21.03.2025

Coronavirus forlod os, men efterlod os med en slipstrøm af problemer med stigma, nationalisme, social ulighed og udskamning, som vi er nødt til at lære mere af, end vi har lyst til, hvis vi skal stå klar til den næste pandemi.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af professor Morten Sodemann

Alle medier har på det seneste bragt ”5 år efter COVID”-historier: hvad oplevede vi, hvad husker vi, og hvad lærte vi?

Men historierne om COVID-tiden har en vis forudsigelighed over sig. Det samme gælder, hvad vi siger, vi lærte af den grumme tid. Vi lærer det, vi ønsker at lære, og vi lærer det, vi plejer at lære. Hverken mere eller mindre. Jeg har læst alle de aktuelle COVID-beretninger. Det er beretninger om liv der blev ændret, om sundhedsansatte der blev presset, om et for alt tid ændret arbejdsmarked, om hvor virus kom fra og hvordan vi alle rykkede tættere sammen i båden.

Men der er ikke et ord om alt det, vi altid nægter at se i øjnene, det, der åbnede op ind til vores mørke sider. Sådan som det er sket hver gang, der har været store kriser, konflikter og pandemier. Vi lærer efter fastlagte skemaer og laver bevidstløst de samme fejl, hver gang vi møder en ny krise.

Under Corona lukkede vi ned for samfundet men lukkede samtidig op for de mørke sider af menneskeheden. Da stormen rasede, blev der talt om fodlænker og militærpoliti. Der blev talt om tvangstest og husarrest. Der blev skældt ud på postnumre, på minoriteter, på de unge, de tykke og de fremmede. Grænser blev lukket og sproget blev smittet hurtigere, end virus spredte sig. WHO talte om ’hadets pandemi’ og ’udskamningens pandemi’ . Vi var bange for vores egen skygge, og vi skældte ud i køen i supermarkedet, hvis folk ikke holdt afstand – eller hvis de hostede. Alt fremmed var farligt og sygt. Som krimiforfatteren Mads Peder Nordbo udtalte i et interview i Aarhus Stiftstidende, efter en tur i REMA1000 hvor en ældre mand fik skæld ud for ikke at holde afstand: ”Folkets angst skræmmer mig mere end corona”. Forfatteren var bange for, om der overhovedet ville være noget tilbage at genopbygge efter corona. Folk på gaden råbte ”corona” efter forsvarsløse udenlandske universitetsstuderende fra Asien, adopterede børn fra Korea blev hånet på gaden, og børn med somaliske forældre blev kaldt ”coronabørn” i skolen. Coronavirus fik hurtigt et stigmatiserende hashtag på sociale medier: #boomerremover, og flere talte om, at myndigheder havde indført apartheid overfor de ældre som døde alene på plejehjem og sygehuse.

 

Vi var bange for vores egen skygge, og vi skældte ud i køen i supermarkedet, hvis folk ikke holdt afstand – eller hvis de hostede
_______

 

De politiske partier stod på nakken af hinanden for at overbyde de andre partiers radikale adfærdsregulerende forslag: Et forslag var, at man skulle vise en negativ coronatest for at handle i basaren i Aarhus. Udskamning og forargelse blev en folkefest og aviserne bidrog til at vedligeholde den ophedede folkestemning, men havde svært ved at finde balancen mellem beskrivelsen af de faktiske smitteforhold og udskamning. En medieanalyse viste, at de trykte medier systematisk anvendte fotos af festglade unge mennesker, når de omtalte unge under pandemien, mens de systematisk anvendte fotos af ansvarlige voksne i omtalen af dem. Medierne havde også svært ved at rumme videnskaben, der, som altid under epidemier, kunne påvise, hvordan dem med laveste indtægt også havde mindst indflydelse på deres arbejdssituation og samtidig boede flere i samme bolig hvilket tilsammen øgede deres smitterisiko. I stedet blev vinklen til, at ”de fattige smitter de fattige”. Fattigmandssygen blev den blev kaldt af Gunver Lystbæk Vestergård i Weekendavisen.

På et tidspunkt fik Folketinget forklaringsproblemer da smittetrykket på Borgen var højere end i nogen af de områder, de ellers havde tiltænkt fodlænker og tvangsindespærring. Politikerne havde i det hele taget svært ved at finde fodfæste i debatten. Søren Bostrøm havde rakt hånden ud til religiøse mindretal for at sikre deres støtte i smittebegrænsningen, men dét faldt ikke i god jord hos Dansk Folkepartis daværende formand, Kristian Thuesen Dahl, der rasede og sagde, at ”det skal stoppe nu”. De politiske udmeldinger gav også anledning til oplagte misforhold i indsatser, hvor man så Politiet patruljere i Ishøjs butikscenter samtidig med at smittetrykket var betydeligt højere i Gentofte og Frederiksberg.

Sproget smittede hurtigere end coronavirus, og kun få dage efter at præsident Trump havde kaldt den ”China virus”, var begrebet nået ud i fjerne egne af Danmark – længe før Corona nåede derud. En tysk børnebog blev trukket tilbage, fordi den beskrev, hvordan virus skulle være kommet fra Kina, og Jyllands-Posten måtte trække i land, efter at de havde bragt en tegning af det kinesiske flag med Coronavirus på. Et fransk tidsskrift, Courrier piccard, måtte 26. januar 2020 trække hurtigt i land, efter de med en kæk overskrift havde koblet ”den gule fare” (alerte jaune) med virussmitte og dermed koblet den til stigmatiserende omtale af hudfarve. I England opfordrede højreekstreme grupper til, at man kørte i bus og gik i synagoger og moskeer, hvis man var smittet, og de spredte falske plakater om COVID19 med WHO og CDC som afsendere, hvor samme budskaber gik igen.

 

Sproget smittede hurtigere end coronavirus
_______

Coronavirus forlod os, men efterlod os med en slipstrøm af problemer med stigma, nationalisme, social ulighed og udskamning, som vi er nødt til at lære mere af, end vi har lyst til, hvis vi skal stå klar til den næste pandemi.

Fugleinfluenzaen træner lige nu alt, hvad den kan, for at blive bedre til at smitte mennesker. Men det har ikke rigtig fået den nødvendige opmærksomhed. Enhver katastrofefilm starter som bekendt med, at en eller flere forskere bliver ignoreret og senere bliver anklaget for ikke at have advaret politikerne i tide. Sundhedsstyrelsen udgav for nogle måneder siden en ny pandemistrategi. Der er imidlertid overraskende nok ingen omtale af strategier mod misinformation, hadtale, udskamning eller sygdomsangst. Der er ingen omtale af strategier til håndtering af minoriteter og socialt udsatte boligområder. Der er ingen omtale af den smitterisiko, der er knyttet til social ulighed og boligforhold. Der er ingen omtale af mediernes eller politikernes rolle i forhold til at fremelske og dyrke en offentlig tone, der kan spænde ben for smittebegrænsning.

Lise Østergaard sagde i et interview, nogle år før hun døde: ”Det er mærkeligt for en som mig, der har levet i 1920’erne, 1930’erne og hele vejen op, at se, hvordan dumhederne gentager sig. At civilisationens lag er umådeligt tyndt. Der skal ikke skrabes meget i det, før vi er inde ved barbariet.” Hvis vi er bange for os selv, bliver vi aldrig klogere. ■

 

Under Corona lukkede vi ned for samfundet men lukkede samtidig op for de mørke sider af menneskeheden
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikanske lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. Bogen “Pandemiernes pariaer” udkom d. 25. april på forlaget Samfundslitteratur.

ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]

Apropos denne artikel:

Kasper Junge Wester om det amerikanske sikkerhedsbrud: Nu der ingen tvivl om, at Trump-administrationen foragter Europa

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Peter Lautrup-Larsen: Lars Aagaards ministersag måler regeringens styrke eller svaghed

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: USA's besøg til Grønland viser, at vi er fanget i Trumps spil

Vincent F. Hendricks og Mikkel Møller-Sørensen i RÆSONs kommende trykte nummer: Velkommen til den teknofeudale æra

Hvordan ser Danmarks forsvar ud om 20 år? Mikkel Vedby med Esben Salling Larsen i Lille Land, Hvorhen