12.10.2012

Den danske narkoindsats virker ikke efter hensigten, vurderer eksperter. Alligevel afviser politikerne at overveje alternativer.

Af Vanessa Salome Christophersen

100 ÅRS NARKOKRIG. I 1912 gik 12 lande med Haag-Konventionen i krig mod narko. Siden er hundredetusinder dræbt, uden at problemet er blevet mindre. Mange giver en ensidigt militær tilgang skylden. Få har et overbevisende bud på et alternativ.
– Josh Rushing: Krigen mod narko er en gigantisk fiasko

Vesterbro. En åben blikdåse ligger på et el-skab i Istedgade. Fyldt til randen. Et par grove hænder tager nogle af de tørrede blade i dåsen op og propper dem i en pose. Posen skifter hænder. I nærheden står en stor gruppe mænd med fyldte lommer. Den illegale narkotikahandel i København lever i bedste velgående.

Narkotika skal ellers holdes ude af Danmark. Det vil gøre det sværere at få fingrene i de ulovlige stoffer, og priserne vil stige. Det er i grove træk tanken bag den danske narkopolitik. For at få forbrugerne til at kvitte narkotika, gjorde politikerne i 2004 det derfor ulovligt at have stoffer på sig til eget forbrug. Hvad enten det er en klump hash eller et fix heroin. Men det har ikke virket, vurderer Esben Houborg, der er adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning: ”Hvis man ser på besiddelsen af illegale stoffer i den danske befolkning efter 2004, er der ikke noget, der tyder på, at nultolerancepolitikken har haft nogen synderlig effekt på forbruget,” siger han

Socialoverlæge Peter Ege, der arbejder med narkomaner, mener, at forbuddets ringe resultater betyder, at vi bør overveje alternative løsninger på området: ”En bred legalisering af narkotika kan være en løsning: En afkriminalisering af besiddelse til eget brug vil være det første og et nødvendigt skridt at tage. Det andet skridt er en legalisering af hash, som Københavns Kommune også foreslår,” siger Peter Ege.


En romantisk forestilling

Københavns Borgerrepræsentation har ganske rigtigt vedtaget en forsøgsordning med legalisering af hash for at undersøge effekterne af en alternativ politik. Men kommunalpolitikken smitter ikke af på nationalpolitikken. På Christiansborg ønsker et stort flertal at bevare kontrolpolitikken.

”Jeg tænker ikke over alternative løsningsmuligheder,” siger Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup: ”Det vil svare til, at jeg gik hen til en 15-årig og sagde til ham ’begynd at stik dig i armen med en nål med heroin i’.”

Og selvom de fleste på Borgens bonede gulve er enige, har Liberal Alliance en anden holdning. Partiet mener, at cannabis skal legaliseres, fortæller sundhedsordfører Joachim B. Olsen: ”Man kan spørge sig selv, når der nu er mennesker, der køber det her, kan det så virkelig være meningen, at det skal være bagmænd, som skal styre kvaliteten af stofferne,” siger han: ”Så kan man jo have en eller anden romantisk forestilling om, at det er forfærdeligt, at man efterspørger stofferne. Men efterspørgslen er altså ikke forsvundet, selvom man har forbudt det, der bliver spurgt efter.”


Statsstøtte til de kriminelle

Forbudspolitikken er ifølge eksperter ikke blot ineffektiv, når det kommer til at sænke forbruget. Den har også andre bagsider: ”Den kriminaliserende og stigmatiserende adfærd, politikerne har over for narkotikaområdet, gør det svært at have en reel forebyggelsespolitik i forhold til eksempelvis cannabis,” siger Esben Houborg fra Center for Rusmiddelforskning.

Ifølge Socialoverlæge Peter Ege står det endnu værre til. Hele reguleringen af narkotika går tabt i det illegale marked: ”Når man forbyder noget, kan man ikke regulere det på nogen som helst vis. I det øjeblik stoffet er legalt, har man mulighed for at skrue på tilgængelighed, pris og reel oplysning,” forklarer Socialoverlæge Peter Ege. Han mener, at narkotikapolitikken har en stor skadevirkning på det kriminelle miljø og bandemiljøet, som styrer det illegale marked. ”Forbuddet kommer til at virke som statsstøtte til kriminelle grupperinger.”

Kritikken bider dog ikke på den socialdemokratiske retsordfører Ole Hækkerup. Han tror ikke, at en legalisering af hash vil ramme bagmændene. ”Der vil stadig være et fremragende kriminelt marked for at sælge til dem under 18 og for de typer hash, samfundet ikke vil sælge,” mener Hækkerup: ”Og hvis samfundet begynder at sælge hash, vil det kriminelle marked bare begynde at underbyde prisen.”

Ole Hækkerup frygter derimod, at en legalisering vil gøre problemet større: ”Vi ved fra vores erfaringer med alkohol og almindelig tobak, at hvis vi gør noget mere lovligt, så stiger forbruget.”

Joachim B. Olsen peger på erfaringerne fra andre lande, hvor hash er lovligt: ”Forbruget i Holland har ikke været større, end det har været i Danmark. Tværtimod. Der er ikke noget, der tyder på, at legalisering får forbruget til at stige. Det er en myte.”


Gør det i det mindste lovligt til eget forbrug

Når politikerne ikke vil røre narkotikapolitikken med en ildtang, er der ifølge narkotikaforsker Esben Houborg en god grund til det. Forbudspolitikken sender et signal om, at samfundet ikke accepterer euforiserende stoffer: ”Der har vi nogle politikere, som eksempelvis finder det moralsk forkasteligt at ryge cannabis. Problemet er bare, at der er en kæmpe stor minoritet i vores samfund, som alligevel bruger de her stoffer,” siger han

Derfor mener socialoverlæge Peter Ege, at det i det mindste bør være lovligt at have narkotika på sig til eget brug. I sit arbejde har han oplevet, at narkomaner bliver unødvendigt kriminaliserede. Narkomaner er tvunget til at begå kriminalitet for at skaffe et nyt fix, påpeger Peter Ege.

I Portugal har man liberaliseret narkotikapolitikken i 2001, så det er lovligt at have stof på sig til eget forbrug. Esben Houborg konkluderer ud fra erfaringerne fra Portugal, at ”det er ikke nogen katastrofe at liberalisere narkotikapolitikken. Det er ikke sådan, at man lige pludselig får en syndflod af narkotikaproblemer.”


Frigiv det hele

Nogle eksperter overvejer ligefrem, om løsningen er at frigive al narko. Advokat Sysette Vinding Kruse, som har en klinik for narkomaner, mener en total legalisering er vejen frem: ”Normale mennesker har ikke med narkomaner at gøre, derfor er de bange for, at deres børn bliver narkomaner.” Det er den eneste effektive måde at komme bagmændene til livs: ”De har gjort så meget skade de sidste 30 år for hele lande. Colombia er jo ødelagt.”

Sysette Vinding Kruse påpeger dog, at det ikke er en mulighed i Danmark, da vi er bundet af konventioner, om at vi skal bekæmpe narko. ”Derfor skal man opsige konventioner, og det er noget bøvl.” Men lige så sikkert, som Danmark ikke opsiger konventionerne, er det, at så længe mennesker findes, vil de beruse sig i et eller andet, mener Sysette Vinding Krusel.

FAKTA:
■ En hashrus varer 2-4 timer, hvorefter man går over i en restitutionsfase.
■ Om man kan fungere i hverdagen, afhænger af, hvor meget og hvor ofte man ryger.
■ Risikoen for afhængighed er af samme størrelsesorden som for alkohol, men idet mange unge der ryger, stort set holder op inden de fylder 30, er den sandsynligvis lidt mindre, forklarer Socialoverlæge Peter Ege.
■ Hashpsykoser er meget sjældne, og en del psykoser viser sig at være skizofreni, hvor hashen har været den udløsende faktor. Alkohol øger ligeledes risikoen for abstinenspsykoser.
■ I 2010 havde 8,9 procent af danskere mellem 16-44 år røget hash det seneste år. Til sammenligning var der i 1994 7,4 procent, der havde røget det seneste år.
■ I 2010 havde 2,4 procent af danskere mellem 16-44 år brugt et eller flere andre illegale stoffer end hash. I 1994 var der 0,5 procent.