24.10.2012

Dagpengereformen skaber økonomisk usikkerhed og får danskerne til at spare op i stedet for at forbruge. Det forlænger den økonomiske krise, som reformen ellers skulle hjælpe Danmark sikkert ud af, vurderer økonomer.

Af Michael Leif Larsen

LÆS OGSÅ:
Mogens Jensen (S): Hvis vi vi havde haft 90 mandater, ville vi ikke have halveret dagpengeperioden

Når den økonomiske usikkerhed breder sig, går det private forbrug i stå. Det betyder, at hjemmemarkedet står i stampe, og at arbejdsløsheden bider sig fast. Den situation befinder Danmark sig allerede i, og ifølge fagfolk og økonomiske eksperter er dagpengereformen med til at gøre det endnu værre. Reformen er derfor med til unødigt at forlænge og forstærke den økonomiske krise, som den skulle være med til hjælpe Danmark igennem.

Med dagpengereformen halverer regeringen den periode, man kan modtage dagpenge i fra 4 til 2 år, og fordobler samtidig den periode, man skal arbejde for at få ret til dagpenge fra 26 uger til 52 uger. Ifølge formanden for a-kassernes samvirke Verner Sand Kirk svarer dobbeltforringelsen til, at et klippekort til bussen bliver dobbelt så dyrt, samtidig med at der kun er halvt så mange klip på.

En så markant forringelse af den forsikring, staten stiller til rådighed i tilfælde af arbejdsløshed, kan ifølge professor Steffen Andersen fra CBS få alvorlige konsekvenser. Han forsker i incitamenter og i individers og virksomheders økonomiske beslutninger. Steffen Andersen forklarer, at befolkningen reagerer ved at spare op i stedet for at forbruge. : ”Den økonomiske teori siger, at forringer du værdien af en forsikring – her dagpengene – så vil du spare mere op for at sikre dig. For eksempel hvis du betaler til din brandforsikring af huset, og forsikringsselskabet så siger, at det nu kun vil dække 80 procent, hvis huset brænder ned. Så vil du jo vælge selv at forsikre om ikke alle de resterende 20 procent, så i hvert fald en del for at kunne bygge et nyt hus, hvis det gamle skulle brænde ned. Hvis alle tænker på den måde, så efterspørger de mindre, aktiviteten falder og beskæftigelsen falder. Og så har du starten på den onde spiral”.


Forringede vilkår i dårlige tider

I øjeblikket sparer danskerne i forvejen op som aldrig før. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er danskernes samlede opsparing steget med 34 milliarder fra marts 2012 til oktober 2012. Professor Søren Leth-Petersen fra København Universitet forsker i forbrug og efterspørgsel. Ifølge ham er den viden, man har om forholdet mellem forbrug og opsparing klar: ”Man har i forskningen belæg for at sige, at forventninger driver opsparingsadfærden. Vi lavede en undersøgelse, da folk fik udbetalt deres SP-penge, og den viste, at de, som var usikre på, om de kunne få kredit næste år, var mere tilbøjelige til at spare op i stedet for at bruge pengene. Det er i princippet den samme mekanisme, der går i gang, når du er bange for arbejdsløshed. Forventningen om at du muligvis vil få svært ved at balancere dine finanser, vil få dig til at holde igen med forbruget.”

Søren Leth-Petersen påpeger, at de afdæmpede private forbrug ikke alene skyldes dagpengereformen, men siger samtidig, at dagpengereformens markante forringelser af statens forsikring af de arbejdsløse helt sikkert er med til at øge tendensen til at spare op i stedet for at forbruge.


Dobbelt op på usikkerhed

Den økonomiske usikkerhed, som begrænser forbruget og dermed trækker den økonomiske krise i langdrag, har bredt sig hastigt. Og med god grund. En nylig rundspørge foretaget af Dagbladet Børsen viste, at en tredjedel af de 631 virksomheder, som undersøgelsen omfattede, planlægger afskedigelser inden for de kommende seks måneder. Samtidig er andelen af lønmodtagere, som er bekymrede for at blive arbejdsløse, steget fra 18 procent til 31 procent i perioden fra 2005 til 2010. Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som er refereret i Ugebrevet A4.

I 2010 kom dagpengereformen så til, og Verner Kirk Sand fra a-kassernes samvirke er ikke i tvivl om, at lønmodtagerne er både skræmt fra vid og sans og fra at bruge deres penge, fordi dagpengestramningerne så markant har forværret konsekvenserne ved arbejdsløshed. Verner Kirk Sand sagde til A4: ”Med en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningsperioden er det reelt en beskæring af tre fjerdedele af lønmodtagernes dagpengeret. Det kan godt være, at politikerne på Christiansborg ikke forstår rækkevidden af det, de har foretaget sig, men det gør den almindelige borger.”


Michael Leif Larsen (født 1959) er cand.scient.pol. og freelance-journalist. Han har tidligere bragt kommentarer og analyser i blandt andet RÆSON, Berlingske og Kristeligt Dagblad.