plæderede Obama for, at ofrene for de voldelige hændelser fortjener, at forslaget kommer til afstemning: ”Hadiyas forældre, Nate og Cleo, er tilstede i salen i aften sammen med mere end to dusin amerikanere, hvis liv er blevet revet fra hinanden på grund af skyderier. De fortjener en stemme. Gabby Giffords fortjener en stemme. Familierne i Newtown fortjener en stemme. Familierne i Aurora fortjener en stemme. Familierne i Oak Creek og Tucson og Blacksburg og de utallige andre samfund som er blevet revet fra hinanden på grund af skyderier – de fortjener en simpel stemme.”


Der er dog stadig amerikanere, der ikke har lyst til at give afkald på retten til at bære våben. Og med belæg i forfatningen og dens værdi for amerikanerne, plæderede Rubio for, at en ændring af loven ikke kan komme på tale: ”Vi var alle knuste efter tragedien i Connecticut. Vi må på effektiv vis have gjort noget ved den stigende vold i vores land. Men at bryde med forfatningen ved at undergrave den rettighed som lovlydige amerikanere har fået ved forfatningens anden tilføjelse, er ikke måden at gøre det på.”
Våbenlovgivningen fyldte dog ikke meget i Rubios tale, hvilket måske skyldes, at der i øjeblikket er tendens til et holdningsskifte blandt den amerikanske befolkning – hvem ved, måske har Obamas følelsesladede retorik alligevel sat sine spor. Retten til at bære våben kan dog ses som en republikansk kerneværdi, hvilket sætter republikanerne i en svær situation.


Er der overhovedet noget at enes om?


Obamas State of the Union-tale var retorisk flot og politisk progressiv. Sætninger som ”They deserve a vote” og ”Now’s the time to get it done” bed sig fast, og generelt talte Obama som en sand præsident. Men hvis Obama vil have bare nogle af sine politiske visioner ført ud i livet, har han mange kampe at kæmpe i Kongressen. Som nævnt gav Obama flere gange udtryk for sit ønske om et samarbejde mellem fløjene. Men det ser ud til at blive vanskelig at opnå – særligt i forhold til kontroverser om landets økonomi, middelklassen og retten til at bære våben. Til gengæld er der mere håb for Obama på immigrationsområdet.

Siden Obama i slutningen af sidste måned fremlagde sit foreslag til en ny immigrationsreform, har dette emne være grundigt dækket i det amerikanske mediebillede. I sin State of the Union-tale fulgte Obama op på nogle af de visioner og tiltag, han har foreslået, som f.eks. veluddannede immigranter, mere grænsekontrol samt en hurtigere og mere effektivt vej fra immigrant til amerikansk statsborger. Her udtrykte Obama igen, at der skal handling til, og at det – ifølge Obama – i øjeblikket er ved at ske hen over midten: ”Med andre ord ved vi godt, hvad der skal gøres. I øjeblikket arbejder tværpolitiske grupper i begge kamre af Kongressen flittigt for at udarbejde et lovforslag, og jeg bifalder deres indsats. Så lad os få det gjort. Send mig et lovforslag til en omfattende immigrationsreform i løbet af de næste par måneder, og jeg vil underskrive den omgående.”


Selvom Rubio ikke gik i detaljen med republikanernes immigrationspolitik, udviste han i sin tale dog enighed i Obamas synspunkter – men fokuserede dog sit forslag på assimilation og håndhævelse af allerede eksisterende love og grænsekontrol: ”Vi kan også hjælpe vores økonomi til at vokse, hvis vi får et lovligt immigrationssystem, som giver os mulighed for at tiltrække og at assimilere verdens bedste og klogeste hoveder. Vi har brug for en ansvarlig, permanent løsning på problemet med dem, som er her ulovligt. Men først må vi følge op på løftebrudene fra tidligere og sikre vores grænser og håndhæve vores love.”

Til trods for Rubios evne til at spille på sin baggrund og opbygge sin troværdighed, er der dog et stykke vej, før han når Obamas retoriske højder. Det kom mest til udtryk i fremførelsen af Rubios tale, hvor han til tider virkede anspændt og nervøs. Særligt hans meget pludselige bevægelse efter en flaske vand virkede spøjs og akavet og er noget, der siden hen er blevet gjort grin af på alverdens medieplatforme.

Hvorvidt Republikanerne og Demokraterne snart præsenterer os for en ny og fælles immigrationsreform, må tiden vise. Ligesom tiden må vise, hvor mange af de politiske visioner fra Obamas State of the Union-tale, der rent faktisk kan blive til virkelighed. Der er dog ingen tvivl om, at Obama har et stort arbejde foran sig – særligt med en stærk modkandidat som Rubio, der ikke ser ud til at give ved dørerne.


Annemette Isager Ahl (f.1990) er bachelorstuderende i retorik på Københavns Universitet. Hun har studeret amerikansk politik og retorik ved American University i Washington D.C. i efteråret og arbejder nu på sit bachelorprojekt om Obamas retorik.

Kristine Borritz Milfeldt (f. 1989) er bachelorstuderende i retorik på Københavns Universitet. Kristine studerer i øjeblikket amerikansk politik og retorik ved University of California, San Diego, mens hun skriver bachelorprojekt om Obamas retorik.

Foto: Pete Souz/Det Hvide Hus