10.06.2012

Den amerikanske erfaring
Ser man nærmere på udviklingen i de danske civil-militære forhold, vil man opdage, at Danmark med forsinkelse følger USA. Der har eksisteret en civil-militær ledelseskonflikt i USA siden Vietnamkrigen i 1970’erne, og sexskandaler på stribe i det amerikanske forsvar i begyndelsen af 1990’erne åbnede muligheden for Clinton til at reformere forsvaret i 1992. På samme måde er det Jægerbogsagen, Lækagesagen, torturbillederne og Papkassenotatet, som har gødet jorden for Hækkerup til at lave forsvaret om. Og ligesom for Clinton handler det for Hækkerup bl.a. om at genskabe tilliden til og øge åbenheden i forsvaret.

„Noget af det allervigtigste i det danske forsvar er, at vi skal være åbne og ærlige, om hvorfor og hvordan vi gør tingene, også når tingene ikke lykkes.“ Citat: Nick Hækkerup.

I 1993 gik den stærke amerikanske forsvarschef Colin Powell på pension fra aktiv tjeneste i militæret, og Clinton valgte efterfølgende en ny „svag“ forsvarschef, der kunne fungere som præsidentens marionetdukke. Bartram har en relativt begrænset relation til den øverste forsvarsledelse, og derfor kan Hækkerup måske have den nye forsvarschef tættere på sig. Spørgsmålet er, om Bartram er valgt som en svag forsvarschef, der ikke vil yde Hækkerups politiske dagsorden for meget modstand?

„Jeg har stor tiltro til Bartram. Men der er selvfølgelig politik i det. Bartram er håndplukket til at gennemføre en omstrukturering af forsvaret.“ Citat: Poul Dahl.

Både Lene Espersen og Lillelund Bech roser dog Bartram, og til trods for en stor skepsis forud for udnævnelsen mht. ansættelsesprocedurerne bakker Bent Fabricius op om valget: „Vi har fået en god mand, det mener jeg ubetinget.“ Han tilføjer, at Bartram formentlig ville have været i den øverste chefgruppe på udnævnelsestidspunktet, hvis der ikke på et tidligere tidspunkt var blevet skåret i gruppen af topofficerer, netop da han var på vej op ad karrierestigen. Alligevel er Bartram et nyskabende valg til posten, idet han hverken har haft job i Forsvarsministeriet eller i NATO-systemet, mener Hans Engell. Selvom Engell mener, at Bartram er kvalificeret, så ser han en fare for, at Bartram i forsvaret risikerer at blive opfattet som „Hækkerups mand snarere end forsvarets mand“.

„Tilbage i 1970’erne stod man også over for at skulle lave nogle ændringer i forsvaret. Dengang udnævnte man en visionær oberstløjtnant i Forsvarsministeriet, G. K. Kristensen, til generalløjtnant og forsvarsstabschef, dvs. den næstøverste i forsvaret og den forventelige næstkommende forsvarschef. Han fik ikke en chance. Han blev mobbet ud af de gamle generaler og admiraler. Bartram risikerer ikke at få chancen af sine egne kollegaer.“ Citat: Poul Dahl.

I USA prøvede Clinton i 1992 og Bush i 2001 at reformere forsvaret. De nåede ikke langt. Clintons „gennemgribende“ reform blev ikke til meget mere end „Don’t ask, don’t tell“-politikken vedrørende homoseksuelle – og Bushs reformer forblev ligeledes beskedne.

Vil Hækkerup lykkes med en gennemgribende reformering af forsvaret, eller bliver nyskabelserne ved en ny ansættelsesprocedure af forsvarschefen og en besparelse på 3 mia. kr. på forsvarsbudgettet? Kendetegnende for dansk forsvarspolitik er, at forsvarsministeren, selv om han bestemmer meget, langt fra bestemmer alt. Forsvarspolitikken er noget af den mest forligsbelagte politik i Danmark – der er tradition for, at forsvarsministeren ikke træffer beslutninger uden om forsvarsforliget. Hækkerup kan ikke suspendere værnepligten og sammenlægge Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet uden at bryde forsvarsforliget – heller ikke selvom han skulle have flertal i folketingssalen. Han vil kunne opsige forliget og indgå et nyt forsvarsforlig med Enhedslisten, men det er meget usandsynligt, at Hækkerup vil kunne finde på det.
Lene Espersen har meldt ud, at der ikke vil blive truffet større forsvarspolitiske beslutninger forud for næste forsvarsforlig, som træder i kraft i 2015, og hun bakkes op af forsvarsordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti. Hvis VKO-fronten holder, kan Hækkerups reformer vise sig at blive marginale. Vedby mener, at besparelsen er Hækkerups mulighed: „Hvis de 3 mia. kr. bliver brugt som et brækjern til at modernisere, så tror jeg, at Hækkerup har chancen for at sætte et mærke på dansk forsvar, der er større end det, hans onkel [Hans Hækkerup, forsvarsminister 1993-2000, red.] lavede. Hvis ikke, så er der klart risiko for, at det bliver god administration snarere end reformation.“

1 2 3 4 5 6 7

Emma Knudsen (f. 1986) er kandidat-studerende i statskundskab og tidligere praktikant ved NATO, den amerikanske kongres, Forsvarsakademiet og Barack Obamas præsidentkampagne.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af 
RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og i statskundskab, kandidat-studerende i statskundskab og i Historie og har skrevet analyser til og været researcher på Politiken.