23.09.2012

Som den første amerikanske præsident med afrikanske rødder er Obamas popularitet i Afrika ikke til at tage fejl af. Selvom mange er skuffede over den manglende forandring i USA’s Afrikapolitik, tilgiver de fleste præsidenten, der stadig betragtes som 'en af os'.

Af Hanna Ohm Cleaver

ANTIAMERIKANISME 4 ÅR EFTER: Verden jublede, da Obama undskyldte fortidens fejl og lagde op til en ny start. RÆSON spørger Latinamerika, Rusland, Afrika, Europa, Asien og den muslimske verden: Elsker I stadig Obama?
– Antiamerikanisme i Israel? Obama har været en katastrofe i forhold til Israel

Det sagde Obama: Afrika og USA skal arbejde i dialog som lige partnere.
Det gjorde Obama: Besøgte kun regionen én gang på fire år og rettede i stedet sin opmærksomhed mod Nordafrika.
Det mener Afrika: Obama har ikke indfriet forventningerne, men han er stadig en af Afrikas helte.

Jeg møder professor N'Dri Assie-Lumumba på hendes kontor på Cornell University via en Skype forbindelse til USA. Hun er ivorianer, men har boet i Amerika de sidste mange år af sit liv. Fire år efter Obamas indsættelse er hendes begejstring for præsidenten tydelig: ”Betydningen af hans valg for den almindelige afrikaners selvbevidsthed kan ikke måles på nogen statistisk eller håndgribelig måde. Det er hinsides alt, du kan beregne: at det afrikanske barn vokser op med en præsident i USA, som har rødder i Afrika. Han har stadig en aura af dyb respekt, inspiration og stolthed: tænk at han klarede det,” forklarer hun entusiastisk.

Afrikanernes forventninger til Obama var tårnhøje fra starten. Mange håbede, at han alene på baggrund af sine afrikanske rødder ville stå i spidsen for en banebrydende forandring i USA’s forhold til kontinentet. Da præsidenten foretog sin første og eneste rejse til Afrika, talte han med store ord om gensidig respekt, ligeværdige partnerskaber og en lovende afrikansk fremtid. ”Jeg har Afrikas blod i mig,” understregede han og fremhævede sin personlige tilknytning til kontinentet med historier om sin kenyanske far. En tilknytning, som dog ikke har kunnet mærkes i nogle nævneværdige initiativer eller skift i forhold til Bush regeringens Afrikapolitik. De fleste eksperter peger på, at USA’s generelle udenrigspolitiske interesser i Afrika syd for Sahara fortsat er begrænsede. Efter krigen i Libyen og det arabiske forår har mange afrikanere skuffet konstateret, at Obamas opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod Nordafrika og Mellemøsten.

Administrerende direktør for Amnesty International i USA, Adotei Akwei, forklarer, at mange er skuffede over manglen på nye initiativer. Men Obamas popularitet er ikke blevet mindre af den grund. ”Han opfattes stadig ekstremt positivt. Selvom folk er frustrerede, laver de undskyldninger for ham,” siger han. I mange afrikanske lande har præsidenten fortsat nærmest rockstjernestatus. For eksempel i Akwei’s hjemland Ghana, hvor Obamas navn og ansigt ses overalt i gadebilledet. ”De ghanesiske kvinder kan endda købe særligt produceret ’Obama stof’ til at sy deres kjoler af. Det siger lidt om hans popularitet,” siger Akwei.

Zimbabwes minister: USA lytter ikke
Den ubetingede kærlighed til Barack Obama er dog ikke delt af alle afrikanere. Et af de lande, som længe har haft konflikter med USA, er Zimbabwe. Landets minister for internationalt samarbejde og regional integration, Priscilla Misihairabwi-Mushonga, forklarer RÆSON, at Obama ikke har samme heltestatus i hendes hjemland som på resten af kontinentet.

RÆSON: Har Obama formået at ændre USA’s negative anskuelse i Afrika fra Bush æraen?
Misihairabwi-Mushonga: ”Der er to forskellige svar, jeg kan give dig; for Afrika generelt og for Zimbabwe. I Zimbabwe har vi et anderledes forhold til Obama, fordi vi er underlagt sanktioner og derfor har et andet udviklingssamarbejdet end i de andre lande. (USA sanktionerer i øjeblikket over 100 virksomheder, organisationer og regeringsmedlemmer i Zimbabwe, der ikke lever op til amerikanske demokratiske standarder, red). Når jeg har mødt Hillary Clinton, har jeg sagt, at USA ikke skal bruge bistand og sanktioner på den måde, når de arbejder med afrikanske diktatorer. De kan ikke bruge selektive processer til at definere, hvem der er diktatorer, og hvem der ikke er. Nogle af os var for eksempel meget overraskede, da Egyptens præsident (Anwar Sadat, red.) døde, og USA var blandt de første til at kalde ham en visionær leder og demokrat. Han var ikke demokrat! Når de bruger dobbeltstandarder på den måde, vil afrikanere begynder at sige: ’I vælger, hvem I kan lide, afhængigt af hvilken situation, I er i.’”

Ministeren understreger, at mange i Zimbabwe er skuffede over, at Obama ikke har skabt den forandring, de forventede. ”En person, som tydeligvis har forbindelse til udviklingslandene og derfor burde have forstået nogle af nuancerne,” fremhæver hun. Ifølge Misihairabwi-Mushonga er den amerikanske politik i Zimbabwe et eksempel på USA’s manglende villighed til at lytte. ”De har tydeligvis ikke forstået det, for de anvender stadig sanktioner.”

Sudan og Muhammedkrisen 2.0
En anden vigtig afrikansk nation med et anspændt forhold til USA er Sudan, der ligesom Zimbabwe er underlagt amerikanske sanktioner. Modviljen mod de forenede stater blussede op i kølvandet på den amerikansk-producerede dokumentarfilm ’Innocence of Muslims’, der har affødt noget nær en ny Muhammedkrise. I Sudans hovedstad Khartoum opstod der voldsomme demonstrationer ved den amerikanske ambassade, og USA reagerede ved at sende specialstyrker til landet. Seniorforsker ved Center for Internationale Fredsstudier i Oslo, Øystein Rolandsen, mener dog ikke, at de sudanesiske protester er udtryk for en generel bølge af fornyet antiamerikanisme i Afrika. ”Sudan, særligt efter Syds løsrivelse, hører hovedsageligt til den nordafrikanske kultursfære og er stærkt påvirket af den politiske udvikling i Mellemøsten. Sudan er derfor ikke det, vi normalt forbinder med et afrikansk land. Det forhold, at Obama har rødder i Kenya, gør nok hverken fra eller til for disse folk eller regeringen i Sudan,” siger han

RÆSON: Hvad kan Obama regeringen gøre for at formilde sudaneserne?
Øystein Rolandsen: Det store flertal af sudaneserne er nok ligeglade med USA. Hvis du spørger, hvad USA kan gøre for at formilde regeringen i Khartoum, vil jeg sige, det er at løfte de tunge sanktioner og øge støtten til Sudan regionalt og i internationale fora. Men det kommer næppe til at ske i den nærmeste fremtid.”

Hverken mere eller mindre antiamerikanisme
Trods Obamas utrolige popularitet i Afrika har USA altså stadig fjender på kontinentet. Det er mener Stig Jensen, der er direktør for Center for Afrikastudier, er en vigtig pointe. Udover Sudan og Zimbabwe peger han på Eritrea og Somalia som traditionelt antiamerikanske lande. Han mener dog ikke, der er kommet hverken mere eller mindre antiamerikanisme, siden Obama trådte til for fire år siden.

Stig Jensen er enig med Adotei Akwei i, at mange afrikanere er skuffede over Obamas stort set uændrede Afrikapolitik. Men Obama har alligevel langt mere sympati end sin forgænger, som fik skabt en historisk lav opbakning til USA i Afrika. Jensen forklarer: ”Under Bushs regeringstid opfattede mange afrikanere Amerika som en imperialistisk og belærende magt. USA blev betragtet lidt ligesom de tidligere kolonimagter Frankrig og Storbritannien; der var ingen mulighed for, at den afrikanske stemme kunne blive hørt.” Den opfattelse ændrede sig drastisk, da Obama kom til magten. ”Han har en enorm goodwill og opfattes bredt blandt afrikanerne som ’en af os’ – Obama er afrikaner,” siger Stig Jensen.

Ingen tvivl om afrikanske kryds
På trods af utilfredsheden med den amerikanske politik i Afrika mener professor N'Dri Assie-Lumumba dog ikke, der hersker nogen tvivl om, at Obama ville vinde stort, hvis det var afrikanerne, der gik til valg i november. Hun forklarer, at præsidentens sejr for fire år siden bidrog til at gøre amerikanerne mere menneskelige i den gennemsnitlige afrikaners øjne. ”Valget viser, at amerikanerne ikke længere spiller ene cowboy, men kan finde fælles fodfæste med resten af verden,” siger hun.

Adotei Akwei er enig: ”Da Obama besøgte Afrika i 2009 gav han en tale, hvor han beskrev USA og Afrika som lige partnere, der skulle arbejde i dialog. Det var et kæmpe skift fra Bush.” Og selvom politikken måske ikke har ændret sig meget i realiteten, er den symbolske vending bevaret: ”På godt og ondt har han formået at ændre billedet af USA blandt afrikanere.”

Hanna Ohm Cleaver (f. 1987) er kandidatstuderende i antropologi på Københavns Universitet. Hun har været i praktik på den danske ambassade i Burkina Faso og arbejder som student i Udenrigsministeriets Afrikakontor. ILLUSTRATION: Obama i Ghana (foto: Pete Souza/Official White House)