02.02.2013

Dansk moms og afgifter fremhæves ofte som forklaring på, at danskerne smutter syd for grænsen, når de skal handle dagligvarer. Men piller man afgifterne væk, kan det ikke forklare hele prisforskellen. Manglende konkurrence og en udbredt tilbudskultur presser prisen op, mener eksperter.

Af Andreas Antoni Lund

LÆS OGSÅ:
– Supermarkederne: Konkurrencen på dagligvarer er blandt Danmarks skarpeste
– Venstre: Moms og afgifter er de knapper, vi kan skrue på

Pas, penge og Padborg. Sådan lyder tjeklisten for stadig flere danskere, der valfarter syd for grænsen for at handle. Tal fra Skatteministeriet viser, at danskerne i 2012 brugte 10,5 milliarder kroner på den anden side af den dansk-tyske grænse. Efter flere års fald er det stigning på én milliard kroner på blot ét år.

Oppositionen vejrer derfor morgenluft. Den har haft travlt med at skælde regeringen ud for at øge afgifterne på varer som øl, sodavand, slik, chokolade og cigaretter. Regeringens afgiftsiver sender danskerne ned til de tyske grænsekiosker. Og ikke nok med det:

”Det koster arbejdspladser i Danmark,” sagde Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen i forbindelse med offentliggørelsen af Skatteministeriets tal i oktober.

Også Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og sågar Dansk Erhverv har peget på, at stigningen i grænsehandlen skyldes regeringens skattepolitik.

Men de danske dagligvarepriser er omkring 10 procent højere end i sammenlignelige lande, selv når der er korrigeret for skatter og afgifter. Det er én af konklusionerne i konkurrence- og forbrugeranalysen ‘Dagligvaremarkedet’ fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2011. Og analysen står ikke alene.

Tager man ud over moms og afgifter også højde for den høje danske velstand, og at flere varer bliver solgt som tilbudsvarer i Danmark end i nabolandene Tyskland og Sverige, så er priserne på dagligvarer i Danmark fire til seks procent højere. Sådan lyder konklusionen i analysen ’Tilbudskultur i dagligvarehandlen’, som blev udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2012.


Danmark mangler hypermarkeder

Skal seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, pege på ét forhold, som holder konkurrencen nede, er det, at vi i Danmark ikke har de såkaldte hypermarkeder. Det er meget store supermarkeder, som man kender dem fra blandt andet franske Carrefour og amerikanske Wal-Mart.

”Hvis vi havde tilladt Carrefour eller Wal-Mart at komme ind med bare et par store supermarkeder, så tror jeg virkelig, at det ville sætte en slags standard og presse priserne ned hos resten af udbyderne,” siger Henning Otte Hansen til RÆSON.

Men hypermarkedskæderne kræver 30.000 kvadratmeter. Og det er ifølge Planloven ikke tilladt at opføre så store varehuse i Danmark af hensyn til de lokale, små supermarkeder, som man ønsker at bevare.

”Man mener ikke, at man ikke både kan have mange små butikker og få store. Det er et valg,” forklarer Henning Otte Hansen.

Ifølge rapporten ‘Creating Economic Growth In Denmark Through Competition’ af McKinsey Copenhagen fra 2010 vil hypermarkeder ellers kunne presse priserne på dagligvarer ned med to-tre procent.


Tilbudsaviser øger danske priser

Men de høje priser på danske dagligvarer skyldes ikke kun, at Danmark ikke har fundet plads til hypermarkederne. Vores udbredte kultur for tilbud og kampagner er også en del af forklaringen. I alt bliver en tredjedel af alle varer solgt i kampagner i Danmark. I nabolandene er det gennemsnitligt omkring en femtedel, viser analysen ’Tilbudskultur i dagligvarehandlen’.

Selv om det kan lyde paradoksalt, udgør tilbud og markedsføring af tilbuddene nemlig i sidste ende en udgift for forbrugerne. Omkostningerne til produktion og distribution af tilbudsaviser udgør omkring to procent af den danske dagligvarehandels samlede omsætning. Supermarkeder kompenserer derfor for tilbuddene, som skal lokke kunderne til, ved at hæve priserne på andre varer.

Mens alle andre brancher bruger færre penge og kræfter på markedsføring som følge af finanskrisen, har dagligvarebutikkerne fordoblet deres marketingsudgifter siden. I dag producerer de flere tilbudsaviser end 2008, selvom deres omsætning står stille.


Supermarkederne sikrer sig milliardtilskud

I det hele taget er regnestykket omkring de danske supermarkeders tilbudsaviser komplekst.
Per Østergaard Jacobsen, videnskabelig assistent ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, har for nylig offentliggjort et forskningsprojekt om detailhandlens markedsføringsbudgetter. Sammen med en kollega foretog han en lang række interviews med leverandører, som alle ønskede at være anonyme.

”Detailhandlen opgav et budget på omkring fem milliarder kroner ud af en omsætning på omkring 100 milliarder. Men det viste sig, at det rigtige beløb formegentlig er på omkring 12 milliarder kroner. Syv milliarder gives i markedsføringstilskud, og fem milliarder gives i rabattilskud,” forklarer Per Østergaard Jacobsen til RÆSON.

Det svarer til 12 procent af den samlede dagligvareomsætning i Danmark. Og det er supermarkedskæderne, der får milliardtilskuddene direkte fra leverandørerne. Dermed er det i sidste ende leverandørerne, der betaler store dele af markedsføringen. Og derfor må de hæve prisen på andre varer:

”Jeg er ikke på nogen måde i tvivl om, at den her model er én af årsagerne til den højere prissætning i Danmark. Hver gang leverandørerne bliver bedt om at give markedsføringstilbud og rabatter, så har de kun ét sted at hente pengene fra, og det er ved at lægge det oveni prisen andre steder,” siger Per Østergaard Jacobsen, der selv er uddannet i og har arbejdet som konsulent for detailhandlen.


Danskerne sparer ikke så meget, som de tror

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at danskerne tror, de sparer 20 procent på tilbuddene, men i virkeligheden kun sparer seks procent. Samtidig viser en undersøgelse fra Tænk Analyse, at det i gennemsnit kun er 38 procent af alle varer i tilbudsaviserne, der faktisk sælges på tilbud. I flere af de store kæder er det mindre end 10 procent af varerne i tilbudsaviserne, der sælges til under normalpris.

Samme undersøgelse viser omvendt, at mere end otte ud af ti danske forbrugere forventer, at varerne i tilbudsaviserne rent faktisk er sat ned i forhold til normalprisen. Men selv om det kun er i dele af tilbudsaviserne, der reelt viser tilbud, er der ikke tale om vildledning i juridisk forstand.

Selvom tilbudskulturen kan forklare meget, kommer den sandsynligvis til betyde mindre og mindre fremover, vurderer Per Østergaard Jacobsen. Cirka 27 procent af den danske befolkning siger i dag nej tak til reklamer. I København er det omkring 40 procent.

”Det vokser og vokser, og inden for nogle få år vil vi totalt set være op på omkring 35-40 procent. Så tror jeg, at man som branche vil blive tvunget til at handle anderledes,” mener han.


Supermarkedskæderne tryner leverandørerne

Ud over tilbudskulturen adskiller de danske supermarkeder sig ved at have et mindre omfattende sortiment, end det man ser i udlandet. Også det er med til at presse priserne op, vurderer Per Østergaard Jacobsen.

”En leverandør fortalte, at der reelt sidder tre mennesker i Danmark og bestemmer, hvad de danske forbrugere kan købe. Det er indkøberne for de store supermarkedskæder,” refererer Per Østergaard Jacobsen fra sin rapport.

Leverandører kan betale supermarkederne for få deres varer i sortimentet og blive markedsført. Vil en leverandør ikke betale, får leverandøren ikke lov at lancere sine produkter. Det er noget, der påvirker innovation og udvikling af nye produkter, forklarer han:

”Leverandørerne, som deltog i vores undersøgelse, sagde, at de bliver trynet og presset hele tiden. Nogle sagde, at der simpelthen var tale om en told, de skulle betale for at få lov til at sælge deres varer i de store supermarkedskæder.”

Det går især ud over de mindre leverandører. Kravene fra detailhandlen kan store internationale koncerner bedre imødekomme end for eksempel en lille købmand fra Bornholm. Samtidig bryder detailbranchen sig ikke om leverandører, der underbyder aktuelle priser.

”Én leverandører gik fornyelig ud og sagde, at de ville sælge dagligvarer via e-handel til de danske forbrugerne på et prisniveau, der skulle ligge seks til tolv procent under priserne i supermarkederne. Hvad skete der: Dagligvarekæderne tvang leverandøren til at ændre prissætning på e-handlen, ellers ville leverandøren blive holdt ude af butikkerne,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.


Voldsomme prisforskelle på nogle varer

At prisforskellene i Danmark og nabolandene ikke alene kan forklares af skatter og afgifter, kan ses tydeligt på enkelte varer. Det forklarer Allan Filbert, direktør for graenseguiden.dk, til RÆSON med henvisning til en egen undersøgelse og en rapport fra CBS.

Graenseguiden.dks pristjek er eksempelvis faldet over en 125 milliliter tandpasta, der hos de tyske discountkæder koster 0,39 euro, svarende til cirka 2,90 kroner. I de danske discountbutikker koster tandpastaen 8,95 kroner. Ifølge Skat er der ellers ikke nogen afgifter på tandpasta, og da momsen i Tyskland er 19 procent sammenlignet med den danske moms på 25 procent, kan dansk moms og afgifter langt fra forklare prisforskellen.

Udover manglende konkurrence og tilbudskultur er en faktor, som sandsynligvis spiller ind på de høje danske priser, at der i Danmark er et butiksnet, som er cirka 20 procent større end gennemsnittet for de europæiske lande.

Dertil skal man lægge højere kvalitets- og sundhedskrav og højere lønninger i Danmark oveni regnskabet. Men selv om man lægger dem sammen med moms og afgifter, så forklarer de ikke hele prisforskellen.


Politikere fremhæver moms og afgifter

Men når nu adskillige forhold spiller ind på, at dagligvarepriserne er højere i Danmark, kan det undre, at man fra politisk side fokuserer på momsen og afgifter som årsagerne. Det er der dog en ganske god forklaring på, siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen:

”Det er det mest synlige, det let målbare. Det er meget sværere at måle vores konkurrencestyrke,” vurderer han.

Henning Otte Hansen tror, det ville være gavnligt at gøre tilbudsaviser mindre attraktive for udbyderne for eksempel ved hjælp af en miljøafgift.

Læs svaret interview med dagligvarebranchen her og Venstres skatteordfører her.


ANDREAS ANTONI LUND (f. 1981) er cand. comm. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist.