19.11.2012

ISRAEL OG GAZA. RÆSON spørger politikerne om Mellemøsten: Er situationen i regionen ved at eskalere? [læs de svarene fra Søren Espersen (DF), Mette Bock (LA), Christian Juhl (EL) og de andre udenrigsordførere her]:


1. Hvad bør være reaktionen fra Danmark, EU og USA på eskaleringen af konflikten mellem Israel og Hamas? Hvilke krav bør vi stille til palæstinenserne/Hamas? Hvilke krav bør vi stille til Israel?
PER STIG MØLLER (K): Danmark, EU og USA har ikke den store indflydelse på Hamas, der har sin egen dagsorden: at provokere både Israel og Abu Mazens lederskab. Derfor er den direkte indflydelse beskeden. USA har ikke under Obama gjort noget for at fremme fredsprocessen, og det har EU følgelig heller ikke gjort. Men vores krav til palæstinenserne må være, at Abu Mazen tager afstand fra Hamas` provokationer med raketbombardementerne af Israel. Det fremmer ikke mulighederne for en to-statsløsning. Kravet til Hamas må være, at det indstiller sine raketangreb. Kravene til Israel må være at stoppe bosættelsespolitikken og genoptage fredsforhandlingerne med Abu Mazen. Kun disse kan give ham autoritet til igennem et heldigt resultat at få samlet det store flertal af palæstinenserne bag sig.

2. Fredag besøgte den nye ægyptiske præsident Mohamed Morsi (Det Muslimske Broderskab) Gaza-stribens premierminister Haniya i en kontorbygning, som Israe bombede igår. Hvordan vil Ægypten stille sig i konflikten? Har Det Arabiske Forår ændret noget i Israel-Palæstina-konflikten – i givet fald: Hvad?
PER STIG MØLLER (K): Egypten har traditionelt spillet en dæmpende rolle, men kan ikke længere gøre det med samme styrke som før. Israel stoler næppe helt på den nye ledelse, som har en anden hjemlig situation. Det arabiske forår gør situationen mere uigennemskuelig – også for Israel – end før.

3. Striden mellem Israel og Hamas finder sted samtidig med fortsatte kampe i Syrien, som allerede skaber voldsom uro ift. Tyrkiet og Libanon. Mener du, at situationen i Mellemøsten er ifærd med at eskalere til en bredere konflikt? Hvad er i givet fald de største risici pt.?
PER STIG MØLLER (K): Syriens regering har formentlig enten sagt god for Hamas` provokationer eller opmuntret dem for at brede konflikten ud. Hamas` partnere og støtter er Syrien og Iran. Ved at dreje opmærksomheden hen mod Israel, kan det syriske regime få mere ro til at slå opstanden ned. Syrerne vil gøre Israel til den hovedfjende, araberne må samle sig imod, så de ikke fokuserer på, at Assad skal gå af. Hvis det herefter lykkes at sætte Hetzbollah i gang mod Israel, ruller den store konflikt, som sætter Israel i en endnu sværere situation. Derfor skulle Israel tidligere have benyttet fredsmulighederne ved både at fremme to-statsløsningen og stoppe bosættelserne.

4. Bør EU spille en mere fremtrædende rolle ift. Israel-Palæstina-konflikten? Hvis ja, hvordan?
PER STIG MØLLER (K): EU kan spille en større rolle ved at gå i samarbejde med USA og få skabt en stærkere indsats for at få løst det palæstinensiske problem. Det er kun vokset. For kan Abu Mazen efterhånden levere en fred, der inkluderer Gaza? Det vil Hamas vise verden, han ikke kan.

Svarene tilføjes løbende. Må frit citeres med kildeangivelse. ILLUSTRATION: Netanyahu og Merkel (foto: Det Israelske Udenrigsministerium)