28.01.2013

Milos Zeman er Tjekkiets nye præsident. I modsætning til sin forgænger er Zeman venligt stemt overfor EU, og tjekkerne kan omsider forvente udenrigspolitisk enighed mellem regeringen og præsidenten. Til gengæld er de to parter dybt splittede om indenrigspolitikken.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, Ræsons Østeuroparedaktør


Den euroskepticisme, som Tjekkiet er blevet kendt for under landets præsident Vaclav Klaus, er formentlig ved at være et overstået kapitel. Til gengæld venter en tid med interne uenigheder og en mulig redefinition af præsidentens beføjelser.
Vaclav Klaus embedsperiode udløber den 7. marts. Og i weekenden valgte tjekkerne den tidligere socialdemokratiske leder og premierminister, Milos Zeman, til at være Vaclav Klaus’ efterfølger på præsidentposten. Det er ingen hemmelighed, at Zeman er meget mere EU-venlig end hans forgænger. Derfor er det formentlig slut med situationer, hvor den tjekkiske regering har én holdning til EU, mens den tjekkiske præsident har en anden. Det scenarie oplevede Europa, da Vaclav Klaus i en periode nægtede at underskrive Lisabontraktaten, selvom den forinden blev vedtaget af det tjekkiske parlament.

Det vil uden tvivl give Tjekkiet et bedre renomme på den internationale arena, at Milos Zeman er proeuropæisk og en stor tilhænger af EU. Han er endda tilhænger af, at Tjekkiet tilslutter sig euro-samarbejdet. Derfor kan vi fremover forvente mere proeuropæiske vinde i Tjekkiet, og landets regering og præsident vil næppe modarbejde hinanden hinanden i spørgsmålet om EU.


Splittelse på hjemmefronten
Milos Zeman ser ganske vist ud til at forene tjekkerne, når det kommer til EU. Men alt tyder på, at han vil være årsag til splittelser i den tjekkiske befolkning på den hjemlige scene. Det kom allerede til udtryk under valgkampen, hvor Milos Zeman gav udtryk for, at han som præsident vil agere på sin mistillid til den nuværende tjekkiske regering og arbejde for afholdelse af parlamentsvalg før tid.

Det er formentlig et argument, der var med til at skaffe ham en klar sejr over hans konkurrent, nuværende udenrigsminister Karel Schwarzenberg. Den tjekkiske regerings popularitet er meget svækket på grund af de mange spareforanstaltninger, der er blevet gennemført den seneste tid. Her har Zemans udmelding både skaffet ekstra stemmer og gjort valgkampen til en politisk kamp, som har delt landet på en hidtil uset måde. Zeman har en overvældende opbakning i provinsen, hvorimod Schwarzenberg står stærkest i Prag og de store byer. 


Zeman bliver næppe ved sin læst
Under valgkampen meddelte Karel Schwarzenberg, at han ville være præsident for alle uanset partifarve. Og det må formodes, at han rent faktisk ville have brugt præsidentrollen til mere repræsentative formål end indblanding i landets politik. Derimod lægger den nyudklækkede præsident Milos Zeman ikke skjul på, hvad han mener. Han har blandt andet givet udtryk for, at de politiske partier under det nuværende valgsystem, har en alt for stor indflydelse. Og han er stærk fortaler for et system, hvor borgerne vælger deres kandidater uafhængigt af, hvilket parti de repræsenterer. Zeman har ligeledes givet udtryk for, at han vil indføre et progressivt skattesystem, altså en stigende skat i forhold til indkomsten eller socialhjælp betinget af arbejde for staten. Ifølge den tjekkiske forfatning har han ikke beføjelser til den form for indblanding. Præsidentfunktionen i Tjekkiet giver ikke retten til indflydelse på landets politik. Derfor er det sandsynligt, at den nye præsident vil forsøge sig med ændringer af den tjekkiske forfatning.

Milos Zeman vil utvivlsomt indtage en meget mere aktiv rolle i den tjekkiske politik end Karel Schwarzenberg, som i lighed med den tidligere præsident Vaclav Havel ville have været mere forenede og mindre indblandede. Det kan potentielt skabe uro og føre til splittelse på den indenrigspolitiske arena. Tjekkerne kan altså se frem til et mere venligtstillet Tjekkiet i det europæiske samarbejde men også en indblanding og et snert af arrogance fra nyvalgte præsident Milos Zeman i forhold til den tjekkiske indenrigspolitik.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ota@tiefenboeck.dk

FOTO: Flickr