14.08.2012

DENNE ARTIKEL KRÆVER KØB AF EBOGEN: DANSK POLITIK 2007-2012 [199 KR.]. ”Man kan godt forestille sig en situation som med skattereformen – specielt hvis regeringen inddrager hele kontanthjælpsreformen i finansloven og laver en samlet aftale. Hvorfor skulle man ikke det? Dét så man jo i 90'erne, at SR-regeringer lavede aftaler med V. Hvis regeringen kommer med noget, som er umiskendeligt blåt, hvorfor skulle man så ikke lave den aftale, hvis Enhedslisten går helt amok. Så må SF's venstrefløj endnu engang må bide i det sure æble, hvad alt tyder på, at de kommer til i forbindelse med kontanthjælpsreformen?”

Sådan siger Jarl Cordua, der er radiovært på ’Cordua & Steno’ på Radio 24syv, samt blogger og kommentator.

Udvalgte pointer:
– Regeringen sætter reformtempoet ned
– Thorning sidder på de radikales politiske projekt: Homovielser og en økonomisk politik, som hendes vælgere ikke kan genkende
– Skaden er sket: Søvndal har en opposition i sit eget parti
– V og Skattesagen: Hvis der var et fældende bevis, så var det dukket op
– Thulesen Dahl og Messerschmidt: DF har partiledere til de næste 30 år

Interview af Johan Moe Fejerskov

RÆSON: Med både en skattereform og en førtids- og fleksjobreform vedtaget i foråret, hvilke emner kommer så til at dominere den politiske dagsorden i efteråret?
CORDUA: Kontanthjælp og forsvar, økonomien og finansloven. Vi fejrer fem års fødselsdag med finanskrisen, som nu er blevet til en gældskrise, hvor man vil have os i Nordeuropa til at bruge flere penge, og det har vi ikke lyst til, heller ikke den her regering. Vi har lige fået nogle nye jobtal, der viser, at ledigheden er på vej op, og beskæftigelsen er på vej ned, det vil sige, regeringens økonomiske politik har endnu ikke virket, det er der i hvert fald ikke noget, der tyder på. Der er ikke nogen økonomer, der mener, den har virket – selvom det kan være den kommer til det. Det er det, regeringen håber på – nogle økonomer er enige, andre er stærkt tvivlende. Vi venter simpelthen på et internationalt, økonomisk opsving, og det er svært, fordi i går kom der tal fra Kina, der viser, at Kinas industriproduktion er på vej ned, det samme er Indiens og vores egen. Der bliver investeret for lidt. Indtil videre er det bare advarselssignaler, men gældskrisen i Sydeuropa er ikke løst endnu. I øjeblikket er markederne sådan rimelig rolige, men det kan hurtigt ændre sig. I hvert fald er det sådan, at væksten kommer ikke i gang, hvis ikke vi får et internationalt opsving.
Men dertil skal det også siges, at vores ledighed er på relativt lav – set med samfundsøkonomiske briller på et relativt uproblematisk niveau, bort set fra at man nu har en stor ungdomsarbejdsløshed, som er svær at få gjort noget ved, og dét er et stort problem. Dét vil regeringen adressere, det er, hvad jeg fornemmer på Thorning. Der er nogle mennesker, som skal i uddannelse eller efteruddannelse, i stedet for at stå i ledighedskøerne. Og det er det, der ligger i den kontanthjælpsreform, de vil sætte i søen efter finansloven: folk vil få et tilbud om at blive uddannet, og de 25-30 årige skal over på SU, hvis de har mulighed for det. Uddannelse er et nøgleord, kontanthjælpsreform spiller sammen med det, og jeg tror, at vi allerede i næste uge vil se nogle socialdemokrater komme med et eller andet, der peger i den retning.
RÆSON: Regeringspartierne lader til at være splittede i spørgsmålet om 'kickstarten' jf. Marianne Jelveds udtalelser om dens manglende effekt. Vil regeringen følge op med lignende initiativer/offentlige investeringer?
CORDUA: Marianne Jelved kom til at sige noget på et tidspunkt, hvor hun A) Ikke havde tænkt sig om, B) Troede hun talte til baggrund. Alternativt ville det være et frontalt angreb på regeringen, og det var ikke hendes hensigt. Men ikke desto mindre har hun sagt sandheden, som den opleves af rigtig mange økonomer: man kan i hvert fald ikke se på tallene, at regeringens økonomiske politik hjælper. Man må dog sige til regeringens forsvar, at man ikke kan fremrykke offentlige investeringer, som først kommer i gang i 13 og 14 og så mene, at det vil have en effekt allerede på beskæftigelsen i 12. Det er der ikke ret mange, der har troet på. Regeringen har jo ikke engang siddet i et år, og den første måned gik med at sidde i tårnet, og så gik der et stykke tid med at formulere noget politik, og så skulle de have finansloven i gang, og så var der den her 'kickstart'. I øvrigt er den her 'kickstart' ikke særlig stor – de røde ville jo gerne have, den skulle være endnu større, men de radikale fik den barberet ned til et absolut minimum. Det er et stort kompromis. Hvis nu de borgerlige havde siddet ved magten, så tror jeg faktisk, de havde foretaget noget, der havde mindet om det her – man havde fremrykket nogle investeringer. Men jeg tror ikke, man kan stimulere sådan økonomisk indenlands, det hele afhænger af den internationale økonomi, at den verdensomspændende økonomiske krise finder et roligt leje eller bliver løst på en eller anden led.
RÆSON: Men i hvor høj grad splitter 'kickstarten' regeringspartierne?
CORDUA: Selvfølgelig splitter det regeringspartierne. Der må være et pres på for, at man finder på endnu mere. Det vil SF og dele af S presse på for, man vil sige: 'Prøv nu at høre, venner, vi kan ikke vinde valget, hvis ikke vi skaffer arbejdspladser'. Regeringen kan godt på verdenskonjunkturer, men så kan man bare hente de plader frem, som Helle Thorning og co. spillede for Løkke sidste efterår – at det hele skete på hendes vagt. På hendes vagt er der ikke skabt nogen arbejdspladser, på hendes vagt er der ikke skabt noget vækst. Vi har fået homovielser, men vi har ikke fået noget vækst eller beskæftigelse. 'Hvad synes du, kære vælger. Skal vi ikke sige, hun har haft chancen?' Regeringen bliver simpelthen nødt til at finde på et eller andet. De radikale tror indtil videre på en ret stram økonomisk politik, og det gør dele af socialdemokraterne inklusiv Thorning vel også, men man kan komme i den situation, at man bare bliver nødt til at gøre et eller andet. Man har ikke så mange finanslove, der er ikke så mange skud i bøssen, og ud fra det man læser, så ser det ud som om, de sætter reformtempoet ned. Jeg tror ikke, man vil se de helt store stramme-ting. På den anden side, siger Thorning også, at der ikke er råd til, at man åbner for pengekassen, og det er et signal til Enhedslisten om at der ikke er så meget at komme efter. Men EL skal have et eller andet for at stemme for finansloven, og der tror jeg, at man lemper lidt på kravene til, hvornår man kan få understøttelse.
RÆSON: Hvor store vanskeligheder får regeringen med at få gennemført finansloven?
CORDUA: Det bliver vanskeligt, især efter i dag hvor de sådan set ’spanker’ EL. De har helt klart lavet strategien – 'EL kan ikke holde til at vælte os, så kommer de borgerlige til magten’. Men det er ikke det samme som, at EL kan tvinges til at stemme for en finanslov. EL kan bare lade være med at stemme for – der findes mange muligheder, og de kan også bare sige, 'vi stemmer ikke for finansloven, regeringen falder selv, vi vælter ikke noget som helst, det er fordi regeringen ikke imødekommer vores synspunkter'. Så man spiller 'chicken', og det spil kører hele tiden.
RÆSON: Hvor lang tid tør man blive ved med det i S?
CORDUA: Det er svært at sige. Det, Sass-Larsen allerede har forsøgt at grunde, er, at EL skal have et eller andet, så stemmer de også for finansloven, 'og så fortsætter vi, som vi plejer'. Men det kan godt være, at man på et eller andet tidspunkt lægger en kæmpe luns foran de borgerlige, der simpelthen skriger af borgerlig politik, hvor de konservative, hurtigere end man kan sige haps, siger, 'det her er simpelthen helt fantastisk, det stemmer vi for' – man får skabt en eller anden situation, der ligner forhandlingerne i forbindelse med skattereformen. Jeg vil ikke udelukke, at de borgerlige kan stemme for, hvis den pris, man betaler, er så stor, at de borgerlige ikke kan holde til at sige nej.
RÆSON: Vil det ikke blot besværliggøre det fremtidige arbejde for regeringen endnu mere?
CORDUA: Men det er det i forvejen. De skal bare overleve. Politik giver én de mærkværdigste sengekammerater, og hvis det er sådan, at man kan få presset V til at stemme for finansloven, som det skete med skattereformen, hvorfor skulle man så ikke få skabt den løsning? Jeg anser det stadig for at være absolut mest sandsynligt, at man indgår en aftale med EL, og alle på Christiansborg regner med, det bliver EL. Men man kan da godt forestille sig en situation a la den, man så med skattereformen – specielt hvis man inddrager hele kontanthjælpsreformen i finansloven og laver en samlet aftale, hvorfor skulle man ikke det? Dét så man jo i 90'erne, at SR-regeringer lavede aftaler med V. Hvis regeringen kommer med noget, som er umiskendeligt blåt, hvorfor skulle man så ikke lave den aftale, hvis EL går helt amok, og SF's venstrefløj endnu engang må bide i det sure æble, hvad alt tyder på, at de kommer til i forbindelse med kontanthjælpsreformen?

Thorning sidder på de Radikales projekt
RÆSON: SANDT eller FALSK – Regeringens top har været så optaget af EU-formandskabet, at den reelt først kan bedømmes for sit indenrigspolitiske projekt over de kommende måneder?
CORDUA: Det er absolut falsk. Lad mig stille modspørgsmålet: Er det sådan, at regeringen ikke har haft tid til at regere Danmark i det halve år, hvor man har været formand for EU? Regeringen vil selv sige, at selvfølgelig har man haft tid til det. Derfor har man også haft mulighed for at bedømme regeringens regeringsførelse. Det er for mig at se et forkølet spin. Man kan komme med rigtig mange bortforklaringer og undskyldninger, men det ændrer ikke, at man selv har bedt om at få regeringsansvaret. Og man vil blive bedømt for, hvad man har præsteret. Og det kan da godt være, man kan overbevise et par partisoldater om, at årsagen til problemerne er EU-formandsskabet. Helle Thorning har været absolut tilstedeværende i de danske medier, det er ikke sådan, at hun er blevet væk i Bruxelles. Ja, hun har haft lidt ekstra travlt, det har de alle sammen haft, men det er ikke sådan, at hele den danske regering kun har siddet til møder nede i Bruxelles.
RÆSON: Så det er gennemslagskraften, Helle Thorning mangler?
CORDUA: Hun mangler et politisk projekt. Hun sidder på de radikales politiske projekt. Homovielser og en økonomisk politik, som hendes vælgere ikke kan genkende, det kan man bare se i meningsmålingerne. Det er radikale mærkesager hele vejen igennem, som i hvert fald finder vej til medierne, så kan det godt være, SF siger, de har haft meget indflydelse på mange ting, og Mandag Morgen kan sandsynliggøre det – problemet er bare, det er ikke noget, der rammer medierne. Deres problem er, som Helle Thorning også i dag erkendte, at de har været for dårlige til at kommunikere.
RÆSON: Så R har været bedre til at håndtere pressen, eller hvad er gået galt for S og SF?
CORDUA: Nej, man har siddet med de afgørende mandater, og derfor har de også fået afgørende indflydelse. Så tror jeg også, de er bedre forhandlere. Vi taler om nogle meget, meget urutinerede, og på nogle stræk amatøragtige, mennesker, som aldrig har prøvet at sidde i regering, over for en Margrethe Vestager som, bort set fra Henrik Dam, er den eneste, der har siddet i regering. Hun har en helt anden erfaring og målrettethed, og så har hun også spillet sine kort rigtigt. Det bliver interessant at høre fra historikere, når man om mange år skal læse de forskellige beretninger, om hvad der egentlig foregik. Det billede, der allerede tegner sig, er, at de radikale virkelig fik deres ting igennem. Ikke mindst når det gælder den økonomiske politik, hvor det er slået fast med syvtommersøm, at udgangspunkt for den her regerings politik er den blå regerings økonomiske politik – en videreførelse af VK-regeringens økonomiske politik. Det betyder velfærdsreformer, startende med at S og SF stemte for tilbagetrækningsreformen, som Løkke forhandlede på plads med R, og nu også skattereformen som ikke ret mange venstreorienterede mener er venstreorienteret. Thor Möger og hans kone er de eneste venstreorienterede, jeg kender, der synes skattereformen er venstreorienteret. Alle andre venstreorienterede synes, den er højborgerlig.

Søvndal har en opposition i sit eget parti
RÆSON: Hvad bliver de varige effekter af det sidste halve års ballade i SF?
CORDUA: Skaden er sket. Der er ingen tvivl om, at Villy Søvndal har en opposition i sit eget parti, og nu har den oven i købet fået en ideologisk fader ved Aage Frandsens kronik i Politiken, som er en lang undergravning af SF's regeringsdeltagelse. Bare det, at man er begyndt at diskutere sådanne ting i offentligheden, gør, at der allerede er gået råd i træet, og så er det bare et spørgsmål om tid. Jeg ville ikke dermed sig, at SF er på vej ud af regeringen. Men sandsynligheden for, at det sker, er da steget kraftigt med den kronik. Villy Søvndals held er, at der ikke er nogen alternativ velformuleret strategi støttet af et flertal i SF – og vigtigere, der er heller ikke en person, som kan udfordre Villy Søvndal og sige, 'nu rejser jeg oprørsfanen, og nu samler jeg mig et flertal, som siger, nu er tiden inde til, at vi forlader regeringssamarbejdet'. Spørgsmålet er, om det nogensinde sker, fordi alle de mennesker, som har noget at skulle have sagt og kunne blive set som morgendagens mand eller kvinde i SF, er enten ministre eller en del af projektet. Det er svært at finde den begavede oprørsperson i SF, som tør, kan og især vil udfordre Villy Søvndal. Og det er sådan set et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er at sidde med ved magten – det er sjovere at sidde i regering til trods for alt det, man skal æde. Det er sjovere at have et ministerium, det er sjovere at have indflydelse end at sidde udenfor. Til trods for at det nogle gange kan være surt, og til trods for at vælgerne flygter i hobetal. Men det gør ondt på SF, og det kommer vel til at gå endnu værre, hvis ikke der pludseligt viser sig et økonomisk opsving i horisonten, der hjælper regeringen. De økonomiske planer, der er lagt ud, tilskriver, at man skal lave reformer vedvarende, det er ikke sådan, at regningen er betalt og samlet op nu – de offentlige udgifter FORTSÆTTER med at stige, der er STADIG underskud. Hvis det er sådan, at væksten falder, og vi får flere ledige, så stiger budgetunderskuddet, og så skal vi ud og finde nogle penge. I det hele taget fører regeringen en økonomisk politik, der er direkte i modstrid med det, SF har stået for i 50 år.
RÆSON: Så man vil også fremover være villige i SF til at strejke sig meget langt, fordi man nu sidder på magten?
CORDUA: At sidde i regering og opposition kan simpelthen ikke sammenlignes, det er to vidt forskellige ting. Det ene er vanvittigt spændende og en utrolig oplevelse for dem, der prøver det. Der er simpelthen en enorm forskel, og hvis man én gang har siddet i regering og nu sidder på oppositionsbænkene, så keder man sig gudsjammerligt, og man længes efter den dag, hvor man kan indtage ministerkontorene igen.

Skattesagen: V kan tage det rimeligt roligt
RÆSON: Oppositionen: Hvor alvorlig en udfordring bliver skattesagen for Løkke/V?
CORDUA: Det er en af de store ubekendte. Især i pressen, hos dele af kommentatorerne og hos regeringspartierne og EL er der en forventning om, at det her virkelig bliver sagen, hvor V må ned og bide i græsset. Men i V tager man det ret stille og roligt, der kan man ikke se for sig, at den sag kommer til at udvikle sig til noget. Det bliver ubehageligt for de mennesker, som skal afhøres af undersøgelseskommissionen, og der vil selvfølgelig blive skrevet nogle meget spekulative historier, men regeringen håber på, at Lars Løkke på en eller anden måde kan blandes ind i det her, har han på en eller anden led haft fingrene nede i den her sag. Det kræver, at der sidder en dernede og siger, at Lars Løkke har givet grønt lys til magtfordrejning. Og jeg tror simpelthen ikke, det kommer til at ske. Jeg kan ikke engang få mig selv til at se, at departementschefen Peter Loft sidder nede i undersøgelseskommissionen og siger, 'Troels Lund sagde, jeg skulle gøre sådan og sådan' – SÅ skal han sidde dernede og sige, han ikke var sin opgave voksen. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, Peter Loft kan finde på at sige om sin minister. Dermed gør han sig selv skyldig i, at han ikke har løst sin opgave. Det er ham som departementschef, der skal sige fra. Man får svært ved at finde et fældende bevis, som overbeviser alle om, at Troels Lund er en superskurk. Jeg tror, man tager det rimelig roligt i Venstre.
RÆSON: Det er ikke bare spil for galleriet?
CORDUA: Nej. Også fordi hvis der var et fældende bevis, så var det dukket op. Så havde vidnet trådt frem.
RÆSON: Hvis beviset dukker op, vil det så være nok til at få katastrofale konsekvenser for Løkke, at sagen har udfoldet sig under hans vagt?
CORDUA: Nej, selvfølgelig ikke. Hvis det sker, så smider de Troels Lund ad helvede til, og så siger Løkke, 'det var vi ikke klar over, det var sørme ærgerligt', og så vil de en uge efter begynde at snakke om den aktuelle politiske dagsorden. Så vil man lukke den sag ned i løbet af 'no time'. Man har taget Troels Lund til nåde og givet ham et ordførerskab fordi, man tror på hans uskyld. Hvis man vidste, at det havde noget på sig, så var det dummeste, man kunne gøre da at hive ham ind igen og gøre ham til forsvarsordfører.
RÆSON: DF: Hvilken betydning får Pia Kjærsgaards afgang for partiet?
CORDUA: Den store ubekendte er: Kan Kristian Thulesen Dahl holde fast i de socialdemokrater, der har forladt Socialdemokratiet og holder til hos DF på grund af DF's udlændingepolitik, anti-EU og lejlighedsvise forsvar for velfærdsstaten? Han har fået godt rygstød – SÅ længe Pia Kjærsgaard er der, så kan man altid sætte hende i spidsen for en eller anden diskussion, hun vil altid kunne nå nogle vælgere, som han ikke kan. De, der kender Kristian Thulesen Dahl og har samarbejdet med ham og fuldt hans karriere, snakker om en mand, som begår meget, meget få fejl, og som er rimelig kold og klar. Hans holdninger er også rimelig klare, men hvad er hans evner ud i den indædte svigermorpopulisme? Han kan noget i hvert fald, og han kan meget, men kan han nok? Hvis han kan holde 12 procent, så er det flot gået. Man siger, at det er svært for en ny partiformand at vinde sit første valg. Kan han bare holde det sådan nogenlunde – med et par mandaters tilbagegang – så er det godt gået. Jeg tror faktisk, DF er velsignet med, at de formentlig har de partiledere, de skal bruge de næste 30 år med Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. Messerschmidt er i starten af 30erne – om 30 år er han 60, og der tror jeg stadig, han kunne være formand for DF. Om 20 år eller hvornår han gider, så kan Kristian Thulesen Dahl overgive stafetten. Jeg tror, han kommer til at være DF's partiformand i hvert fald to årtier. ■

Johan Moe Fejerskov (f. 1991) er bachelorstuderende i dansk litteratur og journalistik ved Roskilde Universitet. Han er medstifter af onlinemediet Samfung i samarbejde med Mandag Morgen og Yngresagen. Han deltager desuden som fast paneldebattør i TV2 Lorrys program “Meningsmaskinen”. ARKIVFOTO: Venstre