08.10.2012

“Hvis man begynder at tænke på, hvilke grænser man har med sine samarbejdspartnere, så bliver man helt trekvart. Det går ikke. Man kan ikke sætte sig ned og lave grænser for hinanden”. Sådan siger gruppeformand for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, til RÆSON.

INTERVIEW af Sofie Buch Hoyer

LÆS OGSÅ:
– Tesfaye efter skattereformen: SF må gerne lægge stemmer til øget ulighed
– Rosenkrantz-Theil om finansloven: Ville gerne have givet den mere gas

RÆSON: Har du en rød grænse for, hvor mange indrømmelser I må give De Radikale?
Sass: Nej. Hvis man begynder at tænke på, hvilke grænser man har med sine samarbejdspartnere, så bliver man jo helt trekvart. Det går ikke. Det afgørende er, om man har en fælles sans for, hvor man skal hen. Kan man udvikle det i fællesskab, er det godt. Man kan ikke sætte sig ned og lave grænser for hinanden.
RÆSON: Nogle har kaldt det Sass-doktrinen, da du for nogle år siden antydede, at De Radikale ikke skulle have lov til at spille nogen nøglerolle i dansk politik. Hvad mente du med det?
Sass: Jeg har aldrig lavet en Sass-doktrin. Jeg har ikke opfundet den.
RÆSON: Men i Politiken 29. september 2009 er du citeret for at sige, at “De Radikale må vænne sig til, at arbejdsbetingelserne i dansk politik er ændret”. Hvad mente du med det?
Sass: Jeg erindrer ikke, i hvilken kontekst jeg har udtalt det. Jeg har ikke formuleret en doktrin og har heller ikke haft det som intention.
RÆSON: Men er det så forkert at sige, at du førhen var meget varsom med at lade De Radikale få indflydelse på visse politikområder?
Sass: Ja. Du kan læse dig til, at en masse journalister skriver et eller andet, som de tror er rigtigt. Så kan de gentage hinandens ræsonnementer, og på et tidspunkt bliver det til en eller anden sandhed, som bliver umulig at løbe fra. Jeg har aldrig opfundet nogen Sass-doktrin. Jeg har hele vejen igennem sagt, at vi ønsker et godt samarbejde med De Radikale.


”Hvert parti går selvfølgelig til valg på hvert deres program”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor modstridende Socialdemokratiets samarbejde med SF må blive fremover?
Sass: Jeg har ikke nogen rød grænse. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, hvor vi har påtaget os et kæmpe ansvar for at bygge et regeringsalternativ op. Det er ikke nemt. Men det kæmpe ansvar, som SF var med til at tage, var en af grundene til, at der kom et regeringsskifte.
RÆSON: Både Astrid Krag og Annette Vilhelmsen har sagt, at de vil kappe det stærke bånd mellem jer og i stedet lade SF køre solo til næste folketingsvalg. Hvordan forholder du dig til det?
Sass: Er det ikke meget naturligt, når man er kommet i regeringen sammen? Og når man også har indgået et regeringssamarbejde med Radikale Venstre? Så giver det ikke nogen mening, at to af de partier, der sidder i regering sammen i dag, laver et fælles oplæg til valget. Vi bliver nødt til at gå til valg på, hvad regeringen samlet har præsteret, og så må hvert parti selvfølgelig gå til valg på sit eget program.
RÆSON: Men kan S og SF ikke stadig gå til valg sammen?
Sass: Nej, det kan man ikke. Man kan ikke forestille sig, at to partier i en regering laver et fælles valggrundlag, hvis det tredje ikke er med. Vi går til valg på regeringens resultater, og vi går også til valg på, hvad vi ønsker, regeringen skal gøre fremover.
RÆSON: Burde dit parti ikke have forudset, at S-SF-aksen ville blive blødt betydeligt op, da De Radikale trådte ind i regeringen?
Sass: Måske, men det er kun naturligt, at den gør det. Så må vi gå til valg på regeringens resultater, og hvad vi vil fremover. En regering kan ikke være i indre splid med sig selv.
RÆSON: Så du er ikke bange for, at S og SF vokser fra hinanden?
Sass: Nej, for vi har jo vist, at vi kan sidde i regering sammen og skabe resultater. Jeg tror ikke på, at der bliver splittelse til næste valg. Men jeg har ikke herredømmet over SF. Jeg kan dog ikke forestille mig, at de vil pege på Lars Løkke, så selvfølgelig vil de være interesseret i et tæt og godt samarbejde. Forhåbentligt også et regeringssamarbejde med S og R.


”Væksten skal trækkes i det private erhvervsliv”

RÆSON: For halvanden måned siden var du i en kronik med til at formulere et samlet projekt for den politik, dit parti gerne vil vurderes på op til næste valg. Er det ikke det, man plejer at gøre i en valgkamp, og når man formulerer et regeringsgrundlag?
Sass: Jo, men ikke kun. Der har været en efterspørgsel efter at få stillet den værdipolitiske og ideologiske fundering for vores projekt skarpere op, fordi vi ikke har været dygtige nok til at tage målet og visionerne med. Vi skal på en rejse med danskerne, hvor vi håber, at de vil være med til at skabe noget større og mere unikt.
RÆSON: Ifølge meningsmålingerne er danskerne ikke parate til at tage med på den rejse. Hvorfor indeholdt kronikken ikke mere konkret politik, som vælgerne kunne forholde sig til?
Sass: Kritikken i første omgang var, at vores politik var alt for konkret og uden mål og retning. Nu laver vi så mål og retning, hvorefter man siger: ”Hvor bliver det konkrete af?” Det er lidt for let købt. Det mest konkrete er netop at appellere til folk ved at sige: Hvis ikke vi bliver dygtigere, betyder det, at vi skal konkurrere med lande, som har meget lavere lønninger, og som også har lavere uddannelser. Det eneste, der rigtigt berettiger, at vi kan blive ved med at have et højt velstandsniveau, er, at vi er utrolig produktive og dygtige. At vi er i stand til at kunne gøre tingene bedre i morgen, end vi gør dem i dag. Og det kræver, at vi alle sammen kan noget mere.
RÆSON: Hvad er det vigtigste, vi skal gøre bedre i morgen?
Sass: Jeg er en ubetinget tilhænger af vækst. Hvis man sagde, at man ville have nulvækst, ville det være at sige, at vi aldrig bliver dygtigere til det arbejde, vi gør.
RÆSON: I finansloven lægger I netop op til, at der i en periode skal være nulvækst i den offentlige sektor. Hvordan flugter det med din pointe?
Sass: Den offentlige sektor har igennem de seneste år haft en mindre vækst, end den havde i de foregående år. Men ikke en mindre vækst, end det private har haft. Ude i det private erhvervsliv har vi oplevet et decideret fald på næsten 200.000 arbejdspladser inden for meget kort tid. Det offentlige har stort set oplevet status quo. Derfor er det heller ikke underligt, når der kommer en massiv økonomisk krise, at det offentlige også i en årrække må holde igen. Sådan er det.
RÆSON: Så det strider ikke mod din ambition om, at vi skal skabe vækst?
Sass: Nej, det synes jeg ikke. Væksten skal hovedsaligt trækkes i det private erhvervsliv. Det er jo ikke nogen kunst at sætte gang i væksten i det offentlige – det er jo bare at udskrive en masse skatter og ansætte en masse mennesker. Men det er måske knap så klogt. Væksten skal skabes ude i det private erhvervsliv. Det er kun via et overskud og en vækst i det private, at vi også kan begynde at forbruge mere i det offentlige. Det er meget enkelt.
RÆSON: Det tror jeg, at alle de borgerlige politikere er helt enige med dig i…
Sass: Det er muligt, at de er det. Men jeg tror, at mange af dem har en drøm om at gøre noget helt anderledes drastisk ved samfundet – nemlig at skære store dele af velfærdssamfundet væk med henblik på at lette skatterne og individualisere og privatisere ansvaret for nogle vitale velfærdsydelser.


”Jeg anerkender ikke uddannelsessystemets kvalitetsbegreb”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor lidt regeringen må investere i uddannelse i fremtiden?
Sass: Vi skal være ufattelig ambitiøse på uddannelsesområdet. Det er det vigtigste projekt af alle. Jeg ikke vil acceptere, at man lukker 20 procent ud af folkeskolen, som er funktionelle analfabeter. Jeg vil heller ikke acceptere, at regeringen ikke får gjort noget ved det store frafald, der er på de tekniske skoler.
RÆSON: For nylig kom det frem, at unge, der mangler en praktikplads, er steget med cirka en fjerdedel – EFTER I er kommet til som regering. Hvordan forholder du dig til det?
Sass: Det problem må løses. Vi har prøvet alverdens muligheder for at få virksomhederne lokket til at tage nogle flere elever og lærlinge ind. Der er kun en ting at gøre: Udstyre alle unge mennesker med en praktikpladsgaranti.
RÆSON: Hvorfor indfører I så ikke den garanti?
Sass: Fordi vi sidder og arbejder med det for øjeblikket. Den var faktisk også en del af trepartsforhandlingerne.
RÆSON: Regeringen vil skabe den dygtigste generation nogensinde, siger I. Men hvorfor planlægger I så at spare cirka 600 millioner kroner på forskning og uddannelse i finansloven for 2013?
Sass: Det gør vi heller ikke. Antallet af folk på videregående uddannelser og antallet af forskningspenge stiger hele tiden. Vi skærer ikke ned nogle steder.
RÆSON: Så der er altså ikke tale om kvalitetsforringelser i uddannelsessystemet, når I giver flere penge i alt, men færre penge i gennemsnit prer studerende?
Sass: Jeg anerkender ikke det der kvalitetsbegreb – at det skulle være et problem mange steder. Der er god tid til at studere.
RÆSON: Bør man ikke operere med kvalitetsparametre i uddannelsessystemet?
Sass: Jo, men hvad er det for noget? Det kan jo diskuteres. Er det antallet af vejledningstimer, der er afgørende for kvaliteten af, hvilket produkt du leverer, eller er det afgørende, hvor meget du selv boger den? Hvis det stod til mig, skulle de studerende meget hurtigere igennem studierne. Man kunne også sagtens lægge nogle flere undervisningslektioner ind i løbet af en uge.
RÆSON: Det tror jeg, de studerende på de humanistiske studier er enige med dig i. Men hvad med kvalitetsparametre såsom undervisningsmiljø og antallet af studerende på hvert hold?
Sass: Jeg anerkender, at det kan være et problem nogle steder, men i dag er der mange tekniske muligheder for at erhverve sig viden på. Da jeg i sin tid gik på RUC, var jeg nødt til at tage bussen fra Greve til Roskilde. Det tog mig halvanden time at komme derud for at høre en lektor tale om Habermas, hvorefter jeg så kunne tage hjem igen. I dag kan jeg slå op på nettet og få et foredrag af Jürgen Habermas himself, så jeg er helt fri fra at tage til forelæsning.


”Vi gør det samme, som Nyrup gjorde”

RÆSON: Hvor røde var regeringens ambitioner før folketingsvalget?
Sass: Socialdemokratiets politik ligger til venstre for midten. Det er vores idépolitiske udgangspunkt, og det synes jeg stadigvæk er fint afspejlet i den måde, tingene er tilrettelagt på.
RÆSON: Er resultaterne lige så røde?
Sass: Det kommer de til at blive, når man ser regeringens politik foldet fuldt ud.
RÆSON: Det vil sige, at det er de ikke endnu?
Sass: Man skal se en regeringsperiode i sin helhed. Alle de reformtiltag og initiativer, vi laver nu, skal vurderes over nogle år. Jeg tror på, at der går noget tid, før tingene virker – og til der kommer økonomisk vækst og fremgang.
RÆSON: For nylig sagde du, at du tror på, at regeringen kan ”lave en Nyrup”. Hvordan vil I gøre det?
Sass: Nyrup lavede jo en lang række indgreb af blandt andet førtidspension og dagpenge, som lagde fundamentet for, at der var plads til et opsving. Og det er præcis det samme, vi gør nu.
RÆSON: Så I gør bare præcis det samme, som Nyrup gjorde?
Sass: Ja, omtrent. Det var selvfølgelig en anden tid. Men det er jo de samme komponenter, vi bruger i dag: Fremrykning af diverse investeringer og tryk på arbejdsmarkeds- og skattepolitikken. Det var jo først til allersidst i forbindelse med valget i 1994, at det lykkedes at dokumentere nogle økonomiske vækstprocenter. Resultaterne talte så meget, at vælgerne alligevel kvitterede med at sige, at Nyrups regering faktisk gjorde et godt stykke arbejde. Og det er det samme, jeg håber kommer til at ske igen.


Sofie Buch Hoyer (f. 1990) studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været indskrevet på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.