28.06.2012

Rusland og Aserbajdsjan genforhandler i øjeblikket lejeaftalen for radarstationen Gabala. Radarstationen har ingen militær værdi, men den er vigtig for forholdet til både Østeuropa og til USA. Aserbajdsjan vil hæve lejen fra syv millioner dollars om året til 300. Nu spørger russerne sig selv, om radarstationen er prisen værd.

Af Steffen McGhie

LÆS OGSÅ:
– Rusland og Ukraine på kanten af en ny gaskrig
– Fodboldboykot: EU ofrer Ukraine på Putins alter

Juleaften 2012 udløber det russiske militærs lejeaftale for radarstationen Gabala, Ruslands eneste militære tilstedeværelse i Aserbajdsjan. Radarstationen er forældet og har ingen militær værdi for Rusland, men det er politisk set afgørende for Rusland at være til stede i Aserbajdsjan. Både for forholdet til Østeuropa og til USA. Det konkluderer en ny rapport fra det amerikanske efterretningsfirma Stratfor. Og Aserbajdsjans regering i Baku kræver nu 300 millioner dollars om året i stedet for syv millioner dollars. Og mens det militært set ikke giver mening, kan det ifølge rapporten godt betale sig at betale prisen, hvis man tager de geopolitiske briller på:

”Radarstationen Gabala giver Rusland et fodfæste i Aserbajdsjan. Et land, hvor den russiske militære tilstedeværelse er svag, sammenlignet med tilstedeværelsen i nabolandene Armenien og Georgien (gennem Abkhasien og Sydossetien, red.). Adgang til Gabala giver Rusland et redskab i forhandlingerne med andre spillere, såsom USA,”konkluderer efterretningsfirmaet i rapporten.

Aserbajdsjan mangedobler huslejen
Rusland tager også med i betragtningen, at tilbagetrækning fra Gabala kan skabe plads til andre magter som Tyrkiet eller Israel, vurderer Stratfor. Derfor er det vigtigt for Rusland, at kontrakten om radarstationen bliver forlænget. Men Aserbajdsjan stiller stadig større krav som led i forhandlingerne. Ud over at kræve 43 gange så meget i husleje, omfatter kravene en større andel af aserbajdsjanske ansatte på radarstationen, som beskæftiger 1500 mennesker, hvoraf de fleste er russere. Aserbajdsjan kræver også kompensation for forurening, eftersom radarstationen er skadelig for miljøet og dermed påvirker turistindustrien i området.

Rusland truede derfor i slutningen af maj med at droppe lejeaftalen. En russisk kilde tæt på forhandlingerne fortalte nyhedsbureauet Interfax, at Moskva er forbløffet over den ubegrundede mangedobling af prisen for at leje radarstationen. Rusland kunne opføre to nye tilsvarende radarstationer på eget territorium for samme beløb. Og Gabala kræver oven i købet omfattende modernisering for at køre videre. Også forskningskoordinator Flemming Splidsboel fra Forsvarsakademiet vurderer, at radarstationen i Gabala militært set ikke er prisen værd for Rusland.

”Jeg tvivler på, at den har nogen som helst militær værdi for russerne. Og jeg gætter på, at når prisen nu bliver sat op, så begynder man enten at presse hårdt på, eller også overvejer man alvorligt, om stationen er det værd. Rusland og Aserbajdsjan grænser op til hinanden. Så hvis der er særlige forhold, som gør, at det militært er meget attraktivt at have sin radarstation liggende dér, så ville det være mærkeligt, hvis man ikke kunne lægge den på den anden side af grænsen i Dagestan. Jeg ved ikke helt, hvorfor russerne militært set skulle være så interesseret i den,” siger han.

Ruslands Guantánamo
At Moskva alligevel endnu ikke har droppet forhandlingerne, skal ses i sammenhæng med, at Rusland for tiden styrker sin militære tilstedeværelse i tidligere sovjetlande. Moskva forhandler om at opføre militærbase nummer to i Kirgisistan og om at forlænge lejekontrakten for sin militærbase i Tadsjikistan. Og russerne har allerede i 2010 forlænget lejekontrakten for sin militærbase i Armenien. I Aserbajdsjan har Rusland kun den gamle radarstation fra 1985. Den vil de beholde, alene for at være til stede:

”Gabala er uden øvrig sammenligning lidt ligesom Guantánamo for USA. Amerikanerne fandt først efter 2001 ud af, at man kunne bruge basen som fangelejr. Den havde inden da mistet sine militære betydning. Med udviklingen i krigsskibes rækkevidde har man ikke behov for en base på Cuba. Men for USA var det efter revolutionen i Cuba rart at have et lille antal amerikanske tropper på Cuba bare for at genere cubanerne. Sådan tænker russerne også om Gabala i Aserbajdsjan,” siger Flemming Splidsboel.

Et anstrengt forhold
Stratfors rapport betegner forhandlingerne om Gabala som værd at holde øje med, fordi de bliver en nøjagtig indikator for forholdet mellem Rusland og Aserbajdsjan i de kommende måneder. Forholdet mellem de to lande er i forvejen køligt. Aserbajdsjan har tidligere været med i en antirussisk fraktion internt i foreningen af østlande, SNG, sammen med lande som Georgien og Ukraine.

”Rusland har haft et temmelig anstrengt forhold til Aserbajdsjan. Aserbajdsjan har klart sagt, at de var utilfredse med den måde, Rusland styrede SNG. Så de har holdt en vis afstand til Rusland, og blandt andet af den grund vil Rusland nu knytte landet tættere til sig. Det kan radarstationen være en del af,” siger Flemming Splidsboel.

Lederen af generaldirektoratet for internationalt militært samarbejde i det russiske forsvarsministerium, oberst Alexander Kshimovski, fortalte 1. juni til aserbajdsjanske medier, at de to lande fortsat forhandler om lejeaftalen, men at han ikke vil kommentere på sagen, før forhandlingerne er afsluttet.

Steffen McGhie (f. 1982) specialestuderende i journalistik og dansk sprog ved Roskilde Universitet. Skriver speciale om gennemsigtighed i det danske asylsystem; freelancejournalist for blandt andre Kristeligt Dagblad. ILLUSTRATION: Nedlagt radarstation i Berlin (Foto: Lacka / flickr)