02.02.2013

Der mangler IKKE konkurrence på dagligvarer i Danmark, som flere eksperter ellers siger. Sådan lyder det fra informationsdirektør i COOP Danmark, Jens Juul Nielsen, og vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund.

INTERVIEW af Andreas Antoni Lund

LÆS OGSÅ:
– Derfor er dagligvarerne dyrere i Danmark end i nabolandene
– Venstre: Moms og afgifter er de knapper, vi kan skrue på

RÆSON: Hvordan kan det være, at priserne på dagligvarer er højere i Danmark end i nabolandene?
JENS JUUL NIELSEN: Fordi omkostningerne er højere i Danmark på grund af lønniveau, skatter og afgifter.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: Danmark har verdens højeste afgiftstryk, hvis man kigger på det samlede skatteprovenu fra skatter og afgifter på varer og tjenester i procent af BNP. Dansk lønniveau ligger markant over det tyske. Danmark er eneste EU-land uden differentieret moms. Den europæiske leverandørforening, AIM, fået foretaget en undersøgelse på tværs af 12 europæiske lande. Her skulle Danmark være fire procent dyrere end gennemsnittet, og det er uden korrektion af afgifter. Med korrektion af afgifter, må Danmark ligge under europæisk gennemsnit.
RÆSON: Flere eksperter mener, at der ikke er konkurrence nok på det danske marked. Hvad er jeres kommentar til det?
JENS JUUL NIELSEN: Vi er en de mest konkurrenceprægede brancher i Danmark. Vores indtjening er i størrelsesorden én procent af vores omsætning. Når vi sælger for 50 milliarder kroner inklusive moms, har vi en tjent cirka 500 millioner kroner. Det er der næppe nogen anden branche, der vil være tilfreds med. Det er vi heller ikke.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: Dansk dagligvarehandel er meget internationaliseret. Fire ud af seks landsdækkende discountkæder er udenlandske koncepter: Rema 1000, Aldi, Lidl og Kiwi Minipris. Antallet af butikker, der går konkurs er meget højt. Hvis der manglede konkurrence, ville butikkerne næppe skille sig negativt ud. Med 1,9 procent i overskudsgrad er der intet, der tyder på, at der mangler konkurrence i dagligvarehandelen.


Det handler om tilbud

RÆSON: Hvilken rolle spiller tilbudsaviser, der er mere udbredte i Danmark end i nabolandene?
JENS JUUL NIELSEN: Tilbudsaviserne er så udbredte, fordi konkurrencen er så hård, og de er et af de vigtigste redskaber til at vinde markedsandele.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: Dagligvaremarkedet i Danmark er yderst gennemskueligt og dermed forbrugervenligt. Hver weekend kan forbrugerne se priserne på de mest udbredte varer i samtlige butikskæder. Det skærper konkurrencen og sikrer dermed forbrugerne lave priser. Copenhagen Economics har dokumenteret, at forbrugerne samlet set står bedre med tilbudsaviser end uden. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også noteret sig, at markedet for fødevarer er blandt de 10 mest gennemsigtige markeder ud af de 49 markeder, som indgik i undersøgelsen.
RÆSON: Hvorfor sætter I ikke bare priserne lidt ned på alle varer, i stedet for at have enkelte varer på tilbud?
JENS JUUL NIELSEN: Fordi kunderne i meget høj grad vælger butik efter, hvem der har de bedste tilbud. Med over 3.000 dagligvarebutikker har vi en overkapacitet i forhold til befolkningens størrelse. Derfor er det afgørende for at overleve, at vi hver uge kan trække kunder til vores butikker. Og det gør vi med gode tilbud.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: Det ville være meget nemmere for butikkerne at have faste priser. Man ville undgå at bruge lønkroner på at rette priser frem og tilbage uge efter uge. Men forbrugerne vælger indkøbssted efter tilbud, så derfor er der ingen kæder, der tør at køre uden tilbud. Af discountkæderne er det vel kun Aldi, der ikke sætter varer på tilbud, og der er jo nok – med al respekt – den mindst succesrige landsdækkende kæde overhovedet.

RÆSON: De tre store kæder i Danmark sidder 89 procent af markedet herhjemme. Selvom det på overfladen ser ud til, at vi har meget konkurrence, er det så i virkeligheden ikke en lille privilegeret flok, der sidder på hele markedet? ?
JENS JUUL NIELSEN: For det første dækker „de tre store kæder‟ over mange flere kæder og flere forskellige ejere. Eksempelvis er cirka 400 af vores i alt 1.200 butikker ejet af selvstændige brugsforeninger, som vi har en franchiseaftale med. I købmandssektoren er Dagrofa den største grossist, men med mange forskellige selvstændige butikker, der også konkurrerer indbyrdes. Endelig har vi tre af verdens største og rigeste discountkæder repræsenteret i Danmark. Hvis der var mindre konkurrence i Danmark end på de markeder, hvor de ellers opererer, kan man undre sig over, at de ikke klarer sig meget bedre i her, end de gør.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: For den enkelte selvstændige erhvervsdrivende er alle andre butikker en konkurrent. Du i sagens natur udelukkende aflønnes efter indsatsen i din egen butik. Men vi kan da godt frygte, at Dansk Supermarked og Coop – som de to store centrale aktører – bliver for dominerende. I nogle områder er der måske for mange dagligvarebutikker, der er ejet af den samme aktør. Det kan have negative følger for konkurrencen, men problemet må i så fald primært tilskrives Dansk Supermarked. Det er uhyre vigtigt, at Danmark fortsat har en planlov, da en Bilka i runde tal sælger dagligvarer for samme beløb som 50 Spar-butikker, der vel at mærke alle er ejet af selvstændige forretningsdrivende.
RÆSON: De tre store kæder i Danmark anklages også for at tryne de leverandører, der ikke vil handle på de tre store kæders præmisser. For eksempel ved at betale tilskud til kædernes markedsføring. Hvad er jeres kommentar til det?
JENS JUUL NIELSEN: Vi tryner ikke nogen. Men vi presser ganske rigtigt vores leverandører hårdt. Med de små marginaler og den intensive priskonkurrence, der er i Danmark, er det nødvendigt, at alle led konstant effektiviserer og gør tingene billigere.
CLAUS BØGELUND K. NIELSEN: Igen skal man være varsom med udtrykket ”de tre store.” Og det er en del af handelen både blandt butikskæderne og blandt leverandørerne, at der arbejdes og indgås samarbejdsaftaler på tværs af landegrænserne. Selv om Aldi og Lidl er små i Danmark, sidder de ikke på et lille dansk kontor og klarer sig selv. Rema 1000 i Danmark samarbejder med Rema 1000 i Norge om mange indkøb. Leverandørerne arbejder også på tværs af landegrænserne. Det er også derfor, at der typisk er deklarationer på mange sprog på emballagen. Hvis det skulle være korrekt, at leverandørerne trynes, må det være til fordel for forbrugerne, da det i så fald betyder billigere varer.


ANDREAS ANTONI LUND (f. 1981) er cand. comm. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist.