17.10.2012

.

Efterretningstjenester fra andre lande spionerer mod både danske virksomheder og den danske stat. Men det er ikke noget, man taler om, da det kan skade Danmarks diplomatiske relationer. PET og FE, som skal beskytte Danmark mod udenlandske spioner, arbejder derfor i det skjulte.

Af Steffen McGhie

---

VORES FJENDER: Danmark er i krig, PET og FE har kun fået udvidede beføjelser de seneste 10 år, og forsvaret farer op, når Hækkerup vil skære ned. Men hvem forsvarer vi os imod?
– Vores fjender: Cyberterrorister
– Vores fjender: Vesten skal lade de nye regeringer i Mellemøsten fejle

---

Fjenden? Udenlandske efterretningstjenester på dansk territorium
Faren? De stjæler forskningsresultater og statshemmeligheder
Forsvaret? Kontraspionage ved PET og FE
Farligt? Potentielt, vurderer PET

---

At verdens lande bedriver spionage mod hinanden på kryds og tværs er tabubelagt i det internationale diplomatiske arbejde. Men det er sikkert, at en lang række lande – inklusive dem, vi politisk betegner som venner – har efterretningsofficerer i Danmark, der aktivt arbejder imod danske interesser, siger efterretningseksperter.

Ifølge PET’s nationale trusselsvurdering for 2012 er Danmark mål for en række landes spionageaktiviteter, og tjenesten konstaterer i sit informationsmateriale, at spionage kan være en alvorlig trussel imod Danmarks sikkerhed.

”Læg mærke til, at PET bekræfter, at det er tilfældet. Men de fortæller ikke, hvilke efterretningstjenester der er tale om. Det gør de ikke, fordi de ikke vil udfordre fremmede magter, så det kan få betydning for Danmarks diplomatiske relationer,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, der sammen med FE står for kontraspionage i Danmark.


Der findes ikke venner

Lidt mindre lukket er den britiske kontraspionagetjeneste MI5, der i en rapport fra 2010 vurderer, at mindst 20 udenlandske efterretningstjenester befinder sig i Storbritannien og arbejder aktivt imod britiske interesser. Det er ifølge Hans Jørgen Bonnichsen en god indikator for spionaktiviteten i Danmark.

”Det er sikkert at sige om efterretningstjenester, at der ikke findes venner; der findes kun samarbejdspartnere. Og hvis vores samarbejdspartnere har interesse i at gå ind i Danmark og finde informationer, der kan være til fordel for deres eget land, så gør de det. Sådan har det altid vært, og sådan vil det altid være,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Samme vurdering lyder fra Rasmus Mariager, historiker og adjunkt ved Københavns Universitet. Han var fra 2005 til 2009 ansat ved PET-Kommissionen: ”Der er ingen tvivl om, at både de efterretningstjenester, som danske myndigheder arbejder sammen med, og de efterretningstjenester, som danske myndigheder betragter som fjender eller potentielle fjender, arbejder på dansk jord. Man må påregne, at russerne, amerikanerne samt europæiske og mellemøstlige efterretningstjenester arbejder her i landet,” siger Rasmus Mariager.

Ifølge et internt dokument fra MI5, der blev lækket til den britiske presse i 2009, har Rusland og Kina verdens mest aktive efterretningstjenester. Det samme vurderer den tyske efterretningstjeneste BfV og amerikanske FBI. Men også Iran, Syrien, Nordkorea og Serbien såvel som EU-lande som Frankrig og Tyskland opererer ifølge MI5 i Storbritannien.


Det spørger man da ikke folk om

Det er efter dansk lovgivning ikke tilladt for udenlandske efterretningstjenester at operere på dansk territorium. Og personer, der i andre landes tjeneste udforsker eller viderebringer statshemmeligheder, kan ifølge straffeloven fængsles for spionage i op til 16 år.

Men at opdage andre landes efterretningstjenester på sit territorium er en akavet affære. Mange af PET’s spionagesager fører ikke til strafferetssager, og det er ikke noget, man taler om på diplomatniveau.

”Der er ingen andre lande, der nogensinde ville gå ud og sige, at de spionerer på dansk jord. Det spørger man da ikke folk om. Det er et område, man bevæger sig meget, meget forsigtigt på, for ikke at blive udsat for restriktioner, der kan have skadevirkning på dansk økonomi og udenrigspolitik. Hvis Danmark reagerer voldsomt på spionage, kan det afføde diplomatiske reaktioner, som samhandelsrestriktioner eller udvisning af vore diplomater,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Når PET bliver opmærksom på udenlandske efterretningsofficerer i Danmark, har tjenesten en række metoder til at få stoppet aktiviteten uden at bringe sagen for en domstol eller orientere offentligheden, fortæller Rasmus Mariager:

”Vi har eksempler på, at PET har skredet ind over for efterretningstjenester fra andre lande, fordi de har opereret på dansk jord. Enten kan man smide dem ud, eller også så kan man indgå en samarbejdsaftale med dem. En tredje mulighed er at gøre den udenlandske aktør opmærksom på, at den er afsløret og anmode den om at bringe aktiviteterne til ophør. Endelig kan man lade den udenlandske efterretningstjeneste videreføre sine aktiviteter for at afsløre, hvad de består af, men også for at finde ud af, om danske borgere eller andre bistår den udenlandske efterretningstjeneste i aktiviteterne på dansk jord,” forklarer Rasmus Mariager.


Mørketal

Derfor er antallet af efterretningsofficerer, der bliver opdaget i Danmark, et mørketal, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen. Og langt størstedelen af PET’s arbejde med kontraspionage foregår præventivt.

”Ikke meget efterretningsarbejde og kontraspionage munder ud i, at man fanger spioner. Men det betyder ikke, at man ikke hos PET har styr på situationen. Det kan munde ud i, at man på anden måde afværger spionage, eller det kan munde ud i, at man får udenlandske personer udvist. Kontraspionage kan ikke måles på anholdelser for straffelovsovertrædelser,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Sagen mod professor Timo Kivimäki, der i maj blev idømt fem måneders fængsel for at have overdraget dokumenter til repræsentanter for den russiske ambassade i København, er kun den tredje danske retssag mod en spionmistænkt på denne side af den kolde krigs afslutning. Netop af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter blev sagen mørklagt og kørte for dobbeltlukkede døre.


Krænker dansk suverænitet

Mens spionage ifølge PET kan udgøre en alvorlig trussel mod Danmarks sikkerhed, er trusselsdefinitionen i dag noget mere bredspektret end under den kolde krig. Her havde efterretningstjenester fra landene i Warzawapagten fokus på de vestlige landes militære strategier.

”Truslen ligger på forskellige niveauer. Spionage er en krænkelse af dansk suverænitet, og det kan være en krænkelse af danske statsborgeres retssikkerhed. Truslen kan også være meget konkret, hvis efterretningstjenester indsamler oplysninger, der kan bruges til at forvolde skade på danskere i både indland og udland,” siger Rasmus Mariager.

Krænkelsen af dansk suverænitet finder sted, idet en udenlandsk efterretningstjeneste opererer på dansk territorium, uanset om tjenesten derudover foretager sig noget ulovligt.

I dag drejer de udenlandske efterretningstjenesters interesser sig i stigende grad om økonomisk vinding, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen. Især dansk viden inden for medicinalindustrien, bio-området, nanoteknologi og laseroptik er eftertragtet.

”Det er klart, at man for de områder retter spionagen mod udviklingslaboratorier hos de firmaer, der har know-how og en stærk markedsposition. Med deres resultater kan man spare milliarder i forskningsudgifter og udviklingsomkostninger. Det har interesse for både fremmede magter og private virksomheder. Det er indiskutabelt, at fremmede magter bedriver spionage mod industrien i Danmark,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.


Rigets sikkerhed

Omfanget af spionage mod danske virksomheder er også et mørketal, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen. Mange virksomheder undlader at anmelde tegn på spionage, fordi det over for investorer og kunder kan være uhensigtsmæssigt at afsløre, at de har gjort sig sårbare over for spionage.

Det bekræfter også et nyt studie, som Dansk Industri sammen med PET hat foretaget blandt 25 danske virksomheder med aktiviteter i udlandet. Studiet fremhæver en række eksempler på spionage mod virksomhederne, og PET-chef Jakob Scharf vurderer, at fremmede magter i stigende grad spionerer mod danske virksomheder.

Udenlandske efterretningstjenester indhenter dog ikke kun informationer om danske virksomheder. De er også rettet mod dansk indenrigs- og udenrigspolitik, økonomi og samfundsforhold samt Danmarks og andre landes holdning til internationale sammenslutninger som EU og NATO. Ifølge den seneste nationale trusselsvurdering fra PET er Danmarks planer for det arktiske område i udenlandske spioners søgelys for tiden.

PET har ikke ønsket at udtale sig om spionage til RÆSON.

Steffen McGhie (f. 1982) er specialestuderende i journalistik og dansk sprog ved Roskilde Universitet. Han skriver speciale om gennemsigtighed i Justitsministeriet og arbejder som freelancejournalist. Tidligere praktikant på Kristeligt Dagblad.