13.11.2012

Obama står over for de samme udfordringer efter valget, som han gjorde før. Her er tre altafgørende strukturelle udfordringer på den indenrigspolitiske bane.

ANALYSE af Rasmus S. Søndergaard

LÆS OGSÅ:
– Obama vandt: Her er vejen til hans genvalg
– USA: Obama fører farveblind politik
– USA. Obamas paradoks


Udfordring #1: Finansskrænten

En alvorlig udfordring truer lige om hjørnet i form af den såkaldte ’fiscal cliff’ (finansielle skrænt). Den falder USA ud over den 1. januar 2013, hvis Obama ikke lander en aftale med republikanerne i Repræsentanternes hus inden. En række midlertidige skattelettelser og flere tvungne nedskæringer på det offentlige budget udløber ved udgangen af året. Skattelettelserne blev indført under George W. Bush og var sat til at udløbe i 2010, hvor de dog blev forlænget af Obama for en to-årig periode. Nedskæringerne i de offentlige budgetter er en del af the Budget Control Act fra 2011. Den forhøjede det amerikanske gældsloft, da landets gæld tilbage i august 2011 truede med at få landet til gå statsbankerot. For at tilskynde en løsning indeholdt loven en række tvungne budgetbesparelser fra begyndelsen af 2013, hvis kongressen ikke formåede at nedbringe gælden tilstrækkeligt inden. Det er endnu ikke lykkedes, og hvis det ikke sker inden for de næste halvanden måned, træder de tvungne besparelser i kraft.

De stigninger i skatter og besparelser på det offentlige budget, som den finansielle skrænt repræsenterer, udgør ikke mindre end syv trillioner dollars over det næste årti. Problemet er, at der er tale om en for omfattende og for tidlig reduktion i budgettet, der vil skade USA’s økonomi. Økonomer anslår over bred kam, at økonomien vil falde tilbage i recession, hvis landet falder ud over skrænten. The Congressional Budget Office vurderer, at arbejdsløsheden vil stige fra de nuværende 7.9 procent til 9.1 ved udgangen af 2013. For at undgå det opfordrede Obama allerede fredagen efter valget republikanerne i Repræsentanternes Hus til at vedtage et lovforslag, der forlænger de nuværende skattelettelser for middelklassen, men samtidigt hæver skatten for de rigeste.

Uanset om det lykkes USA at undgå den finansielle skrænt eller ej, skal Obama grundlæggende forsøge at få gang i den amerikanske økonomi. Tallene taler deres tydelige sprog. Den økonomisk vækst er på små 2 procent. Den historisk høje arbejdsløshed ligger på 7,9 procent. Landets astronomiske statsgæld er over 16 trillioner dollars, og det årlige budgetunderskud har tilføjet over 1 trillion dollars per år de seneste fire år. Gælden svarer til mere end 51.000 dollars per amerikaner, og hvis man fordeler den på de amerikanske skatteydere, der skal være med til at bringe den ned, er den på hele 141.000 dollars per person.


Udfordring #2: Sundhedssystemet under pres

En anden central udfordring for Obama er sundhedssystemet. Som i mange andre vestlige lande er udgifterne til sundhedssystemet i USA stødt stigende. USA har faktisk verdens dyreste sundhedssystem målt i procentdel af landets BNP (18 procent). Det offentlige sundhedsprogram Medicare for ældre og handicappede er presset af voksende udgifter fra et ineffektivt sundhedsvæsen og en demografisk udvikling med mange ældre på vej på pension. Ifølge prognoser står Medicare miste sit finansieringgrundlag senest i 2029. Det andet store sundhedssystem Medicaid, der især dækker familier med lav indkomst, er ligeledes presset med et støt stigende antal modtagere. Programmet dækker i dag mere end 50 millioner amerikanere, men det antal anslås at være steget til det dobbelte i 2021.

The Patient Protection and Affordable Care Act fra 2010, populært kendt som ’Obamacare’, var en stor sejr for Obama på trods af de mange begrænsninger, han blev tvunget til at acceptere for at få den gennem Kongressen. Med Obamas genvalg er implementeringen ’Obamacare’ sikret de næste fire år. Republikanerne i Repræsentanternes Hus har gentagne gange stemt for at annullere loven, men det demokratiske flertal i Senatet har holdt dem fra døren. Loven inkluderede besparelser for 716 billioner på Medicare ved at skære i betalinger til hospitaler, hjemmehjælps bureauer og især private forsikringsselskaber.

Hvis der skal være råd til programmer som Medicare og Medicaid i fremtiden, bliver Obama nød til at arbejde på yderligere besparelser. Hvor besparelserne skal findes, og hvor omfattende de skal være, bliver en central kampplads for magtkampen mellem den lovgivende og udøvende magt de næste fire år. Republikanere har fremsat forslag om at begrænse den føderale finansiering af Medicaid til at følge inflationen. Da udgifterne forventes at stige meget hurtigere end inflationen, vil det føre til betydelige besparelser. Paul Ryan har foreslået at afslutte Medicare fra 2022 og i stedet konvertere det til et såkaldt ’premium support’ system, hvor modtagere får tildelt en sum penge, som de selv skal købe en private forsikring for. Obama og demokratiske kongresmedlemmer har kritiseret forslaget for at ville øge sundhedsudgifterne drastisk for ældre borgere.


Udfordring #3: Immigrationsreform

Det anslås, at USA har ikke mindre end 12 millioner ukendte illegale immigranter. Der er tale om en stor gruppe mennesker, der lever uden juridiske rettigheder og under konstant frygt for at blive deporteret. Derfor bliver de ofte udnyttet af arbejdsgivere.

En immigrationsreform har derfor længe stået på den politiske dagsorden. Siden 2001 har der været gentagne forsøg på at få gennemført forskellige versioner af den såkaldte DREAM Act, men hver gang er den strandet i kongressen. Modstandere har argumenteret for, at loven vil føre til øget immigration. De har krævet, at loven skal suppleres med øget grænseovervågning, hvis den skal vedtages. Andre har kritiseret loven for at favorisere illegale immigranter i forhold til lovlige immigranter, der ikke kan modtage programmets fordele. Hvis the DREAM Act, der står for Development, Relief, and Education for Alien Minors, bliver vedtaget, vil den give permanent opholdstilladelse til immigranter, der opfylder en række betingelser. Lovforslaget er især møntet på unge, der tager en high school uddannelse eller tjener i militæret.

Under valgkampen lovede Obama, at han ville gennemføre en immigrationsreform, hvis han blev genvalgt. Obama, har længe været en varm fortaler for the DREAM Act, og han har medgivet, at en manglende immigrationsreform var en af hans største mangler i første præsidentperiode. I juni i år udstak han et præsidentielt direktiv, der meddelte, at USA vil stoppe med at deportere unge illegale immigranter, der opfylder en række af kravene fremsat i the DREAM Act. Dermed gennemførte Obama de facto dele af the Dream Act udenom kongressen, hvilket medførte voldsomme protester fra det konservative USA.

Immigrationsreform er især et vigtigt emne blandt USA’s latinamerikanske borgere. Og de får stadig stigende betydning for den politiske magt i USA. Obama kan i høj grad takke latinamerikanerne for sit genvalg. Han modtog hele 71 procent af deres stemmer. Latinamerikanere vil få afgørende betydning for næste valg, og begge partier har indset, at de ikke kan tåle at forbigå minoritetens interesser, hvis de ønsker politisk indflydelse i fremtiden. Latinamerikanere tegnede sig for godt ni procent af stemmerne afgivet ved valget den 6. november, og er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i USA. Der er derfor grund til at forvente, at Obama kan få gennemført en immigrationsreform i løbet af de næste fire år.


Rasmus Sinding Søndergaard (f. 1984) er BA og kandidatstuderende i amerikansk historie ved Københavns Universitet og har desuden studeret internationale relationer ved University of North Carolina. I 2012 var han i praktik i den amerikanske kongres i the House Foreign Affairs Committee. Han arbejder i øjeblikket som student ved Centre for Advanced Security Theory ved KU og har tidligere været praktikant på DR2 Udland og undervisningsassistent ved KU.