19.07.2012

”Vi skal ikke have en vestlig militær indblanding nu. Vesten har fuldstændig forspildt sin chance. Det løb er 100 procent kørt. Der er stadig desperat brug for hjælp – men civil og humanitær hjælp.” Sådan siger en anonym repræsentant for Den Frie Syriske Hær til RÆSON samme dag, som flere af Assads centrale ministre blev dræbt i hovedstaden Damaskus.

INTERVIEW af Brian Esbensen, RÆSONs Mellemøstredaktør

LÆS OGSÅ: Den Frie Syriske Hær til RÆSON: Nu er den ene af Syriens to reelle præsidenter dræbt

Der er en del debat i Vesten, om hvad man skal stille op i forhold til Syrien. Vil FSA have, at vesten blander sig militært?
Nej, det løb er kørt. Så enkelt er det. På et tidspunkt var vi ivrige for at få indført no-fly zoner, da regimets kamphelikoptere er en af de allerstørste trusler mod både os og civilbefolkningen. Med de våben vi råder over, er det næsten umuligt at stille noget op mod helikopterne, når de højt oppe fra beskyder et byområde med kraftige maskingeværer. Det har kostet mange menneskeliv. Men nu er oprøret på et andet stadie. Vesten har fuldstændig forspildt sin chance. Det løb er 100 procent kørt. Vi skal ikke have en vestlig militær indblanding nu. Det betyder ikke, at Vesten ikke har forpligtelser. Det har de i den grad, og de svigter fortsat. Der er flere millioner internt fordrevne flygtninge i Syrien. Og der er syge og hårdt sårede fra konflikten. Der er desperat brug for hjælp – men civil og humanitær hjælp. Det er et meget vigtigt budskab at få ud: Vi har ikke brug for jeres bomber over Syrien, men der er stadig meget I kan gøre, som I ikke gør.

Betyder det, at I ikke har brug for Vestens militær; at I forventer, at sejren er nær for oprøret; falder regimet snart, og hvor optimistiske er man i FSA lige nu?
Jeg tror stadig, der venter mange kampe forude. Regimet har i sin overlevelseskamp vist, at det ikke skyer nogen midler. I dag var der rapporter om, at der blev uddelt gasmasker til dele af regimets soldater i Damaskus. Det leder tankerne hen på vores allerstørste frygt: kemiske våben. Hvis de tænker sig om, vil de selvfølge ikke bruge dem, men det er umuligt at forudsige, hvor desperat reaktionen bliver, når det står klart, at slaget er tæt på at være tabt. Jeg tør ikke tænke tanken til ende. Det vil simpelthen være en katastrofe. Alt andet er vi forberedte på, og vi er villige til at betale en høj pris. Men hvis regimet bruger kemiske våben, taler vi tusindvis af døde med ét sværdslag. Det ændre spillets regler så meget, at der kun er én udvej: Vesten må ind i ligningen igen, og de kan heller ikke gøre andet i den situation.

Men det er spekulationer. Lige nu går det vores vej. Aref Hammoud (afhoppet tidligere oberst i regeringshæren, nu en del af FSA i Sydtyrkiet, red) konstaterede ved selvsyn i Syrien i dag, at store områder i det nordlige Syrien nu er helt under FSA’s kontrol. Han krydsede ubesværet ind i Syrien fra Tyrkiet og tilbage igen. Oppositionens flag vejrer nu over adskillige byer, og her skal man i øvrigt bemærke noget andet interessant: Der er ingen interne konflikter de steder, hvor regeringshæren har trukket sig. Ingen plyndringer. Ingen anarki. Der har været talt om splittelse og etniske spændinger, og i FSA er vi meget opmærksomme på risikoen. Vi har konstant Eksjugoslavien i baghovedet, og vi forsøger at undgå en lignende disintegration i Syrien. Det tror jeg faktisk vil lykkedes, når man ser på de første befriede byer. Der skal nok desværre dø mange endnu, for det tyder på, at regimet vil kæmpe til det allersidste. Men der deserterer stadig flere og flere fra regeringshæren med materiel og våben, så til sidst skal vi nok vinde. Og angrebet i dag var et vigtigt skridt mod den sejr.

LÆS OGSÅ: Den Frie Syriske Hær til RÆSON: Nu er den ene af Syriens to reelle præsidenter dræbt

Brian Esbensen er RÆSONs Mellemøstredaktør. Han er cand.scient.soc. med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold, journalist og politisk kommentator. Han har boet og arbejdet i flere lande i Mellemøsten. ILLUSTRATION: Den Frie Syriske Hær (Foto: Free Syria Photos)