Trine Pertou Mach (EL): Nej, Løkke, vi ér i en udenrigspolitisk krise. Og det er åbenlyst, at Danmark skal bevæge sig væk fra USA

14.01.2025

Der skal ikke handles i panik, og pulsen skal rigtigt nok ned, som Løkke siger. Men det er nu åbenlyst, at Danmark står i et udenrigspolitisk vadested og skal væk fra den transatlantiske orientering og lægge tyngdepunktet et andet sted.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her


Af Trine Pertou Mach, MF, udenrigsordører, Enhedslisten

Donald Trump har fået præcis dét, han ønskede. Hans krav om indlemmelse af Grønland, Panamakanalen og Canada i USA er fremsat med den klare hensigt at få omtale og markere, at han er manden, der kan gøre USA stort igen. Masser af testosteron til den maskuline del af basen, der godt kan lide en stærk leder, som ”tør sige tingene”, og som ikke lader sig hæmme af konventioner – hverken i betydningen ”regler om god opførsel” eller betydningen ”internationale traktater og aftaler”.

I sædvanlig populistisk Trump-stil bliver udsagn kastet op i luften og får lov til at blæse i vinden. I det lys er det ikke ufornuftigt at få pulsen lidt ned, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer til. Til at tage det, som Trump siger, alvorligt, men ikke bogstaveligt.

Det ændrer dog ikke på, at vi skal være endog særdeles bekymrede over USA’s kommende præsidents udmeldinger om Grønland. Og bekymring er der grund til, ikke bare i Grønland, men også i Rigsfællesskabet og andre arktiske egne. Mennesker over hele verden har grund til alvorlig bekymring for hele den globale retsorden, hvis skelet udgøres af folkeret og international lov. Når Trump agerer, som han gør, er det som en imperialist på steroider.

I én og samme udmelding får den kommende præsident bulldozet Grønlands ønske om at blive en uafhængig nation, han får skadet USA’s forhold til Danmark og sat spørgsmålstegn ved NATO-alliancen. Selv med nedslået puls er det uforståeligt, at den danske regering ikke klart har fortalt Trump og verden, hvad den synes om, at en kommende præsident for en fremmed magt blander sig i Rigsfællesskabets interne anliggende.

Naalakkersuisut, den grønlandske regering, har klart meldt ud, hvad den mener om den sag. Omkring selvstændighed fastslår den: ”Grønland er grønlændernes – og Grønlands udvikling og fremtid afgøres udelukkende af det grønlandske folk. Kampen for selvstændighed er Grønlands anliggende. Vores fremtid er vores og skal defineres af os. Vi er bevidste om vores rettigheder som et selvbestemmende folk”. Og regeringen i Nuuk gør det i samme udtalelse klart, at Grønland stadig, som i de foregående mere end 80 år, er indstillet på et militært samarbejde med USA.  

 

Når Trump agerer, som han gør, er det som en imperialist på steroider
_______

 

Derfor er jeg lodret uenig med udenrigsministeren i, at vi ikke står i en alvorlig udenrigspolitisk krise. Og derfor er det så utrolig problematisk, at statsminister Mette Frederiksen stort set forholdt sig tavs efter Trumps uacceptable udtalelser om Grønland og om, at han ikke ville udelukke økonomisk eller militær tvang for at få sin vilje. Tænk sig, at en af Danmarks gennem mange år nærmeste allierede truer Danmark med militær magt og økonomisk krigsførelse.

Uden for regeringskontorerne i København er det ikke svært at finde politikere, som vil skrive under på, at Trump er en elefant i en porcelænsbutik i spørgsmålet om Grønland. Vores europæiske naboer har heldigvis været noget klarere i spyttet end Danmarks officielle ikke-udmeldinger. Også blandt forskere er vurderingen, at der er tale om markante udmeldinger, der vil få afgørende betydning for NATO-samarbejdet og forudsigeligheden i de transatlantiske relationer.

Der er yderligere to perspektiver i Trumps ekstreme udmeldinger, der er stærkt bekymrende. Og som i den grad burde få regeringens puls op derimod. Uagtet at det er luftige og provokerende prøveballoner, der sendes op, så er ordene udtalt af den kommende leder af det største NATO-land og den mand, der 20. januar overtager positionen som det, borgerlige politikere ynder at omtale som ”den frie verdens leder”.

Trumps ord er udtryk for præcis den tankegang, som eksempelvis Rusland og Israel praktiserer – at den stærkes ret kan rykke nationalgrænser i sikkerhedspolitisk egeninteresse. Det er ekstremt bekymrende, og både de ukrainere, som Danmark støtter med store milliardbeløb, og de palæstinensere, som Danmark slet ikke støtter nok, kommer formentlig til at betale ved kasse et for den tankegang, når Trump går i gang med at realisere sine ”fredsplaner” i løbet af de kommende måneder.

For ikke at tale om signalet i, at den vestlige supermagt siger lige ud, at magt trumfer ret. Vi er tilbage i Reagan-tiden og før, da hele Latinamerika var USA’s baghave, og skiftende præsidenter handlede derefter i Svinebugten på Cuba i 1961, i Chile i 1973, i Grenada i 1983 og mange andre steder.

Et andet bekymrende perspektiv ved udmeldingerne om Grønland og Panama-kanalen er, at de kommer på et bagtæppe af en potentiel kommende militær konflikt mellem USA og Kina. USA er ved at miste sin hegemoniske position, og mon ikke Trumps linje skal ses som udtryk for en total mangel på vilje til at erkende, at den geopolitiske udvikling går i retning af en multipolær verdensorden? Trump forsøger at holde fast i tidligere tiders dominans ved at demonstrere vilje til økonomisk og militær konfrontation.

Det er ikke i Europas interesse at blive trukket ind i Trumps centrifugale opgør med den globale retsorden. De toneangivende europæiske lande har arbejdet og arbejder for at forsvare og styrke dette skelet, der har udgjort rammen for klodens gang siden Anden Verdenskrig – med folkeret, multilateralisme, international lov og menneskerettigheder – og udbrede det globalt. Dét er den bundne opgave.

Meldingerne må simpelthen være et wakeupcall for den danske regering. Trumps linje må nødvendigvis grundlæggende ændre vores relation til USA, så længe han og hans meningsfæller har magten i Washington. Trumps USA fordrer en ny strategisk analyse og sikkerhedspolitisk orientering for Danmark.

Der skal ikke handles i panik, pulsen skal ned, men det er åbenlyst, at Danmark skal væk fra den rent transatlantiske orientering, og lægge tyngdepunktet et andet sted – i et langt stærkere samarbejde i Norden og Europa. Vi kan ikke lægge alle vores æg – om nogen – i Trumps kurv. ■

 

Det er åbenlyst, at Danmark skal væk fra den rent transatlantiske orientering, og lægge tyngdepunktet et andet sted – i et langt stærkere samarbejde i Norden og Europa
_______

 

Trine Pertou Mach er MF for Enhedslisten og tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og Det Danske Hus i Palæstina, Har arbejdet i bl.a. Nordisk Ministerråd, EU-Kommissionens delegation i Ægypten og EU-Parlamentet.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 21. december 2023: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på officielt besøg i USA [FOTO: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Morten Sodemann: De mindst velstillede patienter har ikke de tal, de fortjener

Carsten Bonde Pedersen: Tysklands politiske ledere opfører sig, som om de stadig kan nå at håndtere situationen. I virkeligheden er tiden ved at løbe ud

Carolina Magdalene Maier: Hvem kalder Trumps bluff?

RÆSON LIVE OG LANDET OVER

Rasmus Smith Nielsen: Grønlands fulde selvstændighed kan kun afgøres af vælgerne i Rigsfællesskabet

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Make Greenland Great Again?