Rasmus Smith Nielsen: Grønlands fulde selvstændighed kan kun afgøres af vælgerne i Rigsfællesskabet
08.01.2025
Grønland kan ikke opnå fuld selvstændighed uden endelig godkendelse heraf fra et kvalificeret flertal af de stemmeberettigede ved en folkeafstemning i Rigsfællesskabet eller i Danmark.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Rasmus Smith Nielsen, advokat (L) i RSN Advokatfirma, og ekstern lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet
GRØNLAND HAR VÆRET NORDISK siden år 983 – 986 via immigranter fra Island, der opdagede et ubeboet land. Grønland er således oprindeligt alene et nordisk land, idet islændingene kom fra bl.a. Norge og Danmark. Inuit ankom først til Grønland i 1200-tallet. Grønland var formelt og reelt en del af Norge fra 1261. Grønland var formelt og reelt en del af Danmark fra 1380 som følge af unionen med bl.a. Norge. Nordboerne uddøde på Grønland cirka år 1450 efter alt at dømme på grund af bl.a. vedvarende inuitangreb. I 1721 kom Danmark med Hans Egede tilbage til Grønland og ledte forgæves efter nordboerne. I 1933 tildelte Den Internationale Domstol i Haag hele Grønland til Danmark og dermed ikke Østgrønland til Norge. Grønland har således igen fra 1721 reelt været en del af Danmark og har fra 1953 været en integreret del af Rigsfællesskabet eller Kongeriget Danmark via Grundloven.
Grønland er under Grundloven alene underlagt en adgang til selvbestemmelse svarende til en dansk kommunes og/eller en dansk regions. Det vil sige, at bl.a. udenrigspolitikken for Rigsfællesskabet, herunder Grønland, alene kan føres af regeringen eller Folketinget.
Grønland og Færøerne er som følge af Grundlovens ordlyd, forarbejder og sammenhæng, herunder som følge af Grundlovens mandattildeling til Folketinget og valglovgivningen for Grønland og Færøerne reguleret i Grundloven, en fuldt integreret del af Rigsfællesskabet eller en del af Kongeriget Danmark (integrationsmodellen i Grundloven).
Grønland og Færøerne er således retligt via Grundlovens §§ 28, 31, stk. 5, 32, stk. 5, 42, stk. 8, 71, stk. 3, og 86 markant tættere knyttet til Danmark end fx Region Nordjylland, Holbæk Kommune eller Bornholm. Der er ingen tilsvarende eller lignende bestemmelser om fx pligtige mandater i Folketinget og valglovgivning i Grundloven for nogen andre dele af Rigsfællesskabet.
Det betyder, at Grundloven som følge af den valgte integrationsmodel skal ændres, hvis Grønland skal opnå fuld selvstændighed. Men Grundloven skal ikke ændres, hvis fx Region Nordjylland eller Ishøj Kommune skal have fuld selvstændighed eller afstås til fx USA, Kina eller Rusland.
Hvis Grundloven skal ændres, skal proceduren i henhold til Grundlovens § 88 følges.
Grundloven som følge af den valgte integrationsmodel skal ændres, hvis Grønland skal opnå fuld selvstændighed
_______
Det medfører, at 1) der skal være et flertal i Folketinget for et sådant ændringsforslag til Grundloven, og at 2) der skal afholdes nyvalg. Derefter skal 3) et nyt Folketing tillige med et flertal fremme ændringen af Grundloven, hvorefter et 4) kvalificeret flertal i Rigsfællesskabet eller i Danmark med mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal vedtage den omhandlede ændring af Grundloven ved folkeafstemning.
Et samtykke fra alene Folketinget vil således under Grundloven ikke være tilstrækkeligt til fuld selvstændighed for Grønland. Selvstyreloven for Grønland bestemmer, at alene et samtykke fra Folketinget efter et simpelt flertal ved en folkeafstemning på Grønland er tilstrækkeligt til fuld selvstændighed for Grønland. Selvstyreloven for Grønland er på det punkt klart ulovlig eller klart grundlovsstridig, hvorfor Selvstyreloven for Grønland i givet ikke kan eller må følges af Folketinget.
Selvstyreloven for Grønland kan derfor vedr. fuld selvstændighed heller ikke følges af Kongen via pligtig kontrasignatur på et lovforslag herom. Hvis ikke Kongen underskriver (kontrasignatur) et vedtaget lovforslag, herunder om fuld selvstændighed til Grønland, har loven ikke gyldighed.
En retssædvane på grundlovsniveau vil kunne ændre en eller flere bestemmelser i Grundloven uden om Grundlovens § 88. Men der er ikke dannet, og der kan ikke – som følge af en række juridiske forhold, herunder indgrebet i Grundlovens kvalitative karakter – dannes en retssædvane, der ændrer Grundloven vedr. Grønlands og Færøernes adgang til fuld selvstændighed.
Der er heller ingen folkeretlig støtte for fuld selvstændighed for Grønland i bindende folkeret eller ikke-bindende folkeret. Folkeret kan i øvrigt aldrig virke imod dansk lovgivning eller imod Grundloven.
Det er derfor den stemmeberettigede befolkning i Rigsfællesskabet eller i Danmark, som efter Folketingets forslag om ændring af Grundloven bestemmer ved folkeafstemning, om Grønland skal forblive i Rigsfællesskabet.
Det er i øvrigt folkeretligt og politisk helt lig bl.a. USA’s politiske og retlige bestemmelser over Alaska og indianernes tidligere land i USA, Ruslands tilsvarende bestemmelse over Sibirien, Canadas ensartede bestemmelse over det nordlige Canada, Ruslands, Sveriges, Norges og Finlands bestemmelse over Lapland, Australiens bestemmelse over aborigineres tidligere land, New Zealands bestemmelse over maoriernes tidligere land, Belgiens bestemmelse over Flandern, Cubas bestemmelse over indianernes tidligere land, Italiens bestemmelse over Lombardiet samt Spaniens bestemmelse over Baskerlandet og Catalonien.
Grønland kan således ikke opnå fuld selvstændighed eller lade sig blive en direkte eller indirekte del af fx USA, Kina eller Rusland uden endelig godkendelse heraf fra et kvalificeret flertal af de stemmeberettigede ved en folkeafstemning i Rigsfællesskabet eller i Danmark. ■
Der er heller ingen folkeretlig støtte for fuld selvstændighed for Grønland i bindende folkeret eller ikke-bindende folkeret. Folkeret kan i øvrigt aldrig virke imod dansk lovgivning eller imod Grundloven
_______
Rasmus Smith Nielsen (f. 1977) er advokat (L) i RSN Advokatfirma med speciale i skatte-, moms- og afgiftsret, herunder i samvirke med forfatningsret, forvaltningsret, menneskerettigheder og EU-ret. Han har i en længere årrække undervist i bl.a. forfatningsret på Københavns Universitet, Juridisk Fakultet, og han har skrevet en lang række juridiske videnskabelige artikler i både Danmark og udlandet.
ILLUSTRATION: Flyvestation Aalborg i Vadum, 27. august 2024: Mette Frederiksen deltager i et pressemøde med Grønlands landsstyreformand, Mutte B. Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen [FOTO: René Schütze/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
