Niels Klingenberg Vistisen: München 2025 er langt værre end München 1938
20.02.2025
I 1938 havde Chamberlain trods alt en nobel, men naiv ambition om ”fred i vor tid”. Her i 2025 ofrer Trump bare Ukraine og det vestlige sammenhold, vores stærkeste kort, uden nogen forståelig grund.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Niels Klingenberg Vistisen, krigshistoriker
Sikkerhedskonferencen i München er netop overstået. Sammenligningen med konferencen i München i 1938 er nærliggende, og mange har henvist til den og brugt den i diverse nyheder, kommentarer og på sociale medier. Jeg mener faktisk, at konferencen i München her i 2025 er langt værre, og nøglepersonernes optræden og moral er meget værre her i 2025, end de var i 1938. Vi burde i lyset af 1938-konferencen, og det den førte med sig, være endnu bedre i stand til at forstå betydningen af konferencen i 2025 – og ikke mindst betydningen af præsident Donald Trumps og den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseths taler og udmeldinger.
Referencen til München 1938 er en historisk reference til den britiske premierminister Neville Chamberlain, og den aftale han lavede med Hitler om Sudeterlandet. Chamberlains hjemkomst til England efter konferencen, hvor han træder ud af flyet og under en kort pressekonference vifter med aftalepapiret, mens han fortæller at det vil bringe ”fred i vor tid”. Billedet af den klassiske britiske gentleman med det seriøse blik er blevet ikonisk, som ikke bare et symbol, men symbolet på, at verden kunne have stoppet Hitler og forhindret Anden Verdenskrig. ’Fred i vor tid’ er gået over i historien som betegnelsen for knæfald for diktatorer, og jeg husker selv, hvordan referencen blev brugt i forbindelse med Irak-krigen i 2003, hvor de lande som ikke ville gå i krig mod Saddam Hussein, blev beskyldt for at ville ”fred i vor tid”. Som alle gode symboler og pointer er der selvfølgelig noget om historien, men naturligvis også en større dybde. Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og i dette tilfælde i den større kontekst.
Da Chamberlain under konferencen i München i 1938 nåede frem til en aftale, som gav Hitler lov til at tage Sudeterlandet fra Tjekkoslovakiet, var det ikke fordi han havde sympati for Hitler, eller fordi der var folkeretlige argumenter for det. Han gjorde det for at undgå krig. Hvis Hitler på dette tidspunkt skulle have været stoppet, ville det sandsynligvis have udløst en krig mellem Storbritannien/Frankrig og Tyskland. Den krig var briterne ikke klar til, hverken militært eller mentalt, og det vidste Chamberlain. Langt de fleste ledende politikere (og generaler) i Storbritannien og Frankrig havde deltaget i urkatastrofen Første Verdenskrig og var alt for godt bekendt med krigens omkostninger, grusomhed, altødelæggende karakter, og de millioner af dræbte unge mænd fra deres lande. De ville undgå krig, med det afsindigt gode argument at de vidste hvor frygtelig den var. Derudover vurderede de, at de militært ikke var stærke nok til at vinde en krig over Tyskland. Briterne var påbegyndt en oprustning, særligt på fly- og flådeproduktion i 1936, og den ville blive intensiveret i 1939, men den var langt fra færdig i 1938. Chamberlain følte derfor, at han ikke havde muligheden for at risikere en krig allerede i 1938, men måtte købe sig tid, indtil man var militært i stand til at vinde en krig over Tyskland. Denne vinkel er dog sidenhen diskuteret blandt historikere, men det er én af de primære forklaringer, udover ønsket om fred baseret på erfaringerne fra Første Verdenskrig
Winston Churchill, som altid er god at citere, sagde senere om konferencen, at Chamberlain havde valget mellem krigen og vanæren, og at han valgte vanæren og fik krigen. Efter konferencen var store dele af Europa lettet over, at krigen var afværget. Franske aviser var positive over forhandlingsresultatet, og det samme var den politiske stemning hjemme i Storbritannien: Ingen havde appetit på krig, selvom de godt vidste, det ikke var kønt. Jeg ville i dag også ønske, at Chamberlain havde handlet anderledes, men jeg forstår historien på dens egne præmisser.
Hvis man siger, at Trump i dag spiller Chamberlains rolle overfor Putin – dvs. at de overgiver sig, vælger vanæren fremfor krigen, at de kaster et folk, Ukraine i stedet for Sudeterlandet, i armene på en diktator – så overser man, at Trump er meget værre end Chamberlain. Situationen i 2025 er helt anderledes, til Vestens fordel overfor diktatoren, end det var i 1938.
Her i 2025 står Vesten samlet i én af verdenshistoriens mest succesfulde og magtfulde alliancer; NATO, med et fælles værdigrundlag. NATO er langt stærkere end Rusland – også selvom flere europæiske lande, inklusive Danmark, er militært svage. Der er derfor intet argument om at købe tid, og det har da heller ikke været nævnt af hverken Trump eller Hegseth. Efter München i 1938 gik der mindre end ét år, før Storbritannien og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Tre år senere gik USA fuldt ind i krigen efter en hastig oprustning, og uden tvivl om hvis side de var på. I USA kalder man de, der kæmpede for frihed og mod nazismen, for ”the greatest generation”.
I dag lyder det ikke til, at Trump er klar til at gå i krig for eller med nogen om hverken et eller tre år. Vil USA gå med i krig, hvis Rusland angriber et baltisk land, Finland eller Polen om et år? Her i 2025 er krigen allerede i gang. Ukraine har siden 2014 kæmpet mod Rusland, og i en storkrig siden 2022, som NATO/vestlige lande i høj grad har støttet – om end ikke nok. Ukraine har påført Rusland store tab og dermed stækket deres militære evne, og det kommer os til gode. Der er ikke meget tvivl om, at Putin har flere mål i sigte. I 2025 taler vi altså ikke om, at et Sudeterland skal ofres, men at et helt land, Ukraine, skal påføres et nederlag. Jeg kan desuden slet ikke finde nogen historisk analogi til Trumps krav om naturressourcer fra Ukraine, eller påstanden om at Zelenskyj er en diktator.
Derfor mener jeg faktisk at sikkerhedskonferencen i München i 2025 er meget mere skandaløs, uantagelig og utrolig, end konferencen i 1938, som ellers var slem nok. Her i 2025 er der ikke tale om en trods alt nobel om end naiv ambition om ”fred i vor tid”, eller om et kalkuleret tidskøb til at opruste før kampen skulle stå. Næh. Her i 2025 ofrer Trump bare Ukraine og det vestlige sammenhold, vores stærkeste kort, uden nogen forståelig grund. Historisk kan man forstå og forsvare Chamberlain, som i øvrigt personligt led hårdt over følgerne af konferencen, men jeg synes faktisk det er at gøre ham uret, når han sammenlignes med Trump eller Hegseth. Den bedste parallel er, at de to også vælger vanæren, og de vil få krigen. ■
Historisk kan man forstå og forsvare Chamberlain, som i øvrigt personligt led hårdt over følgerne af konferencen, men jeg synes faktisk det er at gøre ham uret, når han sammenlignes med Trump eller Hegseth. Den bedste parallel er, at de to også vælger vanæren, og de vil få krigen
_______
Niels Klingenberg Vistisen (f. 1979) er historiker, cand.mag, og bl.a. tidligere senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter og Hærkommandoen.
ILLUSTRATION: Præsident Trump taler med pressen ombord Air Force One på vej til Washington D.C. [FOTO: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix]