21.10.2012

”Vi har aldrig før set så stort et område besat af terrorister og kriminelle,” siger Nigers udenrigsminister Mohamed Bazoum til RÆSON. Situationen er den værste i Vestafrika i 20 år. Et militært indgreb i Mali, hvorfra problemer siden et statskup i marts er sivet ud, er den eneste mulighed for fred.

INTERVIEW af Hanna Ohm Cleaver

Læs også
– Al-Qaeda i Niger: Styrket af Gaddafis fald
– Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer


”Store dele af mit land er ude af kontrol”

RÆSON: Inden for det sidste år har I set krig i et naboland, Libyen, og statskup i et andet, i Mali i marts. Hvordan har det påvirket sikkerhedssituationen i Niger?
MOHAMED BAZOUM: Meget. Langs vores grænse med Libyen er store områder uden for militærets kontrol og styres af voldelige stammemilitser. Her er illegal handel udbredt, særligt handel med våben, køretøjer og smuglervarer. Det er ødelæggende og undergravende for Niger. Samtidig flygter mange over grænsen fra det nordlige Mali, som blev besat af islamistiske grupper i foråret. En kriminel økonomi har de seneste år udviklet sig i hele regionen. Og så er der den islamistiske terrororganisation Boko Haram’s aktiviteter i nordøst-Nigeria – de er del af en meget udviklet voldsøkonomi, der også har store konsekvenser for os.
RÆSON: Hvilket af problemerne er det største?
BAZOUM: Uden sammenligning krisen i Mali. Primært fordi krisen udspiller sig i et område, der ligger meget tæt på vores hovedstad Niamey. Grænsen til Mali er også meget længere, end den grænse vi deler med Libyen. Herudover ser vi en langt højere grad af vold i det nordlige Mali med udviklingen af islamisme og terrorisme. Det medfører mange fordrevne og har også alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi vores vigtige handel med det område af Mali nu er afbrudt.


”Værste situation i Vestafrika i 20 år”

RÆSON: Vestafrika har haft den her slags problemer i årtier og er bl.a. den region i Afrika med flest statskup. Men er det her den værste situation i 20 år?
BAZOUM: Ja. Vi har aldrig før set en stat truet af løsrivelse, sådan som Mali er nu. Vi har heller aldrig set så stort et område besat af terrorister og kriminelle, som fremmer udviklingen af en kriminel økonomi i hele regionen. Udviklingen i Vestafrika er af hidtil ukendt alvor. Det er særligt beklageligt, fordi Vestafrika på mange måder har været på vej i en meget positiv retning. Mali har haft en stabil udvikling i 20 år økonomisk og demokratisk. Men alle fremskridtene blev undergravet med ét af oprørene i det nordlige Mali, statskuppet og krigstilstanden nu. I Niger har vi dog en langt gunstigere økonomi i dag end for 20 år siden med betydelig vækst; vi har olie- og mineressourcer og et modnet og stabiliseret demokratisk system. For 20 år siden manglede vi ressourcer og kunne ikke betale de ansatte i staten. Men alt det undergraves nu af sikkerhedsmiljø i regionen..
RÆSON: Du taler udelukkende om udefrakommende trusler. Trues Niger slet ikke af nogen interne problemer?
BAZOUM: Nej. Vi har haft gode valg, bl.a. takket være en relativt velfungerende decentralisering i kommunerne. Truslerne mod os kommer udefra.


”Vi skal gribe ind militært i Mali”

RÆSON: I indgik i 2010 en sikkerhedsmæssig alliance med Mali, Algeriet og Mauretanien. I har mange af de samme udfordringer som lande i Nordafrika. Men har I også de samme løsningsforslag?
BAZOUM: Vi har ikke samme tilgang som Algeriet til situationen i Mali lige nu. I Niger mener vi, at krisen i Mali skal løses ved en større organisering i det internationale samfund og en militær operation fra ECOWAS [Economic Community of West African States, som siden 1981 har inkluderet fælles militære styrker, red.] og andre afrikanske lande. Inden interventionen skal vi overtale så mange som muligt af Malis væbnede aktører til at slutte sig til en fredelig løsning ved hjælp af dialog. Vores algeriske brødre lader til at tro, at vi kan løse alle, eller i hvert fald de vigtigste, problemer med dialog. Det mener vi ikke. Voilà: Det er forskellen i Algeriets og Nigers position lige nu.
RÆSON: Og hvorfor kan man ikke løse Malis problemer med forhandlinger og diplomatiske værktøjer?
BAZOUM: Vi tror ikke, man kan løse problemet med dialog, simpelthen fordi de centrale aktører bag volden i Mali ikke er maliere, men kommer fra andre områder i regionen. Disse folk har ingen visioner for staten Mali. Med Malis eget folk, jo, der ville vi bestemt kunne finde en løsning – men ikke med disse ikke-maliske aktører. Vi har at gøre med terroristiske, kriminelle organisationer, som lever af illegal handel og derfor er interesserede i at fortsætte den kriminelle økonomi. I Niger har vi ingen interesse i, at den illegale handel fortsætter, bl.a. fordi de kriminelle grupper har kidnappet europæiske arbejdere i Niger. Vi ønsker ikke fristeder for kriminelle grupper i Sahel-regionen.
RÆSON: Interventionen i Libyen fik fatale konsekvenser for Sahel-landene, fordi mange væbnede krigere efterfølgende flygtede over grænserne. Risikerer endnu en militær intervention ikke bare at destabilisere regionen yderligere?
BAZOUM: Nej. Der kan umuligt opstå en mere alvorlig destabilisering end den, AQMI [Al-Qaeda in the Islamic Maghreb; en terrorgruppe med base i Mali, der arbejder for at skabe en islamisk stat Algeriet, red.] er skyld i. I Niger har vi allerede betalt en meget høj pris for situationen i Mali og tilstedeværelsen af diverse terrorgrupper. For os at se er denne situation den værst tænkelige. Det, vi for alt i verden vil undgå, er, at den nuværende situation fortsætter ud i det uendelige. Krisen i Mali har været meget ødelæggende for os; den har ruineret vores økonomi, den har fremstillet vores land som et ustabilt og usikkert land. Den har forhindret turisme, investeringer og produktion. Hvad kan være værre end det? Vi kan ikke forestille os noget.


Hanna Ohm Cleaver (f. 1987) er kandidatstuderende i antropologi på Københavns Universitet. Hun har været i praktik på den danske ambassade i Burkina Faso og arbejder som student i Udenrigsministeriets Afrikakontor. FOTO: Mauritanske soldater på terroristjagt i Mali (af Magharebia).